Klage over afslag på dispensation fra lokalplan til inddragelse af skur og carport til beboelse

Sagen omhandler Guldborgsund Kommunes afslag på dispensation fra lokalplan F1-1 til inddragelse af et skur og en del af en carport til bebyggelsen på en ejendom i Stubbekøbing. Ejendommen er omfattet af lokalplan F1-1 "Sommerhusområde Kongsnæs Ore", som i sin § 6.4 fastsætter, at sommerhuse skal holdes mindst 5 meter fra skel mod naboer eller sti. Det ansøgte projekt indebærer en afstand på 2,9 meter fra carporten til skel, hvilket er i strid med denne bestemmelse. Kommunen meddelte afslag den 13. maj 2013 med den begrundelse, at det ansøgte var i strid med lokalplanens principper, herunder formålsbestemmelsen i § 1, som blandt andet fastlægger bestemmelser om bebyggelse for at sikre et rekreativt og velfungerende fritidsmiljø. Kommunen mente, at de bebyggelsesregulerende bestemmelser i § 6.4 var en del af planens principper, hvorfra der ikke kan dispenseres.

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet

Klager indbragte sagen for Natur- og Miljøklagenævnet den 7. juni 2013 og supplerede klagen den 9. juli 2013 med følgende hovedargumenter:

• Lighedsprincippet: Kommunen har tidligere meddelt dispensationer i sammenlignelige sager inden for samme lokalplanområde, hvilket gør afslaget i strid med det forvaltningsretlige lighedsprincip. Klager henviste specifikt til en sag fra 2001, hvor der blev meddelt dispensation til en tilbygning på 16 m² med en afstand på 2,5 meter til naboskel.
• Lokalplanens principper: Det ansøgte er ikke i strid med lokalplanens formåls- eller anvendelsesbestemmelser (§§ 1 og 3). Klager anførte, at bestemmelser om bebyggelsens omfang, udformning og placering, som reguleret i § 6, normalt ikke udgør planens principper, og at der derfor som hovedregel kan dispenseres fra sådanne bestemmelser.
• Ugyldig begrundelse og proportionalitet: Kommunens afslag er meddelt med en ugyldig begrundelse, og kommunen burde have meddelt dispensation, da der ikke foreligger forhold, der kan begrunde en fravigelse af hovedreglen om dispensation. Afgørelsen blev anset for uproportional.
• Manglende begrundelse for praksisændring: Kommunen har ikke begrundet, hvorfor den tidligere praksis er fraveget i den aktuelle sag.
• Afslag på aktindsigt: Klager blev afskåret fra at undersøge yderligere sager, da kommunen afviste aktindsigt i lignende sager med henvisning til, at de ikke kunne fremsøges i journalsystemet.
• Hensigtsmæssighed: Det er ikke hensigtsmæssigt at bygge til på vestsiden af bygningen på grund af husets udseende og indretning, og en sådan tilbygning ville hindre udsigt til vandet for genboere.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven.

Nævnets vurdering af dispensationsmulighed

Nævnet bemærkede, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende for borgerne i henhold til Planloven § 18. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, kræver dispensation fra kommunen. Ifølge Planloven § 19, stk. 1, kan en kommune dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Planens principper omfatter formålsbestemmelser, anvendelsesbestemmelser og den planlagte struktur, herunder fordeling mellem friarealer og bebyggede arealer.

Nævnet fastslog, at der almindeligvis kan meddeles dispensation fra bebyggelsesregulerende bestemmelser efter en konkret vurdering, medmindre de detaljerede regler er fastlagt for at fastholde en særlig udformning af bebyggelsen.

Konkret vurdering af lokalplan F1-1

Natur- og Miljøklagenævnet fandt, at selvom det ansøgte projekt er i strid med lokalplanens § 6.4 om afstand til skel, er lokalplanens formålsbestemmelse i § 1, for så vidt angår retningslinjer om bebyggelse, så generelt formuleret, at det ikke er i strid med planens principper at dispensere fra den bebyggelsesregulerende bestemmelse om afstand til skel i lokalplanens § 6.4. Dette betyder, at det ligger inden for kommunens kompetence at dispensere fra denne bestemmelse.

Hjemvisning af sagen

Da Guldborgsund Kommune fejlagtigt havde den opfattelse, at der ikke kunne dispenseres fra lokalplanens § 6.4, havde kommunen ikke foretaget den nødvendige konkrete skønsmæssige vurdering af, om den ønskede at meddele dispensation.

På denne baggrund ophævede Natur- og Miljøklagenævnet Guldborgsund Kommunes afgørelse af 13. maj 2013 og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Kommunen skal i sin fornyede vurdering og afgørelse inddrage klagers bemærkninger om det forvaltningsretlige lighedsprincip og andre relevante forhold. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17.