Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om dispensation til overskridelse af bebyggelsesprocent i Norddjurs Kommune

Sagen omhandler en klage over Norddjurs Kommunes afgørelse af 28. november 2012, hvor der blev meddelt dispensation til overskridelse af bebyggelsesprocenten på en ejendom beliggende på [adresse1], 8500 Grenaa. Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 73 for sommerhusområde vest for [adresse2], som fastsætter en maksimal bebyggelsesprocent på 15 for hver grund.

Klager, som er omboende, indgav klage den 20. december 2012. Klager gjorde gældende, at kommunen havde anvendt et forkert beregningsgrundlag for bebyggelsesprocenten, hvilket medførte, at den meddelte dispensation var utilstrækkelig, og at der burde have været meddelt dispensation til en langt større overskridelse. Paradoxalt nok gjorde klager samtidig gældende, at en sådan yderligere dispensation ikke burde gives, da det ville skabe uønsket præcedens i sommerhusområdet.

Ansøgning og kommunal sagsbehandling

Ejendommens ejer ansøgte den 30. marts 2011 om tilladelse til at opføre et gæstehus/opbevaringshus på 17,5 m². Byggeriet ønskedes placeret 2,5 m fra skel, og ansøgningen indikerede en overskridelse af bebyggelsesprocenten på 5,5 m² etageareal på en 653 m² stor grund. Der blev derfor søgt om dispensation fra lokalplanens bestemmelser om minimumsafstand til naboskel og maksimal bebyggelsesprocent.

Kommunen meddelte byggetilladelse den 7. marts 2011, men uden en dispensation efter planloven. Det fremgik af tilladelsen, at annekset overholdt afstand til skel og bebyggelsesprocenten i henhold til lokalplanen. Den 28. november 2012 blev der meddelt et tillæg til byggetilladelsen, som indeholdt dispensation til en overskridelse af bebyggelsesprocenten, så den tilnærmelsesvist ville udgøre 16 % i stedet for 15 %. Denne dispensation omfattede yderligere ca. 6 m² udhus, indbygget i selve sommerhuset, ud over de 9 m² udhus, der allerede var indbygget i det eksisterende sommerhus. Forud for dispensationen blev der foretaget naboorientering i henhold til Planlovens § 20.

Klageforløb og kommunens revurdering

Klager sendte sin klage direkte til Natur- og Miljøklagenævnet den 20. december 2012, som modtog den den 2. januar 2013. Nævnet videresendte klagen til kommunen den 3. januar 2013 med besked om, at klagen var indsendt forkert, og at kommunen skulle tilbagesende den til nævnet inden for tre uger med bemærkninger. På grund af en fejl i kommunen modtog sagsbehandleren først klagen den 18. marts 2013.

Den 21. februar 2013 foretog kommunen en opmåling af byggeriet på ejendommen. Den 20. marts 2013 udstedte kommunen en "Meddelelse om opmåling af bygninger på grunden" til ejeren med kopi til klager. Heraf fremgik det, at opmålingen fortsat viste en overskridelse af etagearealet på 6 m², som lagt til grund for dispensationen af 28. november 2012. Denne meddelelse var vedlagt en klagevejledning.

Klager indgav en ny klage den 16. oktober 2013, hvor klager gjorde gældende, at de faktiske mål ikke stemte overens med kommunens opmålinger eller byggetilladelsen, og at bebyggelsesprocenten var væsentligt overskredet. Kommunen videresendte denne klage den 30. oktober 2013 og oplyste, at den omhandlede et delvist afslag på aktindsigt. Kommunen fastholdt desuden, at klagen af 20. december 2012 ikke var rettidig, og at kommunens besigtigelse i februar 2013 reelt var en genoptagelse af sagen. Da meddelelsen af 20. marts 2013 var meddelt med klagevejledning, og der ikke var klaget inden for fire uger, havde kommunen ikke fundet anledning til at videresende den oprindelige klage.

Natur- og Miljøklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Norddjurs Kommunes afgørelse af 28. november 2012 om dispensation til overskridelse af bebyggelsesprocenten. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62, stk. 1.

Klagefrist og sagsbehandling

Nævnet vurderede, at klagen af 20. december 2012 var rettidigt indgivet. Selvom klagen blev poststemplet som modtaget den 2. januar 2013, efter klagefristens udløb den 28. december 2012, blev den betragtet som rettidig, da nævnet holdt lukket mellem jul og nytår 2012. Nævnet fandt desuden, at kommunens opmåling den 21. februar 2013 og meddelelse af 20. marts 2013 ikke udgjorde en genoptagelse af sagen, men alene en sikring af, at den oprindelige afgørelse hvilede på et korrekt faktuelt grundlag. Meddelelsen af 20. marts 2013 var derfor ikke en ny afgørelse, der startede en ny klagefrist.

Beregningsgrundlag og dispensationsadgang

Natur- og Miljøklagenævnet fandt ikke anledning til at betvivle kommunens beregningsgrundlag for bebyggelsesprocenten, da nævnet ikke har mulighed for at foretage bevisvurdering i sagen. Nævnet lagde derfor kommunens beregningsgrundlag til grund.

Det følger af Planlovens § 18, at lokalplanbestemmelser er bindende. En bebyggelsesprocent på 16 % er ikke umiddelbart tilladt, da lokalplanens § 7, stk. 1, fastsætter en grænse på 15 %.

Kommunen kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planlovens § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. Planlovens § 19, stk. 2. Principperne i en lokalplan omfatter typisk formålsbestemmelsen, anvendelsesbestemmelser og den overordnede struktur, men som hovedregel ikke detaljerede bestemmelser om bebyggelsens omfang, udformning og placering, medmindre disse er fastlagt for at fastholde en særlig udformning.

Nævnet vurderede, at dispensationen fra bebyggelsesprocenten i lokalplanens § 7, stk. 1, ikke var i strid med principperne i Lokalplan nr. 73. Kommunen havde derfor hjemmel til at dispensere efter en konkret vurdering. Da kommunens afgørelse var baseret på en skønsmæssig vurdering, kunne Natur- og Miljøklagenævnet ikke efterprøve denne. På baggrund heraf kunne nævnet ikke give medhold i klagen over Norddjurs Kommunes afgørelse af 28. november 2012.