Afgørelse om kommunens håndhævelse af servitut vedrørende opførelse af skure

Sagen omhandler en klage over Aarhus Kommunes afslag på opførelse af to skure på en ejendom. Afslaget blev begrundet med, at det ansøgte afveg fra en tinglyst privatretlig servitut, der forbød opførelse af yderligere bygninger end dem, der var vist på et deklarationsrids.

Kommunen henviste i sin afgørelse fejlagtigt til Planloven § 19, stk. 1 og Planloven § 18. Ejendommens ejere påklagede afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet, idet de anførte, at kommunen ikke havde kunnet håndhæve servitutbestemmelsen. Kommunen erkendte efterfølgende den fejlagtige henvisning og oplyste, at afgørelsen var truffet som en civilretlig håndhævelse, der ikke kunne påklages administrativt.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet mulighed for at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven.

Kommunens håndhævelsesmuligheder

Nævnet bemærkede, at en kommunes mulighed for at administrere på grundlag af privatretlige servitutter fremgår af Planloven § 43. Denne bestemmelse giver kommunen hjemmel til ved påbud eller forbud at sikre overholdelse af servitutbestemmelser om forhold, hvorom der kan optages bestemmelser i en lokalplan. Det er op til kommunen selv at beslutte, om den ønsker at anvende denne offentligretlige hjemmel. Alternativt kan kommunen, hvis den har påtaleret, vælge at søge servitutten håndhævet ved privatretligt søgsmål. En sådan civilretlig håndhævelse kan dog ikke ske gennem et myndighedspåbud eller -forbud, men alene gennem anlæggelse af et privatretligt søgsmål.

Nævnet understregede, at der er en væsentlig forskel i retsvirkningerne mellem offentligretlig og civilretlig håndhævelse, og at det derfor klart skal fremgå af kommunens afgørelse, om der er tale om et forbud eller påbud efter Planloven § 43.

Natur- og Miljøklagenævnet ophævede Aarhus Kommunes afgørelse af 28. april 2014 og hjemviste sagen til kommunens fornyede behandling.

Begrundelse for afgørelsen

Nævnet fandt, at Aarhus Kommunes afgørelse var ugyldig, da den ikke klart angav, om der var tale om en offentligretlig eller civilretlig håndhævelse af servitutten. Kommunen havde fejlagtigt henvist til planlovens bestemmelser om retsvirkningen af en lokalplan og dispensation herfra, og selvom kommunen efterfølgende oplyste, at der var tale om en civilretlig håndhævelse som påtaleberettiget, var afslaget formuleret som en myndighedsafgørelse. En civilretlig håndhævelse kan alene finde sted gennem anlæggelse af privatretligt søgsmål og ikke som en myndighedsafgørelse.

Hjemvisning og fremtidig sagsbehandling

Sagen blev hjemvist til kommunen, som nu skal beslutte, om den ønsker en offentligretlig håndhævelse gennem Planloven § 43 eller en civilretlig håndhævelse gennem anlæggelse af civilretligt søgsmål.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planloven § 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.