Fortolkning af lokalplan for sommerhusområde vedrørende udhuses størrelse og placering

Sagen vedrører en klage fra en nabo over Kerteminde Kommunes afgørelser om at lovliggøre et udhus og tillade ændret anvendelse af et andet udhus til anneks på en sommerhusejendom. Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 33, som har til formål at bevare det eksisterende sommerhusmiljø.

Kerteminde Kommunes afgørelser

Den 27. juni 2011 traf Kerteminde Kommune to afgørelser:

1. Godkendelse af en anmeldelse om lovliggørelse af et udhus på 6 m², som efterfølgende viste sig at være 6,3 m².
2. Byggetilladelse til at ændre anvendelsen af et udhus på 8 m² til et anneks uden køkken.

Lokalplanens bestemmelser

Lokalplanens § 8 regulerer bebyggelsens omfang og fastsætter bl.a.:

• En maksimal bebyggelsesprocent på 10.
• En undtagelse, der tillader opførelse af et sommerhus på op til 48 m² samt et redskabsrum på 6 m², selvom bebyggelsesprocenten overskrides, forudsat at bebyggelsen kan placeres inden for byggefeltet.

Klagerens synspunkter

Klageren mente, at kommunens afgørelser var i strid med lokalplanen, herunder bestemmelserne om bebyggelsens omfang og formålet om at bevare sommerhusmiljøet. Klageren anførte, at kommunen fortolkede reglerne for lempeligt, og at der ikke var tale om en selvstændigt matrikuleret ejendom, hvilket havde betydning for fortolkningen af reglerne for annekser.

Kommunens argumentation

Kommunen vurderede, at et anneks uden køkken ikke tæller som et selvstændigt sommerhus og derfor ikke var i strid med lokalplanens begrænsning på antallet af sommerhuse. Kommunen mente desuden, at byggeriet var i overensstemmelse med lokalplanens § 8, stk. 3, som giver en særlig byggeret på mindre grunde.

Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Kerteminde Kommunes to afgørelser af 27. juni 2011 og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen. Nævnet fandt, at kommunens afgørelser var baseret på en forkert retlig vurdering af lokalplanens bestemmelser.

Nævnets retlige vurdering

Nævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 4. Nævnet fastslog, at kommunens afgørelser var truffet uden den fornødne hjemmel, da de omhandlede byggerier ikke var umiddelbart tilladte efter lokalplanen, jf. Planloven § 18.

Fejl i beregning af bebyggelsesprocent

Kernen i afgørelsen er, at begge udhuse (på 6,3 m² og 8 m²) skulle medregnes i beregningen af etagearealet og bebyggelsesprocenten. Dette skyldes, at de ikke overholdt afstandskravene i det gældende Bygningsreglement 1985, da afstanden mellem dem og til hovedhuset var under 2,5 meter. Kommunen havde fejlagtigt antaget, at bygningerne ikke skulle medregnes.

Overtrædelser af lokalplanen

Medregningen af udhusene medførte flere overtrædelser af lokalplanen:

• Udhuset på 6,3 m² overskrider lokalplanens grænse på "indtil 6 m²".
• Det samlede etageareal på 49,3 m² (sommerhus 35 m² + udhus 6,3 m² + anneks 8 m²) overskrider bebyggelsesprocenten på 10, som for den 474 m² store grund er 47,4 m².
• Den særlige byggeret i lokalplanens § 8, stk. 3, omfatter kun ét sommerhus og ét redskabsskur, ikke flere småbygninger.

Da byggerierne ikke var umiddelbart tilladte, krævede de dispensation fra lokalplanen. Nævnet vurderede, at en dispensation ikke ville være i strid med planens principper, da et anneks uden køkken ikke betragtes som et selvstændigt sommerhus. Kommunen skal derfor foretage en konkret vurdering af, om der kan og skal meddeles dispensation efter Planloven § 19.