Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til hestepension, kontor/lager og ridebane i Gribskov Kommune

Gribskov Kommune traf den 12. januar 2017 afgørelse om lovliggørende landzonetilladelse til etablering af en hestepension på en ejendom i landzone. Den 8. februar 2017 afgjorde kommunen desuden, at indretning af kontor og lager/pakkeri i en eksisterende bygning samt anlæg af en ridebane på ejendommen ikke krævede landzonetilladelse. Foreningen af grundejere i Tibirke Bakker klagede over disse afgørelser til Planklagenævnet. Klagen omhandlede navnlig manglende naboorientering, at tilladelsen til hestepensionen var givet på forkerte forudsætninger, og at ulovlige aktiviteter på ejendommen burde bringes til ophør ved påbud. Ejendommen er en landbrugsejendom på ca. 25 ha, beliggende i et bevaringsværdigt landskab med fredede områder og beskyttet natur. Klagerne ejer grunde i det nærliggende sommerhusområde Tibirke Bakker. Kommunen havde tidligere konstateret, at maskinhallen var indrettet med hestebokse, hvilket førte til ansøgningen om lovliggørelse af hestepensionen. Ejeren, et anpartsselskab, søgte om lovliggørende landzonetilladelse til en hestepension med op til 15 heste i en eksisterende maskinhal, som en del af et stutteri under opbygning. Derudover anmeldte ejeren indretning af kontor og lager/pakkeri til en internetbutik i en tidligere staldbygning, samt anlæg af en ridebane til brug for stutteriet. Kommunen gav tilladelse til hestepensionen efter Planlovens § 35, stk. 1, med vilkår om, at nye staldbygninger ikke måtte opføres, så længe der var ledig kapacitet i maskinhuset, og at hestepensionen skulle minimeres i takt med stutteriets udvikling. Kommunen vurderede, at hestepensionen kunne indpasses uden væsentlige gener og ikke krævede naboorientering efter Planlovens § 35, stk. 5. For kontor og lager/pakkeri meddelte kommunen, at det var omfattet af Planlovens §§ 37 og 38, og derfor ikke krævede landzonetilladelse, da der ikke var sket væsentlige om- eller tilbygninger. Vedrørende ridebanen vurderede kommunen, at den ikke krævede landzonetilladelse, da den skulle anvendes i landbrugsdriften og ikke var et større anlæg. Klagerne fastholdt, at kommunen ikke havde foretaget naboorientering, at tilladelsen til hestepensionen var givet på forkerte præmisser, og at andre aktiviteter som bed and breakfast og detailhandel var ulovlige. Kommunen svarede, at den havde truffet afgørelse på baggrund af ansøgerens oplysninger, og at hestepensionen kunne indpasses. Kommunen anførte desuden, at den ikke havde kendskab til andre erhvervsaktiviteter, der krævede landzonetilladelse, og at eventuelle ulovlige forhold ville blive behandlet i selvstændige sager. Kommunen fastholdt, at ridebanen var lovligt anlagt uden krav om landzonetilladelse. Planklagenævnet kunne kun behandle de tre konkrete afgørelser og ikke klager over tilsynspligt, andre ulovlige aktiviteter eller spørgsmål om ridning i Tibirke Bakker, da disse enten ikke var afgjort af kommunen eller faldt uden for nævnets kompetence.

Planklagenævnet traf følgende afgørelse i sagen:

Hestepension

Planklagenævnet stadfæstede Gribskov Kommunes afgørelse af 12. januar 2017 om lovliggørende landzonetilladelse til etablering af en hestepension med op til 15 heste. Nævnet lagde vægt på, at hestepensioner naturligt hører hjemme på landet, at trafikken ikke øges væsentligt, og at etableringen sker inden for eksisterende bygningsrammer. Der blev også lagt vægt på kommunens vilkår om tilbageførelse til landbrugsmæssig anvendelse ved behov, samt hensynet til erhvervslivets vækst. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at naboorientering ikke var påkrævet efter Planlovens § 35, stk. 5, da hestepensionen var indrettet i en eksisterende bygning på en landbrugsejendom, og afstanden til naboer og genboer var tilstrækkelig. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planlovens § 56, stk. 2.

Indretning af kontor og lager/pakkeri

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Gribskov Kommunes afgørelse af 8. februar 2017 om, at indretning af kontor og lager/pakkeri i eksisterende bygning ikke krævede landzonetilladelse. Nævnet fandt ikke grund til at tilsidesætte kommunens vurdering af, at indretningen var omfattet af Planlovens § 37, da der var tale om en gammel staldbygning uden væsentlige om- eller tilbygninger, og formålet faldt ind under bestemmelsen. Kontorfaciliteter til landbrugsdriften var desuden omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Planlovens § 36, stk. 1, nr. 5.

Ridebane

Planklagenævnet ophævede Gribskov Kommunes afgørelse af 8. februar 2017 om, at anlæg af ridebanen ikke krævede landzonetilladelse, og hjemviste denne del af sagen til fornyet behandling i kommunen. Nævnet lagde til grund, at stutteriet på ansøgningstidspunktet ikke var en landbrugsmæssig virksomhed i form af et erhvervsmæssigt stutteri (med kun 2 avlshopper og begyndende følproduktion). Derfor var ridebanen ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3 og krævede landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1. Kommunens afgørelse led således af en væsentlig retlig mangel og var ugyldig. Kommunen skal i den nye behandling vurdere, om banen skal behandles efter reglerne om husdyranlæg og/eller landzonereglerne, herunder om der skal foretages orientering af naboer, jf. Planlovens § 35, stk. 4 og Planlovens § 35, stk. 5.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.