Klage over Fredericia Kommunes afgørelse vedrørende hegn på [adresse1]

Sagen omhandler en klage indgivet af en grundejerforening over Fredericia Kommunes afgørelse vedrørende et plankeværk på en ejendom i et boligområde. Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 42, som i afsnit 9.6 fastsætter, at hegn i både naboskel og vejskel kun må etableres som levende hegn.

Hegnsynets kendelse og kommunens vurdering

Efter en henvendelse fra klageren om plankeværket blev kommunen opmærksom på en kendelse af 14. marts 2012 fra Hegnsynet. Denne kendelse fastslog, at der var tale om et indre hegn og ikke et hegn placeret i skel. På baggrund af Hegnsynets kendelse afgjorde Fredericia Kommune den 19. september 2013, at hegnet ikke var omfattet af lokalplanens afsnit 9.6, og at kommunen derfor ikke med hjemmel i lokalplanen kunne kræve hegnet fjernet.

Klagerens synspunkter

Grundejerforeningen påklagede kommunens afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageren anførte, at ejendommens ejer havde flyttet skelpæle, hvilket medførte, at Hegnsynets kendelse var afsagt på et fejlagtigt grundlag. Klageren mente derfor, at der burde afholdes et nyt hegnsyn. Derudover fremsatte klageren en række synspunkter vedrørende ejerens forhold.

Kommunens svar på klagen

Fredericia Kommune oplyste i sit svar på klagen, at den ikke havde haft belæg for at tvivle på grundlaget for Hegnsynets kendelse. Kommunen fremhævede desuden, at den som planmyndighed ikke ville kunne ændre kendelsen og derfor måtte lægge til grund, at der ikke var tale om et hegn placeret i skel.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, som begrænser nævnets kompetence til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven. Det centrale retlige spørgsmål var, om Fredericia Kommune med hjemmel i Lokalplan nr. 42 og dermed Planloven kunne kræve det omhandlede hegn fjernet.

Nævnets vurdering af lokalplanens bindende virkning

Nævnet bemærkede, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne i medfør af Planlovens § 18. Dette indebærer, at dispositioner, der er i overensstemmelse med lokalplanen, er umiddelbart tilladt, mens afvigende dispositioner kræver dispensation fra kommunen.

Konklusion baseret på Hegnsynets kendelse

Natur- og Miljøklagenævnet måtte, ligesom kommunen, lægge Hegnsynets kendelse af 14. marts 2012 til grund. Kendelsen fastslog, at hegnet var et indre hegn og ikke placeret i skel. Da hegnet ikke var et skelhegn, faldt det uden for anvendelsesområdet af lokalplanens afsnit 9.6, som kun regulerer hegn i naboskel og vejskel. Som følge heraf havde Fredericia Kommune ikke hjemmel i lokalplanen til at kræve hegnet fjernet. Nævnet kunne derfor ikke give medhold i klagen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.