Klage over dispensation til opførelse af énfamiliehus med tagterrasse

Sagen omhandler en klage over Fredensborg Kommunes afgørelse om dispensation til opførelse af et énfamiliehus med tagterrasse på en ejendom i Sørup By. Klagen blev indgivet af en nabo, der mente, at dispensationen var i strid med lokalplanens formål og bestemmelser.

Klagepunkter

Klagerens advokat anførte flere punkter i klagen:

• En tagterrasse blev anset for at være i strid med lokalplanens formål om at beskytte naboer mod indkigsgener, da lokalplanen kun tillader byggeri i 1½ etage, mens en tagterrasse betragtes som 2 fulde etager.
• Udsigt over Esrum Sø retfærdiggjorde ikke en dispensation, der stred mod lokalplanens formål.
• Tagterrassen udgjorde et opholdsareal, der muliggjorde langvarig udnyttelse, især i kombination med et overdækket adgangsområde og et uudnyttet loftsrum.
• Adgangsarealet i tagetagen, karakteriseret som en hems, burde medregnes i etagearealet, hvilket ville medføre en overskridelse af udnyttelsesgraden og bebyggelsesprocenten.
• Kommunen havde angiveligt særbehandlet ejerne af den pågældende ejendom sammenlignet med klagers egen byggesag.

Lokalplanens Bestemmelser

Ejendommen er omfattet af Lokalplan F32 "for den nordlige del af Sørup", delområde 1. Lokalplanens formål er at fastlægge bestemmelser for bebyggelsens omfang, udformning og materialevalg samt at sikre en høj bygningsmæssig kvalitet og fastholde boligmiljøets kvaliteter. Specifikke bestemmelser inkluderer:

• Delområde 1 må kun anvendes til boligformål med åben lav bebyggelse.
• Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 25 (Lokalplan F32 § 6, stk. 1).
• Ingen bygning må opføres i mere end én etage med udnyttelig tagetage, og bygningshøjden må ikke overstige 8 meter (Lokalplan F32 § 6, stk. 2).

Kommunens Afgørelser og Begrundelser

Fredensborg Kommune meddelte den 13. juni 2013 byggetilladelse og dispensation til opførelse af et énfamiliehus med en 13 m² tagterrasse, der blev betragtet som en del af en 2-etagers bygning. Kommunen begrundede dispensationen med, at tagterrassen var velintegreret i bygningens udformning og respekterede omgivelserne i overensstemmelse med lokalplanens intentioner. Kommunen oplyste, at den tidligere havde betragtet tagterrasser som mulige inden for lokalplanens rammer, men nu krævede dispensation, da de blev anset for at udgøre 2 fulde etager.

Kommunen fastholdt, at dispensationen var sagligt begrundet, og at spørgsmålet om antal etager ikke var en del af lokalplanens principper. Vedrørende bebyggelsesprocenten henviste kommunen til bygningsreglementets definition af hems, som ikke medregnes i etagearealet, og vurderede, at hemsen i den aktuelle sag var i overensstemmelse hermed. Kommunen afviste anklager om særbehandling og inhabilitet og henviste til, at forhåndsdialog med ansøgere var i overensstemmelse med god forvaltningsskik.

Den 11. september 2013 meddelte kommunen en ny dispensation, da huset blev flyttet 1,5 meter mod vest, hvilket kommunen vurderede som mere hensynsfuldt over for naboerne. Klageren påklagede også denne nye afgørelse, idet den nye placering angiveligt øgede indkigsgenerne.

Kommunens Dispensationspraksis

Som dokumentation for sin dispensationspraksis henviste kommunen til tidligere tilladelser for tagterrasser i lokalplanområdet, herunder ejendomme på [adresse2] 2A, [adresse2] 2B, [adresse3] og [adresse4].

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen og kan ikke give medhold i klagen over Fredensborg Kommunes dispensation til opførelse af et énfamiliehus med tagterrasse. Kommunens afgørelser af 10. juni 2013 og 11. september 2013 står således ved magt.

Nævnets Kompetence

Nævnet bemærkede indledningsvis, at det ikke har kompetence til at behandle klager om fortolkning af byggelovens regler, da dette henhører under Statsforvaltningen. Nævnet kan derimod tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4.

Vurdering af Dispensationen

Det følger af Planloven § 18, at lokalplanbestemmelser er bindende. En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2.

Nævnet fastslog, at principperne i en lokalplan typisk omfatter planens formålsbestemmelse, anvendelsesbestemmelser og den planlagte struktur, herunder fordeling mellem friarealer og bebyggede arealer. Derimod omfatter principperne som hovedregel ikke de mere detaljerede bestemmelser om bebyggelsens omfang, udformning og placering, medmindre disse er fastlagt for at fastholde en særlig udformning.

Den ansøgte tagterrasse, der medfører, at en mindre del af énfamiliehuset opføres i 2 fulde etager, er ikke i overensstemmelse med lokalplanens Lokalplan F32 § 6, stk. 2 om bebyggelsens omfang og placering og kræver derfor dispensation. Nævnet vurderede dog, at dispensationen, som lokalplanen er udformet, ikke er i strid med planens principper. Fredensborg Kommunes afgørelse om at meddele dispensation er baseret på en skønsmæssig vurdering, som Natur- og Miljøklagenævnet ikke kan efterprøve.

Vurdering af Sagsbehandling

På baggrund af sagens oplysninger fandt Natur- og Miljøklagenævnet ikke, at Fredensborg Kommune havde handlet i strid med god forvaltningsskik. Nævnet kunne heller ikke konstatere, at kommunen skulle have behandlet ansøger i den påklagede sag mindre restriktivt end klageren. Klageren blev henvist til at søge sin egen sag genoptaget hos kommunen.

Samlet set kunne Natur- og Miljøklagenævnet derfor ikke give medhold i klagen.