Stadfæstelse af afslag på landzonetilladelse til opsætning af lysmaster ved ridebane

Sagen omhandler Svendborg Kommunes afslag på landzonetilladelse til opsætning af seks lysmaster på en ridebane. Afgørelsen blev påklaget til Planklagenævnet, som stadfæstede kommunens afslag. Klageren gjorde gældende, at kommunen tidligere havde oplyst, at lysmaster kunne opsættes, at de var erhvervsmæssigt nødvendige for driften af stutteriet, og at de ikke ville påvirke naboer eller det kommuneplanlagte kirkebeskyttelsesområde.

Ejendommens beliggenhed og karakteristika

Ejendommen er en landbrugsejendom på ca. 2,7 ha beliggende i landzone sydvest for Øster Skerninge. Ridebanen er placeret ca. 140 m syd for Øster Skerninge Kirke og ligger inden for kirkebyggelinjen efter Naturbeskyttelsesloven § 19, som forbyder bebyggelse over 8,5 m i højde. Ifølge kommuneplan 2013-25 ligger ejendommen i landskabskarakterområdet Egense Landbrugsflade, hvor der skal ske en tilpasning af byggeri og anlæg til landskabets skala og visuelle sammenhæng. Området er også omfattet af et kirkebeskyttelsesområde, hvor bebyggelse og anlæg ikke må påvirke udsigten til og fra kirkerne væsentligt.

Forløbet før ansøgningen

Svendborg Kommune gav i 2014 landzonetilladelse til anlæg af en privat ridebane. I 2015 modtog kommunen en henvendelse om seks lysmaster på ejendommen. Kommunen oplyste klageren, at seks master ville kræve landzonetilladelse, og at der ikke kunne forventes tilladelse til mere end én eller to master i maksimalt 6 meters højde. Kommunen fastholdt i et brev af 27. august 2015, at der ikke ville blive givet tilladelse til seks master, med henvisning til ridebanens private karakter, kirkebeskyttelsesområdet og hensynet til naboer. Klageren oplyste herefter, at der nu blev drevet stutteri på ejendommen, og at ridebanen blev anvendt erhvervsmæssigt.

Ansøgningen og kommunens afgørelse

Klageren ansøgte den 1. maj 2017 om tilladelse til at opstille seks lysmaster á 6 meters højde på ridebanen (25 x 60 m). Masterne skulle placeres i hvert hjørne og på hver langside, med skærmede lamper, der kun lyste ned på banen. Klageren anførte, at lyset var en forudsætning for at benytte ridebanen i de mørke årstider, og at det kun ville være tændt ca. to gange om ugen i 0,5-1 time. Svendborg Kommune gav afslag den 6. juli 2017 med henvisning til de samme forhold som tidligere. Kommunen fastholdt, at 1-2 master i maksimalt 6 meters højde med én lyskilde per mast fortsat ville være muligt uden fornyet landzonetilladelse.

Klagen og kommunens bemærkninger

Klageren påklagede afgørelsen den 2. august 2017 og anførte blandt andet, at to lysmaster ikke var tilstrækkeligt, at lysmasterne var erhvervsmæssigt nødvendige for stutteriet, og at beplantning og ridebanens placering i en lavning ville mindske påvirkningen af udsigten til og fra kirken. Klageren henviste også til planlovsændringen i 2017 og hensynet til udvikling i det åbne land. Svendborg Kommune bemærkede, at ridebanen var ansøgt som privat, og at et mindre stutteri ikke gjorde lys på ridebanen erhvervsmæssigt nødvendigt. Kommunen fastholdt, at seks master i 6 meters højde ville medføre væsentlige gener for omgivelserne og specielt inden for kirkebeskyttelsen.

Planklagenævnet stadfæstede Svendborg Kommunes afslag på landzonetilladelse til opsætning af seks lysmaster på ridebanen.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet er kompetent til at behandle en kommunes afgørelse efter Planloven § 35, stk. 1 (landzone), jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan desuden tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens øvrige afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, herunder spørgsmål om bindende forhåndstilsagn og krav om landzonetilladelse.

Vurdering af bindende forhåndstilsagn

Planklagenævnet vurderede, at der ikke var givet et bindende forhåndstilsagn om landzonetilladelse til opsætning af seks lysmaster på ridebanen. Det var ubestridt, at klageren havde fået tilsagn om at opsætte 1-2 lysmaster i maksimalt 6 meters højde, hvor hver mast kun måtte forsynes med én lyskilde. Et bindende forhåndstilsagn er en begunstigende forvaltningsakt, der skal være givet uden forbehold, og hvis indhold skal kunne bevises.

Krav om landzonetilladelse

I landzone må der ikke uden tilladelse fra kommunen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. Planloven § 35, stk. 1. Der gælder dog en række undtagelser fra kravet om landzonetilladelse, jf. Planloven § 5u og Planloven §§ 36-38. Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugsejendom, kræver ikke landzonetilladelse, jf. Planloven § 36, stk. 1, nr. 3. Dog kræves tilladelse for beliggenhed og udformning af erhvervsmæssigt nødvendige bygninger, der opføres uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, jf. Planloven § 36, stk. 2. Opførelse af bygninger til ikke-jordbrugsmæssige virksomheder eller privat brug forudsætter tilladelse efter Planloven § 35, stk. 1.

Planklagenævnet fandt, uanset om stutteriet kunne betragtes som landbrugsmæssig virksomhed, at opstillingen af de seks lysmaster ikke kunne anses for erhvervsmæssigt nødvendigt for driften som landbrugsejendom. Nævnet lagde vægt på, at klagerens behov for belysning ifølge klagerens egne oplysninger var ganske begrænset. Det ansøgte krævede derfor landzonetilladelse.

Generelle hensyn i landzone

Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og at sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt. Landzonereglerne skal administreres ud fra landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt andre samfundsmæssige interesser, herunder hensynet til erhvervslivets vækst og udvikling. Der kan også tages hensyn til, om det ansøgte vil påføre naboer urimelige gener. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, der ikke er nødvendig for driften af primære erhverv.

Planklagenævnets vurdering af afslaget

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Svendborg Kommunes vurdering af, at opsætning af de seks lysmaster var i strid med de hensyn, der skal varetages med landzonebestemmelserne. Nævnet lagde vægt på, at de seks lysmaster i 6 meters højde ville fremstå markant i et område, hvor anlæg ifølge kommuneplanen skal tilpasses landskabet, terrænet og den visuelle sammenhæng. Masterne ønskedes opsat i et kirkebeskyttelsesområde, hvor bebyggelse og anlæg ikke må påvirke udsigten til og fra kirken væsentligt. Endvidere lagde nævnet vægt på, at klagerens behov for belysning var begrænset, og at opstillingen ikke var erhvervsmæssigt nødvendig for driften som landbrugsejendom. Afslaget stred derfor ikke mod hensynet til erhvervslivets muligheder for vækst og udvikling.

Afgørelse

Planklagenævnet stadfæstede Svendborg Kommunes afgørelse af 6. juli 2017 om afslag på landzonetilladelse. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.