Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om lokalplan 195 for Furesøkysten

Sagen omhandler Lyngby-Taarbæk Kommunes vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten, som har til formål at ajourføre plangrundlaget og erstatte ældre byplanvedtægter. De oprindelige byplanvedtægter nr. 4 og 5 fra 1950'erne indeholdt bestemmelser om arealudlæg til en offentlig sti langs Furesøens bred, som dog først skulle anlægges efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse.

Planprocessen og offentlig høring

Kommunalbestyrelsen udsendte i januar 2012 et lokalplanforslag 195 i offentlig høring. Dette forslag indeholdt en ophævelse af de eksisterende byplanvedtægter og dermed en aflysning af stiudlæggene. Efter den første høringsperiode, hvor der indkom 71 indsigelser (hvoraf 52 ønskede fastholdelse af stien), besluttede kommunalbestyrelsen i december 2012 at sende et ændringsforslag i fornyet høring. Dette ændringsforslag opretholdt stiudlæggene fra de gamle byplanvedtægter, dog undtaget Gyvelholm, hvor stiudlægget allerede var ophævet i 1994.

Den fornyede høring fandt sted fra januar til marts 2013 og inkluderede et borgermøde. I denne runde indkom 182 henvendelser, hvoraf 100 ønskede stien opretholdt, og 80 var imod. På baggrund af disse høringssvar besluttede kommunalbestyrelsen den 9. december 2013 at vedtage det oprindelige planforslag, hvilket betød, at arealudlægget til stien langs Furesøen alligevel ikke skulle indgå i lokalplan 195.

Klager over lokalplanen

Lokalplanens vedtagelse blev påklaget af flere beboere i og uden for lokalplanområdet. Tre klager blev realitetsbehandlet af Natur- og Miljøklagenævnet. Klagerne anførte primært, at bestemmelserne om stiadgang til Furesøen var ophævet på forkert grundlag. De fremhævede, at stibestemmelserne havde været tinglyst på ca. 1.500 grunde siden 1950'erne, og at borgerne havde en berettiget forventning om stiens etablering. Klagerne mente, at kommunen havde lagt vægt på økonomiske og usaglige hensyn frem for planlægningsmæssige og samfundsmæssige hensyn, jf. Planlovens § 1. Der blev også peget på manglende ekspertvurdering og utilstrækkelig borgerinddragelse i planprocessen, herunder mangelfuld annoncering og referater fra møder. En klager anførte desuden, at lokalplanen lovliggjorde ulovlig bebyggelse og bådeoplæg, og at tilbud om privat finansiering af broer mod ophævelse af byplanvedtægterne havde karakter af magtfordrejning. Kommunen afviste disse påstande og henviste til, at planprocessen havde opfyldt kravene i Planlovens § 27, stk. 2 om borgerinddragelse og Planlovens § 13, stk. 1 om kommunens ret til at tilvejebringe lokalplaner.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4 og Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17.

Klageberettigelse

Nævnet afviste en af klagerne fra realitetsbehandling, da klagers bopæl lå ca. 2,6 km fra lokalplanområdet. Nævnet fandt, at klageren ikke havde den fornødne retlige interesse i sagens afgørelse, da planen ikke berørte klagers forhold på en måde, der adskilte sig fra påvirkningen for en meget bred kreds af borgere, jf. Planlovens § 59.

Prøvelse af planvedtagelsen

Nævnet understregede, at dets prøvelse er begrænset til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, og at uenighed i planens indhold eller hensigtsmæssighed ikke er et retligt spørgsmål, der kan efterprøves. Kommunen har ret til at tilvejebringe planforslag og ændringsforslag, når det er planlægningsmæssigt relevant, jf. Planlovens § 13, stk. 1.

Nævnet fandt ikke grundlag for at give klagerne medhold i påstandene om manglende planlægningsmæssig begrundelse, varetagelse af usaglige hensyn i planlægningen eller kommunens behandling af indsigelser mod planforslaget. Nævnet anerkendte kommunens ønske om at ajourføre plangrundlaget og skabe et bedre administrationsgrundlag som en relevant planlægningsmæssig begrundelse, jf. Planlovens § 15.

Væsentlige ændringer uden fornyet høring

Natur- og Miljøklagenævnet gav klagerne medhold i spørgsmålet om ændringer i forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplan 195. Nævnet vurderede, at den endelige ændring, hvor stiudlægget langs Furesøen blev fjernet, efter at det var blevet genindført i et ændringsforslag og sendt i fornyet høring, var en væsentlig ændring. Denne ændring berørte borgerne på en måde, der krævede en fornyet lejlighed til at udtale sig, jf. Planlovens § 27, stk. 2. Manglen på en sådan fornyet høring blev anset for så væsentlig – især i lyset af planlovens vægt på offentlighedens medvirken i planlægningen – at den måtte føre til ugyldighed.

Afgørelse

Natur- og Miljøklagenævnet ophævede Lyngby-Taarbæk Kommunes afgørelse af 9. december 2013 om endelig vedtagelse af lokalplan 195. Nævnet gjorde desuden opmærksom på, at et forslag til lokalplan bortfalder, hvis det ikke er vedtaget inden 3 år efter offentliggørelsen, jf. Planlovens § 32, stk. 1.