Afgørelse om påbud om lovliggørelse af terrænregulering

Sagen omhandler en klage over Gentofte Kommunes påbud af 11. oktober 2010, fastholdt den 29. juni 2011, om at lovliggøre terrænregulering på en ejendom beliggende i kommunen. Påbuddet vedrørte specifikt terrænet i niveau B, som kommunen mente overskred den tilladte kote på 13,76 i henhold til Lokalplan 229.

Kommunens påbud og begrundelse

Gentofte Kommune påbød reetablering af reposer i niveau B til kote 13,76. Kommunen anførte, at der var opført plantekummer mod skel og terrænet var nivelleret til kote 13,60 for et regnvandsbassin mod nord i niveau B. Reposerne mellem plantekummerne og terrænet mod nord blev anset for at overskride den tilladte kote og betragtet som hævet opholdsareal. Kommunen henviste til, at terrænreguleringen var i strid med lokalplanens § 9.2, som fastsætter, at terrænregulering på mere end +/- 0,5 meter kun må finde sted med kommunalbestyrelsens tilladelse. Kommunen begrundede afvisningen af tilladelse med indbliksgener for omkringliggende ejendomme.

Kommunen lagde til grund, at den tidligere kote i niveau B var 13,26, og den nuværende kote var 14,12. Med en tilladt regulering på 0,5 meter fastsatte kommunen den tilladte kote til 13,76. Kommunen var ikke bekendt med terrænregulering på naboejendommen og fandt ikke grundlag for at fastslå et andet terrænforløb end det nuværende.

Klagerens anbringender

Ejeren af ejendommen påklagede afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet med følgende hovedargumenter:

• Terrænreguleringen var umiddelbart tilladt, da grundens niveau B aldrig har ligget i kote 13,76. Klager anførte, at grunden oprindeligt skrånede fra kote 14,65 til kote 13,76.
• Klager henviste til terrænkoter og -kurver målt i 2001, som dokumentation for den oprindelige kote. Klager påpegede, at koterne på omkringliggende grunde for niveau B nærmere var i kote 14,5-15.
• Klager bemærkede, at nabogrunden havde et planeret opholdsareal, der var sænket 1-1,5 meter.
• Som konsekvens af kommunens påkrav om at terrænregulere til et lavere niveau, var klager nødsaget til at fælde træer, herunder et 40 år gammelt træ, da rødderne blev blotlagte. Klager mente, at træernes placering beviste terrænets oprindelige niveau.
• Klager anførte, at det kommunen kaldte reposer, var en trappe mellem niveau A og C, og fjernelse ville forhindre adgang mellem niveauerne.

Klager var enig med kommunen i, at den nuværende terrænkote var 14,12.

Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) traf afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven. Nævnet skulle vurdere, om den foretagne terrænregulering var umiddelbart tilladt i henhold til lokalplanen.

Fortolkning af lokalplan og terrænregulering

NMK fastslog, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende for borgerne i henhold til Planloven § 18. Dispositioner i overensstemmelse med lokalplanen er umiddelbart tilladt, mens afvigelser kræver dispensation. Lokalplanens § 9.2 blev fortolket som en kompetencenorm, hvor terrænregulering op til +/- 0,5 meter er umiddelbart tilladt, mens yderligere regulering kræver kommunal tilladelse gennem en dispensationsprocedure efter Planloven § 19 og med naboorientering efter Planloven § 20.

Nævnet fandt, at vurderingen af terrænreguleringens omfang skulle tage udgangspunkt i de koter, der fremgik af kort over terrænkoter og -kurver målt i 2001. Ved at sammenholde disse koter for niveau B med den nuværende kote på ca. 14,12, konkluderede nævnet, at der på dele af niveau B var foretaget terrænregulering på mere end +/- 0,5 meter. Nævnet vurderede desuden, at trapperne/reposernes areal var af en størrelse, der medførte, at de måtte betragtes som en del af terrænreguleringen. Den foretagne terrænregulering var derfor ikke umiddelbart tilladt, og Gentofte Kommune havde hjemmel i lokalplanens § 9.2 til at meddele påbud om lovliggørelse.

Hjemvisning af sagen

NMK bemærkede, at kommunen i sin afgørelse syntes at forudsætte et fladt terræn, selvom kort fra 2001 viste et skrånende terræn. Nævnet kunne ikke udelukke, at dele af trappen/reposerne var beliggende på koter, der ifølge 2001-kortet var over 13,76. På denne baggrund ophævede Natur- og Miljøklagenævnet Gentofte Kommunes afgørelse af 29. juni 2011 om at fastholde påbuddet af 11. oktober 2010.

Sagen blev hjemvist til kommunen med henblik på en fornyet vurdering af, hvordan lovliggørelse kan ske – enten retligt (via dispensation) eller fysisk. I denne fornyede vurdering skulle kommunen lægge de koter til grund, som fremgik af kort over terrænkoter og -kurver målt i 2001. Nævnet understregede, at valget mellem fysisk eller retlig lovliggørelse er et kommunalt skøn, som ikke kan efterprøves af nævnet. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planloven § 62, stk. 1.