Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om byggetilladelse og terrænregulering i Vejle Kommune

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Vejle Kommunes byggetilladelse til opførelse af 45 boliger og 2 aktivitetscentre på matr.nr. [...1] Brejning By, Gauerslund. Klagen, indgivet af en nabo via advokat, vedrørte primært terrænregulering og opførelse af en terrænmur nær skellet til klagers ejendom.

Klagepunkter

Klagen fremhævede flere punkter:

• Lokalplanens bestemmelser om terrænregulering var ikke overholdt.
• Kommunen kunne kun dispensere, hvis det ikke stred mod planens principper.
• Terrænmuren blev anset for en væsentlig ændring, ikke en mindre.
• Terrænmuren, 40 meter lang og 3,5 meter høj med 2 meters afstand til skel, var ikke minimeret som angivet i ansøgningen.
• Terrænmuren og institutionens placering overholdt ikke bygningsreglementets afstandskrav.
• Den planlagte fordelingssti langs muren ville medføre væsentlige indbliksgener.
• Fravigelse af terrænregulering efter lokalplanens § 9.3 krævede godkendelse, som ikke var givet.
• Terrænmuren og fordelingsstien var ikke nødvendige for handicaptilgængelighed.
• Klager var ikke blevet naboorienteret efter Planlovens § 20 og partshørt efter Forvaltningslovens § 19.

Lokalplan og Byggetilladelse

Lokalplan nr. 1085 "Boligområde ved [adresse2] i Brejning" fra 2010 fastsætter anvendelsen til almene boliger med funktioner for handicappede. Lokalplanens § 9.2 begrænser terrænregulering til +/- 0,5 meter og mindst 1 meter fra skel. Dog tillader § 9.3 større terrænændringer med kommunens godkendelse, hvis det er nødvendigt for handicaptilgængelighed.

Vejle Kommune udstedte byggetilladelse den 7. juli 2011 og meddelte dispensation fra lokalplanens § 7.2 (byggefelt) og § 9.2 (terrænregulering). Kommunen, som selv var bygherre, henviste til Planlovens § 19 for dispensationen til terrænregulering på tværs af skelgrænser, med den tilføjelse at krav om maksimal terrænregulering på +/- 0,5 meter skulle respekteres, medmindre det var for at sikre krav i henhold til lokalplanens § 9.3.

Korrespondance og Klageforløb

Klager konstaterede i foråret 2012, at byggeriet omfattede en betonmur nær skellet, og at terrænreguleringen oversteg det tilladte. Klagers advokat anmodede om aktindsigt og indledte dialog med kommunen. Vejle Kommune sendte byggetilladelsen den 17. juli 2012 og oplyste, at tilladelse var meddelt i overensstemmelse med lokalplanens § 9.3.

Den 31. januar 2013 sendte Vejle Kommune et brev til klager, der bekræftede tilladelse til terrænregulering ved østskellet i henhold til byggetilladelsen af 7. juli 2011 og lokalplanens § 9.3, og inkluderede en klagevejledning. Dette brev blev af klager opfattet som en ny afgørelse.

Natur- og Miljøklagenævnet afviste oprindeligt klagen den 28. maj 2013 på grund af overskredet klagefrist, da klager og advokaten havde kendskab til dispensationen i juli 2012. Klager anmodede dog om genoptagelse og argumenterede for, at klagen af 5. marts 2013 var rettidig i forhold til kommunens afgørelse af 31. januar 2013, som klager opfattede som en ny afgørelse vedrørende terrænmuren. Klager fastholdt, at terrænmuren ikke var omfattet af den oprindelige dispensation, og at den manglende naboorientering og partshøring var en væsentlig mangel.

Vejle Kommune fastholdt, at den oprindelige byggetilladelse af 7. juli 2011 dækkede terrænreguleringen, og at brevet af 31. januar 2013 alene var sendt for at sikre en "ekstra" klagemulighed grundet sagsbehandlerens tvivl. Kommunen mente, at naboorientering var sket ved et møde den 7. juni 2011, og at klagefristen var overskredet.

Natur- og Miljøklagenævnet realitetsbehandlede klagen efter en fornyet vurdering af klagefristen, idet kommunens brev af 31. januar 2013 med klagevejledning blev anset for at have genåbnet klagemuligheden, og der var dokumenteret postforsinkelse. Nævnet understregede, at det kun tager stilling til retlige spørgsmål efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, og ikke til rimelighed, hensigtsmæssighed, byggelovgivning, naboretlige spørgsmål eller værdiforringelse.

Fortolkning af Lokalplan og Dispensationsmulighed

Nævnet vurderede, at lokalplanens § 9.2 og § 9.3 samlet udgør en kompetencenorm. Større terrænreguleringer end +/- 0,5 meter kræver kommunens godkendelse og skal behandles som en dispensationssag efter Planlovens § 19 og med naboorientering efter Planlovens § 20. Nævnet fandt, at betingelsen i lokalplanens § 9.3 om "nødvendighed for handicaptilgængelighed" ikke havde selvstændig retsvirkning, men snarere var en hensigtserklæring. Kommunen havde derfor mulighed for at dispensere fra lokalplanens § 9.2, også af andre grunde end hensyn til tilgængelighed for handicappede, da bestemmelserne om terrænregulering ikke blev anset for at være en del af planens principper.

Manglende Naboorientering

Nævnet fastslog, at Vejle Kommune var forpligtet til at naboorientere klager skriftligt efter Planlovens § 20, stk. 1, nr. 2, og at det afholdte møde den 7. juni 2011 ikke opfyldte kravet om skriftlighed. Manglende overholdelse af Planlovens § 20 anses normalt for en væsentlig mangel, der medfører ugyldighed.

Afgørelse og Begrundelse for Ikke-Hjemvisning

Natur- og Miljøklagenævnet gav delvist medhold i klagen, idet Vejle Kommune ikke havde overholdt Planlovens § 20 om naboorientering. På trods af dette valgte nævnet dog at se bort fra manglen og ikke hjemvise sagen til fornyet behandling i kommunen. Dette skete med hjemmel i Planlovens § 61, da nævnet lagde vægt på, at kommunen havde hjemmel til at give dispensation til terrænreguleringen, og at det var sikkert, at en dispensation ville blive udfaldet af en fornyet behandling. En naboorientering på nuværende tidspunkt ville mangle reelt indhold.