Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om Mariagerfjord Kommunes afslag på opførelse af carport

Sagen omhandler en klage over Mariagerfjord Kommunes afslag på en ansøgning om opførelse af en carport på en ejendom. Ejendommens ejer indgav ansøgningen, men kommunen meddelte afslag den 9. maj 2014.

Kommunens afslag og begrundelse

Kommunen begrundede afslaget med, at det ansøgte ikke var i overensstemmelse med en såkaldt "Lokalplansdeklaration nr. 3". Denne deklaration, tinglyst i 1972 af kommunen som daværende ejer, indeholder bestemmelser om bebyggelse og vejbyggelinjer.

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet

Ejendommens ejer påklagede kommunens afgørelse den 6. juni 2014. I klagen blev det blandt andet anført, at der tidligere var meddelt dispensationer i området til lignende placeringer af bebyggelse. Kommunen fastholdt dog sin afgørelse og anførte, at de pågældende sager ikke var sammenlignelige.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse i sagen efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven.

Kommunens retsvildfarelse

Nævnet konstaterede, at Mariagerfjord Kommune havde begået en retsvildfarelse ved at henvise til en "Lokalplansdeklaration", et begreb der ikke er defineret i planloven. Kommunen syntes at have behandlet deklarationen som en lokalplan, selvom der reelt var tale om en privatretlig servitut.

Sondring mellem lokalplaner og servitutter

Nævnet præciserede, at lokalplanlægning er reguleret i Planlovens kapitel 5, herunder Planlovens § 18 om lokalplaners retsvirkning. Derimod er servitutter reguleret i Planlovens kapitel 9, og en kommunes mulighed for at administrere på grundlag af privatretlige servitutter fremgår specifikt af Planlovens § 43.

Afgørelse og konsekvens

Da kommunen ikke havde taget stilling til, om betingelserne for at anvende Planlovens § 43 var opfyldt, ophævede Natur- og Miljøklagenævnet Mariagerfjord Kommunes afgørelse af 9. maj 2014. Nævnet bemærkede, at kommunen herefter kunne træffe en ny afgørelse efter Planlovens § 43, hvis den ønskede at bringe denne bestemmelse i anvendelse, men at kommunen ikke havde pligt hertil.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62, stk. 1.