Placering af sommerhus i forhold til byplanvedtægts bestemmelse om bakketoppe

Sagen omhandler Jammerbugt Kommunes afgørelse af 19. marts 2014, som tillader en bestemt placering af et sommerhus. Afgørelsen blev påklaget af en nabo. Sagen er en opfølgning på en tidligere afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet den 10. december 2013, hvor sagen blev hjemvist til kommunen for en konkret vurdering af byggeprojektets overensstemmelse med en specifik bestemmelse i den gældende byplanvedtægt.

Byplanvedtægtens bestemmelse

Kernen i sagen er § 6.7 i Byplanvedtægt nr. 1, som fastsætter: "Ingen bygning må lægges på en bakketop eller så nær ved en sådan, at mere end bygningens tag og skorsten rager op over toppen."

Kommunens afgørelse

Jammerbugt Kommune vurderede, baseret på luftfotos, højdekurvekort og besigtigelser, at det planlagte byggeri ikke vil blive placeret på en bakketop. Kommunen henviste desuden til en tidligere afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet (24. september 2012), som fastslog, at den anden del af § 6.7 – om placering "så nær ved" en bakketop – er for upræcis til at kunne håndhæves. Kommunen har derfor kun taget stilling til, om placeringen er på en bakketop, hvilket den ikke fandt var tilfældet.

Klagers argumenter

Klageren anførte, at den nye placering er til gene, medfører værdiforringelse og er i strid med lighedsgrundsætningen. Klageren mente, at byggeriet vil "rage op" i landskabet i strid med formålet bag byplanvedtægtens § 6.7. Derudover påpegede klageren, at kommunen burde have taget højde for en tidligere terrænregulering (fjernelse af en klit) og henviste til, at indbliksgener kunne udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

Natur- og Miljøklagenævnet kan i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 4 kun tage stilling til retlige spørgsmål. Nævnet afviste derfor at behandle klagepunkter vedrørende kommunens beslutning om ikke at håndhæve en privatretlig servitut, jf. Planloven § 43, samt spørgsmål om gener, værdiforringelse og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Vurdering af byplanvedtægtens § 6.7

Det centrale retlige spørgsmål var, om kommunen med hjemmel i byplanvedtægtens § 6.7 kunne have modsat sig den ønskede placering af sommerhuset.

Nævnet lagde til grund, at byggeriet ikke placeres på en bakketop. Nævnet fastholdt sin tidligere afgørelse fra 24. september 2012 om, at den anden del af bestemmelsen ("så nær ved en sådan...") ikke opfylder kravet om klarhed og præcision. For at en planbestemmelse kan være juridisk bindende for borgerne, skal den være så klart formuleret, at det er utvetydigt, om den er overholdt, jf. Planloven § 18. Da byplanvedtægten ikke indeholder en maksimal bygningshøjde, og formuleringen om placering "nær" en bakketop er for upræcis, kan denne del af bestemmelsen ikke håndhæves.

Da den første del af § 6.7 ikke var overtrådt, og den anden del var juridisk uhåndhævelig, konkluderede nævnet, at Jammerbugt Kommune ikke havde hjemmel i byplanvedtægten til at afvise placeringen. Klagen fik derfor ikke medhold.