Planklagenævnets afgørelse om ekspropriation til udvidelse af erhvervsområde i Norddjurs Kommune

Planklagenævnet behandlede en klage over Norddjurs Kommunes ekspropriationsbeslutning af 13. december 2016, der vedrørte en del af ejendommen [matrikel1], Nørager By, Nørager. Ekspropriationen havde til formål at udvide et erhvervsområde i Nørager, som var omfattet af Lokalplan nr. 063-707, vedtaget og offentliggjort i september 2016.

Klagerens Argumenter

Ejeren af ejendommen, der anvendte arealet til landbrug, gjorde gældende, at ekspropriationsbeslutningen var ugyldig og truffet på et usagligt grundlag. Klageren anførte, at kommunen ikke havde varetaget almene hensyn, da ekspropriationen ikke var udsprunget af almenvellet, men snarere af et ønske om at tilgodese naboens, Ejendomsselskabet [virksomhed1]’s, interesser. Klageren mente, at indgrebet i ejendomsretten var mere indgribende end nødvendigt (proportionalitetsprincippet), og at der ikke var taget hensyn til landbrugsarealets placering og afskæring af arealer. Det blev fremhævet, at ekspropriationsarealet på ca. 16.400 m2 var beskedent og skræddersyet til naboens behov, hvilket også afspejledes i udbudsbetingelserne, der angiveligt favoriserede naboen. Klageren havde tidligere afvist at sælge arealet frivilligt til den tilbudte pris på 20 kr. pr. m2, men var villig til at sælge for 80 kr. pr. m2.

Kommunens Argumenter

Norddjurs Kommune afviste klagerens fremstilling og anførte, at arealet allerede i kommuneplanen fra 2005 var udlagt til erhvervsområde, og at klageren var bekendt hermed ved købet i 2007. Kommunen oplyste, at byudviklingen var iværksat af den lokale beboerforening, ikke af den nævnte nabo. Kommunen fastholdt, at ekspropriationen var lovlig, nødvendig og tidsmæssigt aktuel for virkeliggørelsen af lokalplanen. Det blev anført, at klagerens manglende vilje til at sælge til en realistisk pris gjorde ekspropriation nødvendig, da der ikke var andre egnede udvidelsesmuligheder for erhvervsområdet. Kommunen fremhævede, at ekspropriationen var et mindre indgreb i forhold til klagerens samlede areal og var i almenvellets interesse for at fastholde og udvide erhvervsvirksomheder i byen. Udbuddet med særlige tildelingskriterier skulle sikre, at arealet blev bebygget hurtigt og ikke opkøbt i spekulationsøjemed, og det var ikke specifikt rettet mod én virksomhed, da lokalplanen tillod forskellige erhvervsformål.

Planklagenævnet stadfæstede Norddjurs Kommunes ekspropriationsbeslutning af 13. december 2016. Nævnet vurderede sagen i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 2, hvilket indebærer en prøvelse af både retlige spørgsmål og det kommunale skøn.

Lovlighed af Ekspropriationen

Nævnet fandt, at ekspropriationen var lovlig. Den var truffet i henhold til Planloven § 47 og baseret på den endeligt vedtagne og offentliggjorte Lokalplan nr. 063-707. Lokalplanen blev anset for tilstrækkelig præcis til at udgøre et grundlag for ekspropriation, og de planlægningsmæssige hensyn var lovlige. Proceduren for indvarsling og afholdelse af åstedsforretning blev anset for overholdt i henhold til Planloven § 47, stk. 3, der henviser til Lov om offentlige veje § 99 (og §§ 100-102).

Nødvendighed og Proportionalitet

Nævnet vurderede, at nødvendighedskravet var opfyldt. Det blev lagt til grund, at det ikke havde været muligt at indgå en frivillig aftale om erhvervelse af arealerne, og at klageren ikke selv ønskede at realisere lokalplanens formål. Kommunens oplysning om, at udvidelse mod vest var den eneste realistiske mulighed uden væsentlige gener for beboere, blev accepteret. Selvom ekspropriation til fordel for private skærper kravene, fandt nævnet, at kommunens beslutning var begrundet i planlægningsmæssigt relevante hensyn. Det forhold, at en nabovirksomhed havde en åbenlys interesse i arealet, ændrede ikke på dette, da lokalplanen udlagde arealet til erhvervsformål i bredere forstand, og der ville blive afholdt et udbud for alle kvalificerede bydere. Nævnet lagde vægt på, at det eksproprierede areal udgjorde en relativt begrænset del af klagerens samlede ejendom, og at klageren ved købet i 2007 var bekendt med, at hovedparten af arealet siden 2005 havde været udlagt til erhvervsområde i kommuneplanen. Efter en samlet afvejning fandt nævnet, at klagerens interesse i fortsat landbrugsanvendelse måtte vige for almenvellets interesse i erhvervsudvikling.

Aktualitet

Aktualitetskravet blev også anset for opfyldt. Kommunen havde oplyst, at udbudsproceduren ville indeholde særlige tildelingskriterier, der krævede, at en køber skulle kunne iværksætte byggeri inden for kort tid efter erhvervelsen, hvilket understøttede den nært forestående realisering af lokalplanen.

Afgørelse

På baggrund af ovenstående stadfæstede Planklagenævnet enstemmigt Norddjurs Kommunes afgørelse. Afgørelsen er endelig i henhold til Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3 og blev senere stadfæstet ved Randers Rets dom af 26. november 2018.