Planklagenævnets afgørelse om afslag på landzonetilladelse til husstandsmølle i Esbjerg Kommune

Esbjerg Kommune meddelte den 7. marts 2017 afslag på en landzonetilladelse til opsætning af en husstandsmølle på en ejendom i Hviding Ejerlav. Ejendommen er beliggende i landzone øst for landsbyen Råhede, i kystnærhedszonen og et område udpeget som værdifuldt landskab i kommuneplanen. Ifølge kommuneplanen skal værdifulde landskaber friholdes for bebyggelse og anlæg, medmindre det er erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrugs- eller skovbrugsdrift. Desuden fremgår det af kommuneplanens retningslinjer, at husstandsmøller enten skal have en tre-bladet rotor eller en vertikal-akse.

Ansøgningens indhold og kommunens afslag

Ansøgeren havde søgt om tilladelse til at opstille en Gaia Wind 133-10kw dobbeltvinget husstandsmølle med en totalhøjde på 24,8 meter. Møllen ønskedes placeret 20 meter fra hovedbygningen og 100 meter fra nabobebyggelser. Kommunen begrundede afslaget med, at den dobbeltvingede mølle ville være meget iøjnefaldende og virke urolig i det åbne landskab, hvilket ville medføre en negativ indvirkning på det værdifulde landskabsområde. Kommunen fandt ingen særlig begrundelse for at fravige kommuneplanens landskabelige og visuelle hensyn.

Klagen til Planklagenævnet

Ansøgeren klagede den 3. april 2017 til Planklagenævnet. Klagen anførte, at afslaget ikke var sagligt begrundet, da det var baseret på kommunens retningslinjer frem for en konkret vurdering. Klageren mente desuden, at møllen ikke ville have en negativ landskabelig påvirkning, da den ikke skulle opføres i et landskabeligt interesseområde, og at der ikke ville opstå "flimren" på grund af afstanden og delvis dækning af beplantning. Klageren påpegede også, at der ikke var nabohensyn at tage, og at klageren tidligere havde fået tilladelse til en trevinget husstandsmølle, som dog ikke blev benyttet og derfor var bortfaldet. Kommunen fastholdt sin afgørelse og havde ingen yderligere bemærkninger til klagen.

Planklagenævnet stadfæstede Esbjerg Kommunes afgørelse om afslag på landzonetilladelse til opstilling af en dobbeltvinget husstandsmølle. Nævnet har kompetence til at behandle sager om kommunale afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1 (landzone), jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1.

Generelle principper for landzonetilladelser og husstandsmøller

Landzonereglerne, jf. Planloven § 35, stk. 1, har til formål at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt. Der lægges vægt på landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for spredt bebyggelse, medmindre det er nødvendigt for landbrug, skovbrug eller fiskeri. Ved planlægning for vindmøller skal der tages omfattende hensyn til natur, landskab og kulturhistoriske værdier, jf. Bekendtgørelse om planlægning m.v. for vindmøller § 1. Husstandsmøller med en totalhøjde på op til 25 meter, der opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg, er undtaget fra kravet om udpegning i kommuneplanen, jf. Bekendtgørelse om planlægning m.v. for vindmøller § 2, stk. 9, i modsætning til den generelle regel i Bekendtgørelse om planlægning m.v. for vindmøller § 2, stk. 1. Praksis for husstandsmøller er en afstand på op til ca. 20 meter fra bebyggelsen. Afslag gives normalt i områder med særlige landskabsudpegninger, medmindre en konkret vurdering udelukker væsentlig negativ indvirkning. I kystnærhedszonen, jf. Planloven § 5 a, stk. 1 og Planloven § 35, stk. 3, skal der kun gives landzonetilladelse, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning for de nationale planlægningsinteresser.

Planklagenævnets konkrete vurdering

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering. Nævnet lagde vægt på, at området er udpeget som bevaringsværdigt landskab, der ifølge kommuneplanens retningslinjer skal friholdes for bebyggelse og anlæg, som ikke er nødvendigt for landbrugs- eller skovbrugsdrift. Det forholdsvis uforstyrrede landskab og kommunens besigtigelse, der viste, at møllen ville være iøjnefaldende og medføre negativ landskabelig påvirkning, talte afgørende imod tilladelse. Nævnet bemærkede også, at kommuneplanens retningslinjer foreskriver tre-bladede eller vertikal-akse møller, mens der var ansøgt om en dobbeltvinget mølle. Hensynet til at undgå præcedensvirkning blev også tillagt vægt. Den tidligere, bortfaldne tilladelse til en trevinget mølle kunne ikke ændre vurderingen, da nævnet ikke er bundet af kommunens afgørelser i andre sager.

Afgørelse og gebyr

Planklagenævnet stadfæstede Esbjerg Kommunes afgørelse af 7. marts 2017. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.