Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler Helsingør Kommunes afslag på dispensation fra lokalplanbestemmelser vedrørende et beplantningsbælte og opsætning af et skilt på en ejendom i Helsingør. Ejendommen, matr.nr. [...1], har siden 1965 været anvendt som bilforretning, og der har ifølge ejeren altid været biludstilling i randområdet ud mod vejene, ligesom skiltet altid har været opsat på det pågældende sted.
Området er omfattet af Lokalplan nr. 1.73 "Erhvervsområde ved [adresse3], [adresse2], [adresse4]", vedtaget i 2002. Lokalplanens formål er blandt andet at sikre et pænt fremtræden af området, især ud til offentlige veje, ved at udlægge arealer til plantebælter. Specifikt fastsætter lokalplanens § 7, at eksisterende beplantninger vist på kortbilag 2 ikke må fjernes uden byrådets godkendelse. Der er udlagt 5 meter brede plantebælter langs blandt andet [adresse5] og [adresse1]s forlængelse. For skiltning fastsætter lokalplanens § 6, at skilte kun må reklamere for firmaet på ejendommen, placeres ved indkørslen med en maksimal højde på 1,5 meter og skal underordne sig facaden.
Helsingør Kommune meddelte den 15. april 2013 afslag på dispensation til fjernelse af beplantningsbæltet og bibeholdelse af det opsatte skilt. Kommunen begrundede afslaget med, at beplantningsbælter er en del af lokalplanens formål, og at skiltet ikke overholder lokalplanens bestemmelser om udformning og placering. Ejendommens ejer påklagede afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet og anførte, at lokalplanen kun kan regulere fremadrettet, at der aldrig har været et egentligt beplantningsbælte, og at skiltet altid har været opsat. Klager henviste desuden til, at andre ejendomme i området ikke har beplantningsbælter og har skilte, der ikke overholder lokalplanen. Klager gjorde også gældende, at kommunen havde udvist passivitet, da den først reagerede lang tid efter en klage i 2011.
Helsingør Kommune fastholdt, at beplantningsbælter er et centralt formål med lokalplanen og derfor ikke kan dispenseres fra. Kommunen oplyste, at luftfotos fra 2002 og tidligere viste et beplantet område på ejendommen, som derfor ikke måtte fjernes. Kommunen erkendte, at det daværende beplantningsbælte ikke overholdt den fulde bredde på 5 meter, men fastholdt, at det eksisterede. Kommunen oplyste, at beplantningen blev ændret til græs i 2006 og til asfalt i 2011, hvilket blev konstateret ved en besigtigelse i oktober 2012. Kommunen meddelte, at den ville undersøge og søge at lovliggøre andre skilte i området, der ikke overholder lokalplanen.
Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, hvilket betyder, at nævnet kun kan tage stilling til retlige spørgsmål og ikke til, om et afslag på dispensation er rimeligt eller hensigtsmæssigt i forhold til klagers interesser. Det følger af , at lokalplanbestemmelser er bindende, og at dispositioner, der ikke er i overensstemmelse hermed, kræver dispensation.
Nævnet lagde til grund, at der på klagers ejendom i et vist omfang har været et beplantningsbælte ud mod [adresse2] forud for lokalplanens vedtagelse. Dette medfører, at beplantningsbæltet ikke måtte fjernes uden dispensation fra lokalplanen, uanset om det overholdt den fulde bredde på 5 meter. Nævnet vurderede, at Helsingør Kommune har hjemmel til at meddele afslag på dispensation, da fjernelse af beplantningsbæltet ikke er i overensstemmelse med lokalplanens § 7, stk. 1. Hvorvidt kommunen vil meddele dispensation, er en skønsmæssig afgørelse.
Nævnet fandt, at skiltet ikke er i overensstemmelse med lokalplanens § 6, stk. 3, som fastsætter krav til skiltes placering og højde. Skiltet kræver derfor dispensation, og Helsingør Kommune har hjemmel til at meddele afslag herpå. Også her er det en skønsmæssig afgørelse, om kommunen vil dispensere.
Nævnet bemærkede, at kommunen skal overholde lighedsgrundsætningen, som indebærer, at ens sager som udgangspunkt skal have samme resultat. Klager havde henvist til andre lignende skilte i området. Kommunen havde oplyst, at den ville undersøge og søge at lovliggøre disse. På baggrund heraf fandt nævnet ikke, at kommunens afslag i den aktuelle sag var udtryk for usaglig forskelsbehandling af klager.
Nævnet vurderede spørgsmålet om passivitet i henhold til Planloven § 51, stk. 1 og Planloven § 51, stk. 5, som fastslår kommunens tilsynspligt og pligt til at foranledige ulovlige forhold lovliggjort. Nævnet lagde til grund, at kommunen først fik kendskab til forholdene på klagers ejendom ved en besigtigelse den 1. oktober 2012 i forbindelse med byggesager. Da ansøgningen om dispensation fulgte herefter, fandt nævnet ikke, at der forelå oplysninger, der fastslog, at Helsingør Kommune ved passivitet havde fortabt retten til at kræve lovliggørelse.
Natur- og Miljøklagenævnet kunne på baggrund af ovenstående ikke give medhold i klagen over Helsingør Kommunes afgørelse om afslag på dispensation fra lokalplanbestemmelserne. Helsingør Kommunes afgørelse af 15. april 2013 står således ved magt.

Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.



Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Ballerup Kommunes afslag på dispensation til at bibeholde seks flagstænger på en ejendom, hvor klager driver autoforhandler-virksomhed. Kommunen havde givet afslag med henvisning til Planlovens § 8.8, jf. Planlovens § 8.7, der fastsætter bestemmelser om skilte og flagstænger i det pågældende lokalplanområde.
Naturstyrelsen har udgivet en omfattende folder med kort og information om faciliteter og naturoplevelser i Læsø Klitplantage.
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.

Sagen omhandler Gribskov Kommunes afslag på dispensation fra lokalplanens bestemmelser om hegn på en ejendom i Dronningm...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Sønderborg Kommunes påbud om lovliggørelse af et fast hegn, der var ...
Læs mere