Klage over tilvejebringelse af lokalplan for campingplads afvist

Sagen omhandler en klage over Sønderborg Kommunes vedtagelse af Lokalplan 7.3-4 for en eksisterende campingplads. Klageren, en nabo til campingpladsen, anfægtede tilvejebringelsen af lokalplanen, som blev endeligt vedtaget den 26. juni 2013.

Lokalplanens formål og indhold

Lokalplanen har til formål at sikre campingpladsens fortsatte drift og udvikling. Med planen overføres området fra landzone til byzone og anvendelsen fastlægges til rekreativt formål i form af campingplads. Området er opdelt i seks delområder med specifikke anvendelsesmuligheder:

• Delområde 1: Servicebygninger, kontor, aktivitetshus, minigolf m.v.
• Delområde 2: Servicebygninger.
• Delområde 3 & 6: Campinghytter eller almindelig camping.
• Delområde 4: Almindelig camping.
• Delområde 5: Aktivitetsområder som boldbaner og swimmingpool.

Planen blev udarbejdet efter, at Natur- og Miljøklagenævnet i 2011 ophævede en tidligere landzonetilladelse til et aktivitetshus på ejendommen [adresse1] med den begrundelse, at udviklingen krævede en samlet planlægning.

Klagens centrale punkter

Klageren mente, at lokalplanforslaget var vildledende og manglede tilstrækkelig information. Hovedpunkterne i klagen var:

• At kommunen bevidst havde undladt at oplyse, at planens primære formål var at muliggøre aktivitetshuset på ejendommen [adresse1], som nævnet tidligere havde afvist.
• At redegørelsen i planforslaget var uklar omkring placeringen af det planlagte aktivitetshus, hvilket gjorde det svært for interesserede at gennemskue planens fulde konsekvenser.
• At klagerens indsigelser ikke var blevet gengivet korrekt og fyldestgørende for byrådet før den endelige vedtagelse.

Kommunens bemærkninger

Sønderborg Kommune afviste kritikken og anførte, at lokalplanen omhandlede en samlet udvikling af campingpladsen, ikke kun aktivitetshuset. Kommunen mente, at byrådet havde et tilstrækkeligt oplyst grundlag for at træffe beslutningen, da det af kortmaterialet tydeligt fremgik, at ejendommen [adresse1] var omfattet af delområde 1, hvor et aktivitetshus kunne etableres. Kommunen erkendte, at aktivitetshuset allerede var taget i brug, men havde undladt at gribe ind på grund af campingpladsens vinterlukning.

Natur- og Miljøklagenævnet afviste klagen. Nævnet kan i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 4 kun tage stilling til retlige spørgsmål og ikke til hensigtsmæssigheden af en lokalplan.

Nævnets vurdering

Nævnet fandt, at lokalplanens bestemmelser var begrundet i saglige, planlægningsmæssige hensyn, da den skabte en samlet ramme for en eksisterende virksomhed. Selvom redegørelsesteksten kunne opfattes som upræcis med hensyn til aktivitetshusets placering, var det afgørende, at lokalplanens kortbilag utvetydigt viste, at ejendommen [adresse1] var en del af det delområde, hvor etablering af et aktivitetshus var tilladt. Offentligheden og byrådsmedlemmerne kunne derfor ikke have været i tvivl om, at ejendommen var omfattet af planen.

Nævnet fandt heller ikke grundlag for at antage, at kommunens forvaltning havde forsøgt at vildlede byrådet om sagens forhistorie. Det blev desuden bemærket, at klageren selv havde informeret byrådsmedlemmerne om den tidligere ophævede landzonetilladelse i et brev forud for den endelige vedtagelse af lokalplanen. På den baggrund var der ikke grundlag for at give medhold i klagen.