Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om skiltning og lighedsgrundsætning i Fredericia Kommune

Sagen omhandler en klage fra en ejendomsejer over Fredericia Kommunes afslag på en ansøgning om dispensation til opsætning af et skilt på ejendommens gavl. Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 214, som fastsætter specifikke regler for skiltning.

Lokalplanens bestemmelser

Lokalplan nr. 214, afsnit 8.6, tillader kun ét pylonskilt per virksomhed ud mod vejen. Skiltet må højst være 1,5 meter bredt og 6 meter højt og skal placeres på egen grund inden for en zone på 2 meter fra vejskel.

Ansøgning og kommunens afslag

Klager ansøgte den 4. april 2013 om dispensation til et skilt, der var 3,80 meter bredt. I ansøgningen henviste klager til, at der andre steder i kommunen var opført tilsvarende skiltning. Fredericia Kommune meddelte den 5. april 2013 afslag på dispensationen. Kommunen begrundede afslaget med, at det ansøgte skilt ikke var i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser, og at skiltet med sin bredde på 3,80 meter ville være meget markant og måtte betragtes som et reklameskilt frem for et henvisningsskilt. Kommunen forholdt sig ikke til klagers henvisning til tilsvarende skiltning i sin afgørelse.

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet

Klager indbragte sagen for Natur- og Miljøklagenævnet den 23. april 2013. I klagen fastholdt klager, at der 100 meter længere nede ad vejen var placeret et reklameskilt med stort set identiske mål, og anførte, at kommunen syntes at have favoriseret egne samarbejdspartnere. Klager gjorde dermed gældende, at kommunen havde tilsidesat lighedsgrundsætningen. Fredericia Kommune kommenterede ikke klagers anbringender om lighedsgrundsætningen ved videresendelsen af klagen til nævnet.

Natur- og Miljøklagenævnet har ophævet Fredericia Kommunes afgørelse af 5. april 2013 og hjemvist sagen til kommunens fornyede behandling og afgørelse.

Nævnets vurdering af retlige spørgsmål

Nævnet har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4. Det blev fastslået, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne i henhold til Planloven § 18. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, forudsætter en dispensation fra kommunen efter Planloven § 19, stk. 1.

Kommunens forpligtelse til at overholde forvaltningsretlige principper

Selvom det som udgangspunkt er op til kommunen at afgøre, om den vil meddele dispensation, skal kommunen ved behandlingen af en ansøgning overholde almindelige forvaltningsretlige principper. Dette inkluderer kravet om at foretage en saglig vurdering og iagttage lighedsgrundsætningen. Lighedsgrundsætningen indebærer, at ens sager som udgangspunkt skal have samme resultat, og at kommunen ikke må udøve usaglig forskelsbehandling.

Manglende hensyn til lighedsgrundsætningen

Nævnet bemærkede, at klager allerede i sin ansøgning havde henvist til anden skiltning, men at kommunen hverken i den påklagede afgørelse eller ved videresendelsen af klagen havde forholdt sig til spørgsmålet om lighedsgrundsætningen. Da Fredericia Kommune ikke havde forholdt sig til dette væsentlige retlige spørgsmål, fandt nævnet grundlag for at ophæve afgørelsen og hjemvise sagen. Kommunen skal i den fornyede behandling forholde sig til klagers anbringender om lighedsgrundsætningen.

Afgørelsens endelighed

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planloven § 62, stk. 1.