Afgørelse om påbud om fjernelse af parabol og antenne
Dato
1. september 2014
Nævn
Planklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Planloven, retlig (før 1. februar 2017)
Højdepunkt
Afgørelse i sag om Haderslev Kommunes påbud om fjernelse af parabol og antenne
Sagen omhandler en klage over Haderslev Kommunes påbud om fjernelse af en opsat parabol og antenne på en ejendom i Haderslev. Ejendommen er beliggende i et sommerhusområde, der er omfattet af lokalplan 17.26-1. Ifølge lokalplanens § 9.3 er det ikke tilladt at opsætte private udendørs antenner eller parabolantenner på bygninger eller ejendommen i øvrigt.
Kommunens konstatering og påbud
Haderslev Kommune konstaterede den 2. oktober 2013 under en besigtigelse, at der var opsat en parabol og en antenne på ejendommen. Som følge heraf fremsendte kommunen den 14. oktober 2013 en partshøring og varsling af påbud, samt oplysning om muligheden for at søge dispensation. Der blev ikke indsendt en ansøgning om dispensation. På baggrund heraf meddelte kommunen den 25. november 2013 et påbud om lovliggørelse med en frist til udgangen af 2013.
Klagerens anbringender
Klageren indbragte sagen for Natur- og Miljøklagenævnet og anførte primært, at kommunens afgørelse var i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 10, da klageren ønskede at se programmer fra Sydtyskland og Østrig, som kun var tilgængelige via parabol. Klageren henviste desuden til, at der i en ny udstykning i området var givet tilladelse til opsætning af paraboler, og at klageren følte sig diskrimineret i forhold hertil.
Natur- og Miljøklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Haderslev Kommunes afgørelse om påbud om fjernelse af parabol og antenne.
Nævnets kompetence
Nævnet vurderede sagen efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. Dette inkluderer spørgsmål om kommunens hjemmel til at meddele påbud om lovliggørelse, fortolkning af lokalplanbestemmelser samt overholdelse af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger som lighedsgrundsætningen og proportionalitetsprincippet. Nævnet kan derimod ikke tage stilling til klager over selve udøvelsen af tilsynspligten, herunder kommunens tilrettelæggelse og prioritering af tilsynsopgaver, sagsbehandlingstid eller fastsatte tidsfrister i påbud.
Kommunens hjemmel og tilsynspligt
Det fremgik af lokalplanens § 9.3, at opsætning af udendørs antenner eller parabolantenner ikke er tilladt. Da opsætningen af antennen og parabolen var i strid med lokalplanens bestemmelser, havde kommunen hjemmel til at meddele påbud om lovliggørelse. Kommunalbestyrelsen har efter Planlovens § 51, stk. 1 pligt til at påse overholdelsen af planloven og lokalplaner. Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning, jf. Planlovens § 51, stk. 5.
Klagerens anbringender og dispensation
Nævnet bemærkede, at klagerens anbringender vedrørende Menneskerettighedskonventionens artikel 10 og spørgsmålet om diskrimination i forhold til andre tilladte antenner i området, ville kunne inddrages af kommunen i forbindelse med en eventuel ansøgning om dispensation. Disse spørgsmål faldt dog uden for nævnets kompetence i en klagesag over et påbud om lovliggørelse.
Afgørelsens endelighed
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62, stk. 1.
Lignende afgørelser