Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til ridehal i Faaborg-Midtfyn Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune meddelte den 20. november 2017 landzonetilladelse til opførelse af en privat ridehal på en landbrugsejendom i Diernæs, Faaborg-Midtfyn Kommune. Ejendommen er beliggende i landzone, ca. 730 meter fra Faaborg Fjord, og ligger højt i et område udpeget som beskyttet landskab i kommuneplan 2013. Området er desuden omfattet af kystnærhedszonen, skovbyggelinjen og er et yngle- og rasteområde for tudser.

Ansøgningens indhold

Ansøgningen omhandlede opførelse af en ridehal på 20 x 40 meter (800 m²) til hobbybrug for familiens 10 heste. Ridehallen skulle enten placeres i forlængelse af eksisterende bygning 5 eller erstatte bygning 5 og 6, som tilsammen udgjorde 192 m².

Ejendommens eksisterende bebyggelse

Ifølge BBR består ejendommens bebyggelse af følgende:

Kommunens vurdering og afgørelse

Kommunens administration indstillede oprindeligt til afslag på grund af ridehallens markante størrelse i forhold til ejendommens eksisterende bygningsmasse og dens placering i et sårbart, beskyttet landskab. Administrationen fremhævede, at ejendommen ligger højt med udsigt til øhavet, og at området er sårbart over for markante landskabselementer. Kommunens praksis foreskriver normalt ikke landzonetilladelse til private ridehaller, især ikke i beskyttede landskaber, hvor nyt byggeri kun må finde sted i ganske ubetydeligt omfang.

På trods af administrationens indstilling valgte Teknik- og Miljøudvalget at give landzonetilladelse. Tilladelsen blev givet til en ridehal på 800 m² placeret vest på ejendommen, hvor bygning 5 og 6 skulle nedrives. Tilladelsen var betinget af, at udvendige bygningsdele skulle holdes i afdæmpede jordfarver, der ikke måtte anvendes blanke og reflekterende tagmaterialer, bygningens højde ikke måtte overstige 8,5 meter, og der skulle opretholdes høj træbevoksning/beplantning på vestsiden af ridehallen. Kommunen begrundede afgørelsen med, at den ansøgte placering med gavlene vendt nord-syd kunne indpasses i landskabet med afskærmende beplantning mod vest.

Klagen til Planklagenævnet

Danmarks Naturfredningsforening klagede den 13. december 2017 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klagen anførte, at ridehallen var i strid med de landskabelige forhold. Klager fremhævede ejendommens placering i kystnærhedszonen, beskyttet landskab, inden for skovbyggelinjen og i yngle- og rasteområde for tudser. Det blev også anført, at den nye bygning var stor og ville virke dominerende fra kysten, og at selv den afskærmende beplantning ifølge kommunens vilkår også ville virke dominerende. Endelig gjorde klager gældende, at ridehallen ikke havde landbrugsmæssig betydning, men udelukkende var til privat brug, og at afgørelsen var i strid med både kommunens egen praksis og nævnets tidligere afgørelser. Kommunen fastholdt i sine bemærkninger til klagen, at ridehallen kunne indpasses med afskærmende beplantning.

Planklagenævnet ændrede Faaborg-Midtfyn Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til et afslag. Nævnet har kompetence til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1.

Landzoneregler og privat byggeri

Nævnet fastslog, at den ansøgte ridehal til privat brug kræver landzonetilladelse, da den ikke er erhvervsmæssigt nødvendig for ejendommens drift som landbrugsejendom, jf. Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3. Dog kræves tilladelse for så vidt angår beliggenheden og udformningen af erhvervsmæssigt nødvendige bygninger, der opføres uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, jf. Planlovens § 36, stk. 2. Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt, under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige interesser.

Særlige hensyn i kystnærhedszonen og skovbyggelinjen

Ejendommen ligger i kystnærhedszonen, som skal friholdes for bebyggelse, der ikke er kystnærhedsafhængig. Tilladelse må kun gives, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. Planlovens § 5 a, stk. 1 og Planlovens § 35, stk. 3. Desuden ligger ejendommen inden for skovbyggelinjen, hvor der normalt ikke må placeres bebyggelse inden for 300 meter fra skove, jf. Naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 1. Selvom forbuddet ikke gælder for bebyggelse, hvortil der er meddelt landzonetilladelse, jf. Naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 2, nr. 5, skal hensynet til skoven som landskabselement og levested for dyr varetages ved administrationen af landzonereglerne.

Planklagenævnets konkrete vurdering

Planklagenævnet fandt, at den ansøgte ridehal ikke var i overensstemmelse med de planlægningsmæssige og landskabelige beskyttelsesinteresser i området. Nævnet lagde vægt på:

• At området er udpeget som beskyttet landskab, hvor nyt byggeri efter kommuneplanens retningslinjer kun må finde sted i ganske ubetydeligt omfang. En forøgelse af bebyggelsen på netto over 600 m² blev ikke anset for ubetydelig.
• At ridehallen ønskes placeret inden for skovbyggelinjen og kystbeskyttelseslinjen.
• At ejendommen ligger højt i et bakket landskab, hvor ridehallen ville være synlig fra Faaborg by.
• At vilkår om beplantning generelt ikke kan opveje den påvirkning af landskabet, som ny bebyggelse medfører, især ikke for en bygning af denne størrelse.
• At selvom ridehallen skulle erstatte eksisterende bygninger på 192 m², var den ansøgte ridehal på 800 m² en markant forøgelse, hvilket ikke kunne tillægges betydning som en formildende omstændighed.
• At en tilladelse ville kunne danne præcedens for lignende sager om opførelse af ridehaller til privat brug, hvilket er i strid med den restriktive praksis for sådanne anlæg i værdifulde landskabsområder.

På baggrund af disse vurderinger ændrede Planklagenævnet kommunens afgørelse til et afslag. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.