Klage over dispensation til ny bebyggelse i område udlagt til eksisterende bebyggelse

Odense Kommune meddelte den 25. september 2013 dispensation fra lokalplan nr. 8-392 til at opføre ny bebyggelse på en ejendom i Paarup, efter at den eksisterende bebyggelse var blevet revet ned. Dispensationen tillod nybyggeri i et område, B21, der i lokalplanen var udlagt til eksisterende byggeri.

Lokalplanens bestemmelser

Lokalplan nr. 8-392, vedtaget i 1986, havde til formål at fastlægge rammerne for anvendelse til boligformål og sikre et varieret udbud af boligtyper. Område B21 var specifikt udlagt til eksisterende boligbebyggelse, hvor udstykning ikke måtte foretages, og nedrivning kun kunne ske efter byrådets godkendelse. Lokalplanen fastsatte desuden maksimale byggehøjder for 1, 1½ og 2 etager, men indeholdt ingen specifikke bebyggelsesregulerende bestemmelser for delområder udlagt til eksisterende bebyggelse.

Sagens forløb og byggeprojekt

Den forrige ejer af ejendommen fik i 2007 tilladelse til at ombygge en eksisterende gård til 8 boliger. I stedet for ombygning blev alle bygninger ulovligt revet ned, og et nyt dobbelthus blev opført. Den oprindelige byggetilladelse bortfaldt herefter. Efter ejerskifte søgte den nye ejer om tilladelse til at opføre yderligere 7 boliger, så der i alt ville være 9 boliger i 1,5 etage, placeret i blokke omkring et fælles gårdrum i U-form, uden udstykning.

Klagernes anbringender

Fem omboende klagede over kommunens dispensation. Deres hovedpunkter var:

• Det påtænkte byggeri var større og placeret tættere på naboerne, hvilket ville medføre indbliksgener.
• Kommunen havde ikke forholdt sig til de faktiske terrænændringer, der allerede var sket ved det ulovligt opførte hus.
• Den nuværende ejer burde bære risikoen for den ulovlige nedrivning og kun have tilladelse til at genopføre det nedrevne byggeri på dets oprindelige placering.
• Det allerede opførte dobbelthus var i 1,5 etage med en højde på knap 8 meter, og sokkelkoten var højere end naboernes.
• Dispensationen var i strid med lokalplanens principper, jf. Planloven § 19.

Klagerne anmodede desuden om opsættende virkning af klagen.

Natur- og Miljøklagenævnet ophævede Odense Kommunes afgørelse af 25. september 2013 om dispensation til at opføre ny bebyggelse på ejendommen, da nævnet fandt, at dispensationen var i strid med lokalplanens principper.

Nævnets kompetence

Nævnet behandlede sagen efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven. Spørgsmålet var, om kommunen lovligt kunne meddele dispensationen. Da der endnu ikke var udstedt byggetilladelse, realitetsbehandlede nævnet sagen uden forudgående stillingtagen til opsættende virkning.

Fortolkning af lokalplan og dispensation

Nævnet lagde til grund, at kommunens dispensation til ny bebyggelse også skulle betragtes som en lovliggørende dispensation for den allerede skete nedrivning, jf. lokalplanens § 2, stk. 1. Det blev fremhævet, at bestemmelser i en lokalplan er bindende over for borgerne, jf. Planloven § 18. Dispensationer fra lokalplanbestemmelser forudsætter, at kommunen kan og vil dispensere. Lokalplanens § 2, stk. 1, om bevaring af eksisterende bygninger og krav om byrådets godkendelse ved nedrivning, blev anset for en kompetencenorm, der muliggør fravigelse efter en konkret vurdering. Udnyttelse af sådanne kompetencenormer skal ske via en dispensationsprocedure efter Planloven § 19 og med naboorientering efter Planloven § 20.

Principper i lokalplanen

Efter Planloven § 19, stk. 1, kan en kommune dispensere, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2. Principperne omfatter planens formål, anvendelsesbestemmelser og den planlagte struktur, herunder fordeling mellem friarealer og bebyggede arealer. Detaljerede bestemmelser om bebyggelsens omfang, udformning og placering er som hovedregel ikke principper, medmindre de er fastlagt for at fastholde en særlig udformning.

Nævnets vurdering og afgørelse

Nævnet bemærkede, at dispensation fra en anvendelsesbestemmelse kun kan meddeles i ganske særlige tilfælde, især når lokalplanen er opdelt i delområder. I den konkrete lokalplan var delområde B21 udlagt til eksisterende bebyggelse, og lokalplanen havde ikke taget højde for situationer, hvor ny bebyggelse ønskes opført på grunde udlagt til eksisterende bebyggelse, hvor den eksisterende bebyggelse er revet ned. Nævnet fandt derfor, at det var i strid med planens principper, herunder den planlagte struktur, at meddele dispensation til at opføre ny bebyggelse i delområde B21.

På baggrund heraf ophævede Natur- og Miljøklagenævnet Odense Kommunes afgørelse af 25. september 2013.