Klage over Aarhus Kommunes afgørelse om ikke at vedtage ny planlægning for et område

Sagen omhandler en klage fra ejeren af en matrikel i Aarhus Kommune, som er omfattet af lokalplan nr. 98 og en fredningsnævnskendelse fra 1961. Klagen retter sig mod kommunens afgørelse om ikke at vedtage ny planlægning for området og ikke at indstille en ændring af fredningsstatus.

Baggrund for klagen

Klagerens ejendom er udlagt til offentligt formål, herunder bypark og rekreative funktioner, ifølge lokalplan nr. 98. Området er desuden underlagt en fredningskendelse fra Overfredningsnævnet af 5. september 1961, som forbyder opførelse af bygninger og andre skæmmende indretninger, der kan ødelægge udsigten. Dog kan toiletbygninger opføres efter samtykke fra fredningsnævnet. Lokalplanen har også til formål at sikre en stiforbindelse over klagerens matrikel.

Klager ønsker en ændring af planlægningen, så området i stedet udlægges til boligformål. Desuden ønskes fredningsstatus ændret fra en udsigtsfredning til en oversigtsfredning, som klager mener var det oprindelige grundlag for fredningen. Kommunen har fastholdt sin eksisterende byplanlægning og har ikke ønsket at indstille en ændring af fredningsstatus til fredningsnævnet.

Kommunens håndtering og forhandlinger

Kommunen har afvist klagerens anmodninger. Det er oplyst, at der foregår forhandlinger mellem klager og kommunen om kommunens eventuelle køb af ejendommen.

Natur- og Miljøklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Aarhus Kommunes afgørelse. Afvisningen skyldtes, at der ikke var truffet en afgørelse, der kunne påklages efter planloven eller naturbeskyttelsesloven.

Afvisning af klage over planlægning

Nævnet fastslog, at en kommunes beslutning om ikke at ændre det planlægningsmæssige grundlag for et område ikke er en afgørelse efter planloven, der kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Nævnet kan kun tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4. Da der ikke forelå et lokalplanpligtigt udstyknings-, nedrivnings- eller bygge- og anlægsprojekt, og det ikke var nødvendigt at tilvejebringe en lokalplan for at sikre kommuneplanens gennemførelse, jf. Planlovens § 13, stk. 2, var der ingen afgørelse at påklage.

Afvisning af klage over fredningsstatus

Nævnet afviste også at realitetsbehandle spørgsmålet om ophævelse af fredningen. En hel eller delvis ophævelse af en eksisterende fredning, jf. Naturbeskyttelsesloven § 50, stk. 6, kan alene ske efter reglerne om gennemførelse af fredninger. En sag herom kan kun rejses af miljøministeren (Naturstyrelsen), kommunalbestyrelsen eller Danmarks Naturfredningsforening, jf. Naturbeskyttelsesloven § 33, stk. 3. Kommunalbestyrelsens beslutning om ikke at ville rejse en fredningssag om hel eller delvis ophævelse af den eksisterende fredning kan ikke påklages.