Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om ophævelse af Randers Kommunes principtilladelse til dagligvarebutik

Sagen omhandler en klage fra omboende over Randers Kommunes principtilladelse af 7. juni 2013 til etablering af en dagligvarebutik på 1.000 m² med tilhørende parkeringsanlæg og ubemandet tankstation på [adresse1] i Randers SV. Klagerne anførte, at principgodkendelsen var ugyldig, da der allerede var flere dagligvarebutikker inden for en radius af 500-1.000 meter, og at der ikke var efterspørgsel efter en ny butik i lokalområdet. De mente desuden, at butikken ville tjene hele bydelen og ikke kun lokalområdet, samt at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst af kommunen.

Ejendommen er omfattet af rammeområde 1.04.E.2 i Kommuneplan 2009 (senere Kommuneplan 2013), som primært er udlagt til erhvervsformål som lettere industri, lager- og værkstedsvirksomhed samt butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Kommuneplanens retningslinjer for detailhandel tillader etablering af mindre butikker til lokalforsyning på maksimalt 1.000 m² uden for bymidter, bydelscentre og lokalcentre, forudsat de alene tjener lokalområdets daglige forsyning og placeres med god trafikal adgang. Derudover fremgår det, at enkeltstående butikker til områdets daglige forsyning ikke må placeres nærmere eksisterende butikker og detailhandelsområder end 500 meter, medmindre de afskæres af motorvej, jernbane eller å.

Ansøgeren havde redegjort for oplandet og afstande til øvrige butikker, hvor den nærmeste dagligvarebutik lå 970 meter fra den ansøgte placering. Det blev vurderet, at butikken ville forsyne nærliggende boligkvarterer og forventedes at medføre et omsætningstab på 6-8,3 % for de nærmeste dagligvarebutikker det første år. Randers Kommune meddelte principtilladelsen med den begrundelse, at etablering af enkeltstående dagligvarebutikker til områdets daglige forsyning kan ske, hvis området i forvejen har en ringe dagligvareforsyning, og at placeringen havde god trafikal adgang til nærområdet. Kommunen vurderede, at ansøgerens materiale var tilstrækkeligt, og at etableringen opfyldte Planlovens § 5 n, stk. 1, nr. 2.

Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) traf afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven. Nævnet vurderede, om Randers Kommunes afgørelse var i overensstemmelse med planloven.

Overensstemmelse med Kommuneplan og Planlovens Formål

NMK henviste til Planlovens § 5 l, der fastslår, at planlægning til butiksformål skal fremme et varieret butiksudbud, sikre god tilgængelighed og fremme en samfundsmæssigt bæredygtig detailhandelsstruktur med begrænsede transportafstande. Ifølge Planlovens § 5 m, stk. 1 skal arealer til butiksformål udlægges i bymidter eller bydelscentre, med undtagelse af lokalcentre, butikker med særligt pladskrævende varer, salg af egne produkter og enkeltstående butikker til lokalområdets daglige forsyning, jf. Planlovens § 5 n, stk. 1, nr. 2.

NMK bemærkede, at forudsætningen for Planlovens § 5 n, stk. 1, nr. 2 er, at enkeltstående butikker til lokalområdets daglige forsyning som udgangspunkt placeres mindst 500 meter fra andre butikker og områder udlagt til butiksformål. Dette skal forhindre udvidelser af centre eller aflastningsområder. Nævnet fandt, at det ikke er i overensstemmelse med denne forudsætning, at en enkeltstående butik etableres i et rammeområde, der er udlagt til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, som tilfældet var med rammeområde 1.04.E.2 i Randers Kommuneplan.

Lokalplanpligt

NMK vurderede endvidere, at der efter Planlovens § 13, stk. 2 skal tilvejebringes en lokalplan, før der gennemføres større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivning af bebyggelse. Kriteriet for et "større" projekt er, om det vil medføre væsentlige ændringer i det bestående miljø, herunder projektets visuelle, funktionelle og miljømæssige konsekvenser. Nævnet fandt, at en dagligvarebutik på 1.000 m² i et erhvervsområde uden lignende butiksbyggeri medfører så væsentlige ændringer i det bestående miljø, at etableringen er lokalplanpligtig. Nævnet lagde vægt på, at kommuneplanrammerne ikke åbnede mulighed for at etablere en dagligvarebutik i området.

Afgørelse

På baggrund af ovenstående ophævede Natur- og Miljøklagenævnet Randers Kommunes principtilladelse af 7. juni 2013 til etablering af dagligvarebutikken. Nævnet tog ikke stilling til de øvrige klagepunkter som følge af sagens resultat.