Natur- og Miljøklagenævnets afvisning af realitetsbehandling i sag om dispensation fra servitutbestemmelser

Sagen omhandler en klage indgivet af en række omboende til Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) den 16. september 2013 via Aarhus Kommune. Klagen vedrørte kommunens beslutning af 21. august 2013 om en ejendom, der var omfattet af en privatretlig servitut.

Ejendommens servitut og kommunens dispensation

Ejendommen var underlagt en deklaration, der fastsatte bestemmelser om mindstegrundstørrelse, maksimalt bebygget areal og maksimalt etageantal. Aarhus Kommune havde meddelt ejendommens ejere "dispensation" fra disse servitutbestemmelser. Kommunen havde desuden godkendt udstykningen i henhold til byggelovgivningen (bygningsreglementet) og vejlovgivningen.

Klagerens og kommunens argumenter

Klagerne anførte, at kommunen ikke som påtaleberettiget efter servitutten kunne dispensere fra servitutbestemmelserne. Aarhus Kommune svarede, at afgørelsen var truffet efter bygningsreglementet, og at "dispensationen" fra servitutbestemmelserne var meddelt af kommunen som påtaleberettiget, og derfor ikke kunne påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Natur- og Miljøklagenævnet behandler retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4.

Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) afviste at realitetsbehandle klagen over Aarhus Kommunes beslutning af 21. august 2013.

Begrundelse for afvisning

NMK's afvisning skyldtes, at kommunens beslutning ikke indeholdt en afgørelse truffet efter planloven. Det er en forudsætning for, at NMK kan behandle en klage, at kommunen har truffet en afgørelse i henhold til planloven. NMK er ikke den rette klagemyndighed for afgørelser truffet efter byggelovgivningen eller vejlovgivningen.

Kommunens administration af privatretlige servitutter

En kommunes mulighed for at administrere på grundlag af privatretlige servitutter fremgår af Planloven § 43. Denne bestemmelse giver kommunen mulighed for ved påbud eller forbud at sikre overholdelse af servitutbestemmelser om forhold, der kan optages i en lokalplan. Det er dog op til kommunens egen beslutning, om den ønsker at anvende denne bestemmelse. En kommunes beslutning om ikke at håndhæve bestemmelser i en privatretlig servitut – for eksempel gennem meddelelse af en "dispensation" – er ikke en afgørelse efter planloven og kan derfor ikke påklages til og efterprøves af Natur- og Miljøklagenævnet.

Civilretligt søgsmål

Spørgsmålet om, hvorvidt kommunen måtte have pådraget sig et privatretligt ansvar over for de servitutberettigede ved at undlade at sikre overholdelse af servitutbestemmelserne, skal i givet fald søges løst gennem et civilretligt søgsmål ved domstolene.

Afgørelsens endelighed

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planloven § 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.