Dispensation fra lokalplan om bebyggelsesprocent i Lyngby-Taarbæk

Sagen omhandler en klage fra Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk og omboende over Lyngby-Taarbæk Kommunes afgørelse af 23. april 2014. Kommunen havde meddelt dispensation til om- og tilbygning af en ejendom på matr.nr. [...1] og [...2], Ved [adresse1] i Kongens Lyngby, hvilket ville resultere i en bebyggelsesprocent på mere end 25.

Ejendommens baggrund og lokalplan

Ejendommen er beliggende i Lokalplan 199 "for Bondebyen i Kongens Lyngby" fra marts 2006, specifikt i delområde C. Lokalplanens formål er at bevare bygnings- og beplantningskarakteren samt sikre, at ny bebyggelse stemmer overens med Bondebyens tradition og miljø. For delområde C fastsætter lokalplanens Lokalplan 199 § 6, stk. 3, nr. 1, at bebyggelsesprocenten for parcelhuse ikke må overstige 25.

Ansøgningsforløb og kommunens afgørelser

Oprindeligt ansøgte ejerne om byggetilladelse til en ombygning med en bebyggelsesprocent på 29. Denne ansøgning blev afvist af kommunen den 25. september 2013, da husets udformning ikke blev vurderet at være i overensstemmelse med lokalplanens formål, og en forøgelse af bebyggelsesprocenten ville påvirke omgivelserne negativt.

Efter dialog med kommunen indsendte ejerne et revideret projekt den 20. december 2013 med en bebyggelsesprocent på 26. Dette reviderede projekt blev godkendt af Lyngby-Taarbæk Kommunes Byplanudvalg den 19. februar 2014, på trods af forvaltningens indstilling om afslag. Kommunen meddelte herefter byggetilladelse og dispensation fra lokalplanens bestemmelse om bebyggelsesprocent den 23. april 2014.

Klager og indsigelser

Klagerne, Bygningskultur Foreningen og omboende, anførte navnlig, at ombygningen reelt var nybyggeri, at dispensationen var i strid med lokalplanens formål, og at den hvilede på forkerte beregningsmæssige forudsætninger, idet den reelle bebyggelsesprocent angiveligt var 33 (senere korrigeret til 29). De påpegede også, at nabohøringen først fandt sted efter Byplanudvalgets godkendelse af projektet.

Kommunen fastholdt sin afgørelse, selvom den erkendte, at der var anvendt et fradrag for efterisolering, som ikke var gældende ved lokalplanens vedtagelse, hvilket havde ført til en forkert beregning af bebyggelsesprocenten. Ejerne af ejendommen argumenterede for, at deres ejendom lå i delområde C, hvor lokalplanen er mindre restriktiv end i delområde A, og at den ansøgte ombygning var en tilbygning og ikke nybyggeri i henhold til bygningsreglementet.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet hjemmel til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven.

Opsættende virkning

Nævnet tog ikke stilling til anmodningen om opsættende virkning, da der blev truffet en samlet afgørelse i sagen.

Dispensationens lovlighed

Nævnet vurderede, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne i henhold til Planloven § 18. En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver tilvejebringelse af en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2.

Nævnet fandt, at Lyngby-Taarbæk Kommunes dispensation fra lokalplanens bestemmelse om bebyggelsesprocent ikke var i strid med planens principper, som defineret i lokalplanens §§ 1 og 3. Kommunen havde således hjemmel til at dispensere fra Lokalplan 199 § 6, stk. 3, nr. 1 om bebyggelsesprocent.

Procedureregler

Nævnet undersøgte, om kommunen havde iagttaget procedurereglerne i Planloven § 20, stk. 1 og Planloven § 20, stk. 2, som omhandler orientering af ejere, brugere, naboer og relevante foreninger. Nævnet fandt, at Lyngby-Taarbæk Kommune havde overholdt disse regler ved at orientere naboerne og Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk med en frist på over to uger. Det forhold, at planudvalgets beslutning om godkendelse skete forud for nabohøringen, ændrede ikke på dette, da beslutningen måtte forstås som en igangsættelse af den fornødne procedure.

Konklusion

På baggrund af ovenstående kunne Natur- og Miljøklagenævnet ikke give medhold i klagen over Lyngby-Taarbæk Kommunes afgørelse af 23. april 2014 om dispensation til om- og tilbygning med en bebyggelsesprocent på mere end 25.