Natur- og Miljøklagenævnets afvisning af klage over varsel om påbud efter Planlovens § 43 vedrørende servitutbestemmelse

Sagen omhandler en klage over Jammerbugt Kommunes varsel om påbud til en ejendomsejer. Varslet vedrører håndhævelse af en privatretlig servitutbestemmelse, der er tinglyst på ejendommen.

Baggrund for varslet

På den omhandlede ejendom er der tinglyst en deklaration, som indeholder en privatretlig servitut. Denne servitut fastsætter i § 6, stk. 6, bestemmelser for de ydre bygningssiders udførelse. Ejendommens ejer havde ansøgt kommunen om at få lov til at opretholde bebyggelsens nuværende farve, indtil den skulle males igen.

Kommunens handling og klagen

Jammerbugt Kommune meddelte den 15. oktober 2013 et varsel om udstedelse af et påbud. Dette påbud ville indeholde en tidsfrist for at bringe ejendommens forhold i overensstemmelse med den tinglyste deklaration. Ejendommens ejer indgav den 24. oktober 2013 en klage over dette varsel til Natur- og Miljøklagenævnet via Jammerbugt Kommune.

Natur- og Miljøklagenævnet har afvist at realitetsbehandle klagen over Jammerbugt Kommunes varsel om påbud.

Nævnets kompetence

Natur- og Miljøklagenævnet kan efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4 alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. Det er en grundlæggende forudsætning for nævnets behandling af en klage, at der foreligger en faktisk afgørelse.

Kommunens varsel kontra afgørelse

Kommunens mulighed for at administrere på baggrund af privatretlige servitutter fremgår af Planloven § 43. Denne bestemmelse giver kommunen beføjelse til at sikre overholdelse af servitutbestemmelser om forhold, der kan indgå i en lokalplan, ved at udstede påbud eller forbud. I den konkrete sag har Jammerbugt Kommune med brevet af 15. oktober 2013 imidlertid ikke truffet en endelig afgørelse efter Planloven § 43. Brevet var udelukkende et varsel om, at en sådan afgørelse ville blive truffet på et senere tidspunkt.

Konklusion og retsvirkning

Da Jammerbugt Kommune endnu ikke havde truffet en endelig afgørelse efter planloven, afviste Natur- og Miljøklagenævnet klagen fra realitetsbehandling. Nævnet bemærkede, at hvis kommunen på et senere tidspunkt måtte træffe en afgørelse efter Planloven § 43, vil denne afgørelse kunne påklages til Natur- og Miljøklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planloven § 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.