Command Palette

Search for a command to run...

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om afvisning af klage vedrørende realisering af lokalplan 36-002 i Silkeborg Kommune

Dato

21. august 2013

Nævn

Planklagenævnet

Eksterne links

Læs hele sagen

Kategori

Planloven, retlig (før 1. februar 2017)

Højdepunkt

Afgørelse i sag om etablering af sti i Silkeborg Kommune Natur- og Miljøklagenævnets

Klager indbragte en sag for Natur- og Miljøklagenævnet vedrørende Silkeborg Kommunes beslutninger om realisering af lokalplan 36-002. Klagen, modtaget den 7. maj 2013, omhandlede kommunens afgørelse af 12. april 2013.

Klagerens anbringender

Klager gjorde gældende, at kommunen havde begået en procedurefejl i forbindelse med byggemodningen for lokalplan 183.10 "Boligområde øst for Borgdalsvej i Svejbæk" (2000). Klager mente, at kommunen forsømte at kræve en bankgaranti af udstykkeren, [virksomhed1] A/S, til færdiggørelse af vejanlægget, hvilket er normal praksis. Dette medførte, at [virksomhed1] A/S undgik at betale for den fulde byggemodning.

Klager sammenlignede med lokalplan 183.04 (1991), hvor klager selv blev pålagt at stille en bankgaranti for et vejafsnit til en senere udstykning.

Klager anførte, at matr.nr. [...1] [...], nu omfattet af lokalplan 36-002 (januar 2012), udlægger et areal til en sti, som klager er pålagt at købe og anlægge, selvom den ikke har funktionel betydning for klagers udstykning. Klager mente, at [virksomhed1] A/S eller kommunen burde afholde disse udgifter.

Vejret og eksisterende stier

Klager oplyste, at han i cirka 20 år havde haft vejret på [adresse2] som adgangsvej til sin ejendom. Efter bebyggelsen af området i lokalplan 183.10 fik klager ikke anvist en anden vejadgang, hvilket klager også anså for en procedurefejl. Klager har efterfølgende måttet bruge en parallel sti og anførte, at den eksisterende sti kunne opfylde behovet, hvorfor en ny sti ikke var nødvendig. Det var klagers opfattelse, at det ikke kunne være klagers ansvar at anlægge en sti på andres ejendom grundet kommunens fejl.

Krav om bankgaranti og grønne tage

Klager henviste til, at kommunen i marts 2013 afviste en byggetilladelse og krævede en anfordringsgaranti på 2,3 mio. kr. for at sikre færdiggørelse af byggemodningen i lokalplan 36-002. Selvom der senere blev indgået forlig om en garanti på 500.000 kr., underbyggede dette ifølge klager kommunens procedurefejl ved lokalplan 183.10, hvor en tilsvarende garanti ikke blev krævet. Klager gjorde indsigelse mod de udgifter, kommunen forsøgte at pålægge ham.

Vedrørende lokalplan 36-002's krav om grønne tage (§ 7.1), oplyste klager, at dette havde ført til annullering af 12 ud af 13 grundkøb. Klager anmodede kommunen om at fjerne kravet eller meddele dispensation. Klager anførte desuden, at Naturstyrelsen ikke havde stillet krav om grønne tage, og at kommunen udviste vaklende praksis over for andre udstykninger i samme område.

Kommunens bemærkninger

Silkeborg Kommune vedtog lokalplan 36-002 den 23. januar 2012. Kommunen afviste klagers anmodning om en ny lokalplan og henviste til baggrunden for stiforbindelsen. Vedrørende grønne tage henviste kommunen til muligheden for dispensation efter Planloven § 19. Kommunen vejledte også klager om muligheden for at anmode om ekspropriation af stiarealet.

Kommunen anførte, at arealet i lokalplan 183.10 var beskrevet som en eventuel fremtidig vej, og at der ikke skulle stilles garanti for et område, som lokalplanen ikke havde fastsat. Kommunen oplyste, at lokalplan 36-002 annullerer den del af lokalplan 183.10, der omfatter arealet, og at stien har stor betydning for beboere i lokalplan 36-002. Kommunen fastholdt, at der ikke var sket forskelsbehandling vedrørende garantistillelse.

Natur- og Miljøklagenævnet afviste klagen fra realitetsbehandling.

Nævnets kompetence

Nævnet bemærkede, at det efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4 alene kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven.

Økonomiske forhold og lokalplanens indhold

Nævnet fastslog, at kommunens beslutninger vedrørende de økonomiske forhold i forbindelse med realiseringen af stiforbindelser og lignende, som er udlagt i en lokalplan, ikke er afgørelser efter planloven, der kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

Nævnet kunne heller ikke tage stilling til hensigtsmæssigheden af en lokalplans indhold, herunder fastlæggelsen af stiforløbet, da dette er en del af planens indhold.

Klagefrist og dispensation

Klagefristen for lokalplan 36-002, som blev endeligt vedtaget i januar 2012, var overskredet, jf. Planloven § 60, stk. 1.

Vedrørende kravet om grønne tage i lokalplan 36-002 (§ 7.1), bemærkede nævnet, at en kommune kan dispensere fra lokalplanbestemmelser, hvis dispensationen ikke strider mod lokalplanens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Det er dog op til kommunens skønsmæssige vurdering, og en sådan dispensationsadgang forudsætter et konkret projekt.

På baggrund af ovenstående afviste Natur- og Miljøklagenævnet klagen over Silkeborg Kommunes beslutning vedrørende realiseringen af lokalplan 36-002 fra realitetsbehandling.

Lignende afgørelser