Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til husstandsmølle - Frederikssund Kommune

Frederikssund Kommune gav den 4. oktober 2017 landzonetilladelse til opstilling af en husstandsmølle på ejendommen [adresse1]. En nabo klagede den 27. oktober 2017 til Planklagenævnet over afgørelsen, idet klagen navnlig omhandlede møllens dominerende og synlige virkning samt kommunens afstandskrav.

Ejendommens karakteristika og zoneforhold

Ejendommen, beliggende i landzone på [adresse1], omfatter flere matrikler og består af et stuehus, en gammel stald med maskinhus og fyrrum samt et maskinhus/garage. Bygningerne er omkranset af et læhegn mod øst og syd. Området er udpeget til vedligeholdelse i den dagældende kommuneplan 2013-2025, hvor retningslinje nr. 2.2.7 fastsætter, at udvikling skal ske i overensstemmelse med landskabskarakteren, og at byggeri skal tage hensyn til den eksisterende landskabskarakter. Kommuneplanen indeholder desuden retningslinjer for vindmøller i pkt. 5.4, som kræver en konkret vurdering af beskyttelsesinteresser og hensyn til landskabs-, natur- og kulturværdier samt nabobeboelse. Ejendommen ligger desuden inden for kystnærhedszonen, ca. 1,9 km fra kysten.

Ansøgningens detaljer

Ansøgningen omhandlede en trevinget husstandsmølle med en totalhøjde på 24,5 m. Møllen ønskedes placeret 20 m fra maskinhuset, ca. 53 m fra stuehuset og staldbygningen, og ca. 231 m fra klagerens grund. Placeringen var tænkt på den anden side af læhegnet i forhold til ejendommens øvrige bygninger, hvilket ville placere møllen uden for det lukkede bygningsmiljø.

Kommunens oprindelige afgørelse

Kommunen gav tilladelse til opstilling af husstandsmøllen med den ansøgte placering efter Planloven § 35, stk. 1. Kommunen vurderede, at en del af møllen ville være skjult bag bevoksning set fra de nærmeste naboejendomme. Selvom området er fladt og møllen ville være synlig, skønnede kommunen, at landskabet ikke ville blive væsentligt påvirket, da møllen opføres ved eksisterende byggeri, og området allerede er præget af vejanlæg til Fjordforbindelsen. Kommunen havde tidligere givet en tilladelse til samme mølle med en anden placering, men oplyste, at kun én tilladelse kunne udnyttes.

Klagen og kommunens bemærkninger

Klageren anførte, at møllens placering 20 m fra ansøgerens bygning ville virke meget dominerende og synlig fra klagerens ejendom. Klageren foreslog desuden en alternativ placering ca. 40 m fra bygningen, som stadig ville opfylde kravet om opførelse "i tilknytning til eksisterende bebyggelse". Kommunen fastholdt, at tilknytningskravet var opfyldt, og at synligheden fra klagerens ejendom, der ligger 231 m væk, var acceptabel, da det ikke kunne undgås i det flade landskab.

Planklagenævnet ændrede Frederikssund Kommunes afgørelse til et afslag, hvilket betyder, at kommunens tilladelse ikke længere er gældende.

Planklagenævnets kompetence og vurderingsgrundlag

Planklagenævnet har kompetence til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan alene efterprøve den konkrete afgørelse, som kommunen har truffet, og kan ikke tage stilling til alternative placeringer.

Generelle principper for landzonetilladelser og husstandsmøller

Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt, jf. Planloven § 35, stk. 1. Ved afgørelser tages der hensyn til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt erhvervslivets muligheder og eventuelle urimelige gener for naboer. Der lægges stor vægt på lovens almene formål og præcedensvirkning.

Ved planlægning for vindmøller skal der tages omfattende hensyn til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser, jf. Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 1. Husstandsmøller med en totalhøjde på op til 25 m er undtaget fra kravet om udpegning i kommuneplanen, hvis de opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg, jf. Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 2, stk. 9. Praksis for "umiddelbar tilknytning" indebærer typisk en afstand på op til ca. 20 m, hvor møllen sammen med bebyggelsen opfattes som en samlet enhed i landskabet. Afslag gives normalt i områder med særlige landskabsudpegninger, medmindre negativ indvirkning kan udelukkes.

I kystnærhedszonen skal der kun gives landzonetilladelse, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser, jf. Planloven § 5 a, stk. 1 og Planloven § 35, stk. 3.

Nævnets konkrete vurdering

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at give landzonetilladelse til den ansøgte husstandsmølle. Nævnet lagde vægt på, at møllen ønskedes opført 20 m øst for maskinhuset og ca. 53 m fra stuehuset og staldbygningen, adskilt af et levende hegn. Denne placering, på hver sin side af hegnet og med en spredning af bebyggelsen, medfører, at møllen ikke kan opfattes som værende i umiddelbar tilknytning til ejendommens øvrige bebyggelse. Nævnet vurderede, at dette ville medføre en uhensigtsmæssig spredning af bebyggelsen, så den ikke fremstår som en samlet enhed i landskabet. Nævnet fandt ikke grundlag for at fravige princippet om, at husstandsmøllen skal fremstå som en samlet enhed med den eksisterende bebyggelse. Desuden lagde nævnet vægt på hensynet til at undgå præcedensvirkning.

Endelig afgørelse

Planklagenævnet ændrede Frederikssund Kommunes afgørelse af 4. oktober 2018 om landzonetilladelse til opstilling af en husstandsmølle til et afslag. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.