Natur- og Miljøklagenævnets afvisning af realitetsbehandling af klage over Lejre Kommunes beslutning om servitutbestemmelse

Natur- og Miljøklagenævnet traf den 12. august 2014 afgørelse i sag NMK-33-02538. Sagen omhandlede en klage fra en grundejerforening over Lejre Kommunes beslutning af 3. juni 2014 om at give "lempelse" fra en tinglyst privatretlig servitut for fem ejendomme. Servitutten fastsatte medlemspligt af grundejerforeningen. Kommunens beslutning indebar, at grundejerne kunne udmelde sig af foreningen.

Baggrund for klagen

Grundejerforeningen klagede den 19. juni 2014 til Natur- og Miljøklagenævnet via Lejre Kommune. Klagen anførte, at kommunen ikke havde hjemmel til at friholde grundejerne for medlemskab og de økonomiske forpligtelser, der var tinglyst på deres ejendomme. Desuden blev det anført, at kommunens klagevejledning, som henviste til Planloven § 43, ikke havde været fyldestgørende.

Kommunens handling

Lejre Kommune havde i sin afgørelse af 3. juni 2014 meddelt de berørte ejere en "lempelse" fra servitutbestemmelsen. Kommunen havde i den forbindelse givet klagevejledning efter planloven.

Natur- og Miljøklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen, da kommunens beslutning ikke blev anset for at være en afgørelse truffet efter planloven.

Nævnets kompetence

Nævnet fastslog, at det kun kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse truffet efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4. En forudsætning for nævnets behandling af en klage er således, at kommunen har truffet en afgørelse i henhold til planloven.

Kommunens administration af servitutter

Nævnet præciserede, at en kommunes mulighed for at administrere på grundlag af privatretlige servitutter fremgår af Planloven § 43. Denne bestemmelse giver kommunen hjemmel til ved påbud eller forbud at sikre overholdelse af servitutbestemmelser, der kan optages i en lokalplan. Det er dog op til kommunens egen beslutning, om den ønsker at bringe denne bestemmelse i anvendelse.

Afvisning af klagen

Natur- og Miljøklagenævnet konkluderede, at en kommunes beslutning om ikke at ville bringe Planloven § 43 i anvendelse – uanset om det skyldes en "lempelse" eller en vurdering af, at servitutten ikke er overtrådt – ikke er en afgørelse efter planloven. Derfor kan en sådan beslutning ikke påklages til og efterprøves af Natur- og Miljøklagenævnet. Da Lejre Kommune ikke havde truffet en afgørelse efter planloven, herunder Planloven § 43, afviste nævnet at realitetsbehandle klagen.

Endelighed og klageadgang

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planloven § 62, stk. 1. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.