Afslag på landzonetilladelse til maskinlade i værdifuldt landskab

Sagen omhandler en landzonetilladelse givet af Haderslev Kommune til opførelse af en 140 m² stor maskinlade på en landbrugsejendom. Tilladelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, Haderslev.

Ejendommens placering og beskyttelsesinteresser

Ejendommen på 13,8 ha er beliggende i landzone og er omfattet af flere beskyttelsesinteresser:

• Værdifuldt landskab
• Natura 2000-område (habitat- og fuglebeskyttelsesområde)
• Område med specifik geologisk bevaringsværdi
• Den ansøgte maskinlade er placeret inden for skovbyggelinjen.

Kommunens afgørelse

Kommunen meddelte landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1, selvom det ikke var godtgjort, at laden var erhvervsmæssigt nødvendig. Kommunen vurderede, at bygningens lave højde og placering i tilknytning til eksisterende bebyggelse betød, at den ikke ville virke skæmmende på landskabet.

Klagens hovedpunkter

Klager gjorde gældende, at byggeriet ikke var erhvervsmæssigt nødvendigt og derfor i strid med kommuneplanens retningslinjer for værdifulde landskaber. Desuden blev det påpeget, at placeringen inden for skovbyggelinjen krævede en dispensation, og at afgørelsen var i strid med praksis for landzonesager.

Planklagenævnet ændrer Haderslev Kommunes afgørelse til et afslag. Det betyder, at der ikke gives tilladelse til at opføre maskinladen.

Landzone og skovbyggelinje

Planklagenævnet bemærker, at formålet med landzonereglerne er at forhindre spredt bebyggelse i det åbne land og at værne om natur og landskab. Selvom en landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1 indebærer, at der ikke kræves en særskilt dispensation fra skovbyggelinjen jf. Naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 2, nr. 5, skal hensynet til skoven som landskabselement stadig varetages i landzonesagen.

Planklagenævnets vurdering

Nævnet finder, at opførelsen af en 140 m² stor bygning, der placeres uden tæt tilknytning til den eksisterende bebyggelse, er i strid med landzonebestemmelsernes formål om at beskytte landskabet. Der lægges afgørende vægt på følgende:

• Bygningens betydelige størrelse (140 m²), som overstiger praksis for ikke-nødvendige udhuse.
• Placeringen i et område med væsentlige landskabelige interesser (værdifuldt landskab og Natura 2000).
• Risikoen for at skabe en uønsket præcedens for lignende byggerier i området.

Planklagenævnet har med afgørelsen ikke taget stilling til, om der generelt er behov for en driftsbygning på ejendommen, men kun til det konkrete projekt.