Klage over afslag på etablering af kvistaltaner

Sagen omhandler en klage over Frederiksberg Kommunes afslag på en ansøgning om etablering af kvistaltaner på to lejligheder. De omhandlede ejendomme er beliggende i et område, der er omfattet af Lokalplan nr. 105, og karréen er udpeget som bevaringsværdig på lokalplanens kortbilag.

Lokalplanens Bestemmelser

Lokalplan nr. 105 indeholder specifikke bestemmelser for bebyggelsen i området:

• Afsnit 5.1: Fastslår, at bevaringsværdige bygninger ikke må nedrives, ombygges eller på anden måde ændres uden kommunalbestyrelsens tilladelse.
• Afsnit 6.1: Kræver, at bygningernes materialer, udformning, farver og øvrige ydre fremtræden skal godkendes af kommunalbestyrelsen og være samstemmende med omgivelserne og omgivelsernes karakter.

Kommunens Afslag og Begrundelse

Frederiksberg Kommune meddelte den 5. februar 2014 afslag på den ansøgte etablering af kvistaltaner. Kommunen begrundede afslaget med henvisning til lokalplanens bevaringsbestemmelse og vurderede, at det ansøgte ikke var tilpasset ejendommens ydre. Kommunen oplyste desuden, at afgørelsen var truffet efter en forudgående dialog med klager, hvor klager blandt andet var blevet vejledt om mulige løsningsmodeller.

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet

Ejeren af en af de omhandlede lejligheder påklagede kommunens afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet den 3. marts 2014. Klager anførte, at sagen ikke havde været tilstrækkeligt belyst, og at kommunens begrundelse for afslaget var forkert. Klager mente, at etablering af kvistaltanerne ville højnes det visuelle indtryk af det i forvejen store, grønne gårdmiljø betragteligt.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede klagen og fastslog, at nævnets kompetence er begrænset til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4. Nævnet kan således ikke efterprøve hensigtsmæssigheden af kommunens afgørelse eller tage stilling til klagernes interesser.

Lokalplanens Bindende Virkning og Kompetencenormer

Nævnet fremhævede, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne i henhold til Planloven § 18. Dette betyder, at dispositioner, der er i overensstemmelse med lokalplanen, er umiddelbart tilladt, mens afvigende dispositioner forudsætter, at kommunen kan og vil dispensere fra lokalplanbestemmelserne. En sådan dispensationsprocedure skal gennemføres efter Planloven § 19 og under iagttagelse af bestemmelserne i Planloven § 20 om forudgående naboorientering.

Nævnet vurderede, at bestemmelsen i afsnit 5.1 i Lokalplan nr. 105 er en såkaldt kompetencenorm. Dette indebærer, at selvom hovedreglen er et forbud mod nedrivning, ombygning eller ændring af bevaringsværdige bygninger, har kommunen mulighed for efter en konkret skønsmæssig vurdering at tillade sådanne dispositioner.

Nævnets Afgørelse

Da lokalplanens bestemmelse giver kommunen et skøn til at tillade eller afslå ændringer, og da Natur- og Miljøklagenævnet ikke kan efterprøve denne skønsmæssige vurdering, fandt nævnet, at Frederiksberg Kommune havde hjemmel i planloven til at modsætte sig den ansøgte etablering af kvistaltaner.

På baggrund heraf kunne Natur- og Miljøklagenævnet ikke give medhold i klagen. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planloven § 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.