Klage over Gentofte Kommunes afgørelse om bebyggelsesprocent i forbindelse med byggetilladelse

Sagen omhandler en klage over Gentofte Kommunes indirekte afgørelse vedrørende bebyggelsesprocenten for ejendommen [adresse1], truffet den 19. juli 2012 i forbindelse med en byggetilladelse. Klagen blev indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet af ejerne af en nærliggende ejendom, som mente, at kommunen havde anvendt et forkert beregningsgrundlag for bebyggelsesprocenten.

Lokalplanens indhold

Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 142, vedtaget i 2002. Lokalplanens formål er at bevare området som et attraktivt villaområde, sikre tilpasning af ny bebyggelse til den eksisterende, bevare bevaringsværdige bygninger og træer, opretholde grønne vejbilleder og sikre rimelige parcelstørrelser. Ifølge lokalplanens § 6.1 må bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom ikke overstige 25.

Sagsforløb og kommunikation

Gentofte Kommune meddelte den 18. juli 2012 tilladelse til om- og tilbygning på ejendommen, idet de vurderede, at projektet overholdt lokalplan nr. 142 og Bygningsreglementet 2010 (BR-10), herunder en ny bebyggelsesprocent på 24,6. Klagerne indbragte sagen for Natur- og Miljøklagenævnet, som den 7. august 2012 (sag NMK-33-01321) afviste at realitetsbehandle en klage over kommunens beslutning om ikke at meddele et forbud efter planlovens § 14. Nævnet bemærkede dog, at beregningen af bebyggelsesprocenten skulle ske efter de byggeregler, der var gældende på tidspunktet for lokalplanens ikrafttræden i 2002, og ikke efter det aktuelle bygningsreglement.

Klagerne kontaktede gentagne gange kommunen for at få klarhed over beregningsgrundlaget. Kommunen fastholdt i en besvarelse af 4. januar 2013, at de havde anvendt almindelig praksis og vurderet projektet i overensstemmelse med lokalplanen. De henviste desuden til, at klager over beregning af bebyggelsesprocent efter byggeloven skulle rettes til Statsforvaltningen. Statsforvaltningen videresendte dog klagen til kommunen med henblik på genvurdering, og kommunen fastholdt sin afgørelse den 4. marts 2014.

Kommunen oplyste supplerende til nævnet, at den udvendige efterisolering af stueetagen ikke var medregnet i bebyggelsesprocenten. Dette var baseret på Bygningsreglementet 2010 (BR-10), kap. 1.6, stk. 1, nr. 1, som fritager udvendig efterisolering på maksimalt 25 cm fra at blive betragtet som en udvidelse af etagearealet. Kommunen erkendte, at Bygningsreglement for småhuse 1998 (BR-S98), som var gældende i 2002, ikke indeholdt tilsvarende bestemmelser om fritagelse for medregning af arealer ved efterisolering.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven. Det er et retligt spørgsmål, hvorvidt kommunens afgørelse er i overensstemmelse med lokalplanen.

Nævnet fastslår, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne i henhold til Planloven § 18. En lokalplanbestemmelse skal være klart og præcist formuleret for at kunne håndhæves. Lokalplan nr. 142 fastsætter en maksimal bebyggelsesprocent på 25.

Nævnet understreger, at det er de beregningsregler i byggelovgivningen, der var gældende på tidspunktet for lokalplanens ikrafttræden i 2002, der skal lægges til grund ved beregning af bebyggelsesprocenten. Kommunens indirekte afgørelse af 19. juli 2012, som meddelte byggetilladelse, fandtes ikke tilstrækkelig tydelig med hensyn til, om bebyggelsesprocenten på 25 var overholdt. Dette skyldtes, at kommunen i sin argumentation havde henvist til forskellige byggereglementer, herunder de nugældende byggeregler fra 2010 og 2012, frem for de regler, der var gældende i 2002.

Afgørelse

Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Gentofte Kommunes indirekte afgørelse af 19. juli 2012 vedrørende bebyggelsesprocenten for ejendommen [adresse1]. Sagen hjemvises til fornyet behandling i kommunen. Kommunen skal foretage en ny beregning af bebyggelsesprocenten, hvor det tydeligt fremgår, at beregningen er foretaget efter det reglement, der var gældende på tidspunktet for lokalplanens ikrafttræden i 2002.