Klage over Frederikshavn Kommunes beslutning om ikke at modsætte sig lovliggørelse af frisørsalon

Sagen omhandler en klage over Frederikshavn Kommunes beslutning om ikke at modsætte sig en lovliggørelse af en frisørsalon på en ejendom, der ikke er omfattet af lokalplan eller byplanvedtægt. Ejendommen er i kommuneplanen udlagt til helårsboliger med åben-lav bebyggelse og tilhørende kollektive anlæg, der kan foregå uden gener for omgivelserne.

Etablering af frisørsalon og kommunens beslutning

På ejendommen er der etableret en frisørsalon med tre fuldtidsansatte. Frederikshavn Kommune besluttede den 8. november 2011 at meddele en lovliggørende byggetilladelse til frisørsalonen. Samtidig valgte kommunen ikke at nedlægge et forbud efter Planlovens § 12, stk. 3, som giver kommunen mulighed for at modsætte sig forhold i strid med kommuneplanens rammedel. Den 20. januar 2012 meddelte kommunen den lovliggørende byggetilladelse.

Klage fra nabo

En naboejer klagede den 13. december 2011 til Natur- og Miljøklagenævnet over kommunens beslutning. Klageren var utilfreds med, at pladsen foran klagers bolig blev inddraget til parkering, og fandt det uhensigtsmæssigt, at en frisørsalon var placeret i klagers baghave.

Natur- og Miljøklagenævnets kompetence

Natur- og Miljøklagenævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4. Det er en forudsætning for nævnets behandling af en klage, at kommunen har truffet en afgørelse efter planloven. Bestemmelser i en kommuneplan er ikke umiddelbart bindende for borgere, men skal danne grundlag for lokalplanlægning, jf. Planlovens § 13, stk. 1, nr. 1. Etableringen af frisørsalonen har derfor ikke krævet tilladelse eller dispensation efter planloven.

Natur- og Miljøklagenævnet afviser at realitetsbehandle klagen over Frederikshavn Kommunes beslutning om ikke at modsætte sig en lovliggørelse af frisørsalonen.

Begrundelse for afvisning

Nævnet fastslår, at kommunens beslutning om ikke at bringe Planlovens § 12, stk. 3 i anvendelse ikke er en afgørelse efter planloven. Kommunen er ikke forpligtet til at anvende denne bestemmelse, selvom betingelserne måtte være opfyldt. Da nævnet kun kan efterprøve afgørelser truffet efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, kan kommunens beslutning om ikke at nedlægge et forbud ikke indbringes for nævnet.

Kommunens beslutninger af 8. november 2011 og 20. januar 2012 indeholder således ingen afgørelse efter planloven, hvilket medfører, at klagen afvises fra realitetsbehandling.

Endelighed og klageadgang

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62, stk. 1.