Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om lokalplanpligt for byrumsprojektet "Den grønne tråd" i Svendborg

Sagen omhandler en klage over Svendborg Kommunes afgørelse om, at byrumsprojektet "Den grønne tråd" ikke var lokalplanpligtigt. Projektet, der blev godkendt af byrådet den 29. januar 2013, har til formål at omdanne et større byområde i Svendborg Kommune for at skabe en forbedret forbindelse mellem bymidten og havnen.

Klagen og kommunens vurdering

Omboende klagede den 25. september og 6. november 2013 til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagerne mente, at projektet var et væsentligt tiltag i bymidten, som krævede udarbejdelse af en lokalplan med tilhørende borgerhøring. De anmodede desuden om opsættende virkning af klagen.

Svendborg Kommune meddelte den 23. september 2013, at de havde vurderet, at projektet ikke forudsatte en lokalplan. Kommunens begrundelse var, at projektet primært omhandlede modernisering af eksisterende byrum med forbedret tilgængelighed for bløde trafikanter, nye belægninger, belysning og beplantning. En mindre ejendom på 207 m² (187 m² bolig- og erhvervsareal) skulle nedrives for at skabe en ny stiforbindelse, der også omfattede et kommunalt areal på 702 m². Kommunen vurderede, at der ikke var tale om væsentlige ændringer i det bestående miljø, og at projektet kunne reguleres efter vejloven.

Borgerdialog og projektets omfang

Kommunen oplyste, at der løbende var informeret om projektet via presse og hjemmeside. Der var afholdt et åbent informationsmøde og en workshop i marts/april 2012, samt præsentationer af vinderforslaget for naboer og et åbent borgermøde i december 2012. Forslaget havde været offentliggjort til kommentarer i december 2012, hvor tre kommentarer indkom.

Kommunen uddybede projektets omfang, som omfattede omdannelse af flere trafikbelastede byrum til rekreative og dynamiske områder, hvor fodgængere og cyklister prioriteres. Dette inkluderede:

• Omdannelse af eksisterende byrum.
• Soignering af et historisk, fredet grønt areal.
• Forbedring af krydsningspunktet mellem to veje for cyklister og fodgængere.
• Modernisering af en trafikakse med nye belægninger, belysning, beplantning og inventar.
• Omdannelse af en parkeringsplads til et mere rekreativt område, der dog stadig ville anvendes til periodevis parkering og kulturelle/kommercielle aktiviteter.
• Etablering af en ny ca. 80 meter lang stiforbindelse mellem by og havn, der krævede nedrivning af en ejendom.

Klager supplerede sin klage med henvisning til omfattende materiale, som kommunen dog oplyste var afleveret i 2010 i forbindelse med høring af Kommuneplan 2009-21.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse i sagen efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven. Det centrale retlige spørgsmål var, om projektet "Den grønne tråd" var omfattet af lokalplanpligt i henhold til Planloven § 13, stk. 2.

Vurdering af lokalplanpligt

Efter Planloven § 13, stk. 2 skal der udarbejdes en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivning af bebyggelse. Kriteriet for, om et projekt er "større", er ifølge lovens motiver og praksis, om det vil medføre væsentlige ændringer i det bestående miljø. Dette omfatter projektets omfang samt dets konkrete visuelle, funktionelle og miljømæssige konsekvenser i forhold til det eksisterende områdes karakter. Formålet med lokalplanpligten er at sikre, at beboere og andre interessenter får mulighed for at udtale sig om større projekter, og at disse vurderes i en samlet planmæssig sammenhæng.

Nævnet fandt, at projektet "Den grønne tråd" var et større bygge- eller anlægsarbejde i planlovens forstand og dermed lokalplanpligtigt efter Planloven § 13, stk. 2. Nævnet lagde vægt på, at projektet havde til formål at skabe en bedre sammenhæng mellem flere byrum gennem ændringer i det eksisterende område. Projektet blev ikke anset for at være et mindre, konkret byggeprojekt, da det både i karakter og omfang var vidtrækkende og omfattede flere tiltag, der samlet set ville få betydelige konsekvenser for området som helhed – både visuelt, funktionelt og miljømæssigt. Dette nødvendiggjorde, at beboerne fik mulighed for at blive inddraget i overensstemmelse med planlovens regler om udarbejdelse af lokalplaner.

Konklusion

Den omstændighed, at kommunen havde informeret borgere om projektet via borgermøder og pressen, kunne ikke føre til et andet resultat, da dette ikke erstatter den formelle inddragelse, som en lokalplanproces sikrer. Natur- og Miljøklagenævnet ophævede derfor Svendborg Kommunes afgørelse af 23. september 2013 og hjemviste sagen til fornyet behandling i Svendborg Kommune med henblik på, at en eventuel realisering af projektet sker gennem udarbejdelse af en lokalplan for området i overensstemmelse med planlovens regler.