Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om afslag på beboelse uden erhvervstilknytning

Sagen omhandler Brøndby Kommunes afslag på dispensation til beboelse uden erhvervstilknytning på en ejendom beliggende i et erhvervsområde. Ejendommen, der er omfattet af Lokalplan nr. 216 for erhvervsområdet Kirkebjerg Nord, er ifølge lokalplanen primært udlagt til erhvervsformål som industri, værksted, oplag, kontor- og servicevirksomhed. Lokalplanen tillader dog indretning af enkelte boliger, hvis de anvendes af indehaver, portner eller anden person med lignende tilknytning til virksomheden.

Ejendommen blev oprindeligt i 1952 tilladt opført som funktionærbolig. I efteråret 2011 blev Brøndby Kommune opmærksom på, at boligen muligvis blev anvendt ulovligt. Kommunen traf den 18. november 2011 afgørelse om, at boligens primære funktion var beboelse uden den krævede erhvervstilknytning, og påbød fraflytning inden den 1. februar 2013, medmindre den opnåede status som portner- eller funktionærbolig. Denne afgørelse blev ikke påklaget.

Klager anmodede efterfølgende om genoptagelse af sagen med henvisning til, at ejendommen i mindst 20 år havde været udlejet til lejere uden erhvervsmæssig tilknytning, og at den i BBR-meddelelsen var betegnet som et fritliggende enfamiliehus. Brøndby Kommune afviste at genoptage sagen, da de ikke fandt nye, væsentlige oplysninger. Denne afgørelse blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet.

Natur- og Miljøklagenævnets tidligere afgørelse

Natur- og Miljøklagenævnet traf den 27. februar 2013 afgørelse om at hjemvise sagen til Brøndby Kommune for fornyet behandling. Nævnet fandt, at kommunen ikke med tilstrækkelig tydelighed havde inddraget ejerens oplysninger om boligens mangeårige anvendelse som bolig uden erhvervstilknytning. Nævnet vurderede, at disse oplysninger kunne have væsentlig betydning for sagen, og at kommunen burde foretage en genbehandling, hvori den oplyste mangeårige primære boliganvendelse og indrettelseshensyn indgik.

Kommunens efterfølgende handlinger

Efter nævnets hjemvisning meddelte kommunen den 11. oktober 2013, at de ikke ville træffe fornyet afgørelse i påbudssagen, da ejendommen var fraflyttet, og grundlaget for påbuddet dermed var bortfaldet. Kommunen opfattede den oprindelige påbudssag som afsluttet og anmodede klager om at oplyse, om henvendelsen skulle opfattes som en fornyet ansøgning om dispensation fra lokalplanen.

Klager indgav herefter den 29. oktober 2013 en ansøgning om dispensation fra lokalplanen til udlejning til lejere uden erhvervsmæssig tilknytning. Kommunen meddelte den 15. november 2013 afslag på det ansøgte. Kommunen begrundede afslaget med, at den ansøgte anvendelse var i strid med planens principper, som der ikke kan dispenseres fra, jf. Planlovens § 19. Kommunen fandt desuden ikke, at klager havde en berettiget forventning om at kunne anvende ejendommen som ønsket. Kommunen fastholdt, at den ikke havde fortabt retten til at håndhæve bestemmelsen på grund af den forløbne tid.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet hjemmel til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. Det er et retligt spørgsmål, om kommunen har hjemmel til at meddele afslag på dispensation.

Dispensation og indrettelseshensyn

Nævnet bemærker, at en kommune efter Planlovens § 19, stk. 1, kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Videregående afvigelser end omhandlet i stk. 1 kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan, jf. Planlovens § 19, stk. 2.

Selvom kommunen ikke har udvist passivitet, kan det forhold, at et byggearbejde er udført for meget lang tid siden, medføre en begrænsning i kommunens mulighed for at kræve fysisk eller retlig lovliggørelse. Omfanget af denne begrænsning – de såkaldte indrettelseshensyn – er baseret på en konkret vurdering af blandt andet karakteren af det ulovlige forhold. Det indgår også i vurderingen, om der har været indsigelser fra omboende, og om der er væsentlige samfundsmæssige interesser i håndhævelsen i den enkelte sag.

Nævnets vurdering og afgørelse

Natur- og Miljøklagenævnet hjemviste den 27. februar 2013 sagen til kommunens fornyede behandling med henblik på at inddrage den oplyste mangeårige primære boliganvendelse og indrettelseshensyn. Kommunen har imidlertid ikke genoptaget den oprindelige sag, men har i stedet truffet en ny afgørelse på et nyt grundlag, idet den nye ansøgning blev fremsat på et tidspunkt, hvor ejendommen ikke var beboet, i modsætning til den tidligere situation, hvor ejendommen havde været beboet gennem længere tid.

Nævnet finder fortsat, at kommunen bør inddrage de ovennævnte hensyn i den oprindelige sag ud fra de på tidspunktet gældende forhold. På denne baggrund ophæver Natur- og Miljøklagenævnet Brøndby Kommunes afgørelse af 15. november 2013 om afslag på beboelse uden tilknytning til erhverv og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen, med henvisning til nævnets afgørelse af 27. februar 2013.