Planklagenævnets delafgørelse om opsættende virkning vedrørende påbud om lovliggørelse af minkhaller

Aalborg Kommune udstedte den 7. december 2017 et påbud om fysisk lovliggørelse af minkhaller på en ejendom i Svenstrup. Klageren indbragte sagen for Planklagenævnet den 21. december 2017 og anmodede samtidig om, at klagen blev tillagt opsættende virkning.

Klagerens anbringender

Klageren gjorde gældende, at påbuddet skulle ophæves, da der ikke var hjemmel til at udstede det. Klageren anførte, at arealanvendelsen til lager for en tømrervirksomhed var lovlig i henhold til Planloven § 37, stk. 2. Desuden mente klageren, at påbuddet stred mod proportionalitetsprincippet, idet kommunen ikke havde overvejet muligheden for fysisk lovliggørelse.

Kommunens tilkendegivelse

Aalborg Kommune oplyste den 25. januar 2018, at de ikke agtede at håndhæve påbuddet, før Planklagenævnet havde truffet afgørelse i sagen.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål vedrørende kommunale påbud, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. En klage efter denne bestemmelse har som udgangspunkt ikke opsættende virkning, jf. Lov om Planklagenævnet § 7, stk. 1. Nævnet kan dog beslutte at tillægge en klage opsættende virkning, hvis særlige grunde taler herfor, jf. Lov om Planklagenævnet § 7, stk. 3.

Nævnets vurdering af opsættende virkning

På baggrund af kommunens oplysning om, at de ikke ville håndhæve påbuddet, mens klagesagen verserede, fandt Planklagenævnet det ikke aktuelt at tage stilling til spørgsmålet om opsættende virkning. Nævnet afviste derfor at behandle anmodningen.

Delafgørelsens karakter

Denne afgørelse er en delafgørelse og indebærer ikke en forhåndstilkendegivelse om nævnets endelige afgørelse i sagen. Delafgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Den er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af delafgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.