Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om afslag på landzonetilladelse til husstandsmølle på [adresse1]

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Thisted Kommunes afgørelse af 18. maj 2016, som afviste en ansøgning om landzonetilladelse til opstilling af en husstandsmølle på ejendommen [adresse1]. Afgørelsen blev truffet i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planlovens § 35, stk. 1.

Ejendommens beliggenhed og kommunens begrundelse

Ejendommen er placeret på grænsen til et område, der i kommuneplanen er udpeget som landskabeligt interesseområde. Ifølge kommuneplanens retningslinjer skal byggeri og anlægsarbejde så vidt muligt undgås i disse områder. Ejendommen ligger specifikt i den nordlige ende af Krudal, på toppen/kanten af den vestlige side af dalen, i et åbent landbrugsareal.

Thisted Kommune begrundede afslaget med, at en husstandsmølle på den ansøgte placering ville have en væsentlig negativ påvirkning af landskabet, da den ville være meget synlig. Kommunen tillagde det også vægt, at en tilladelse kunne danne præcedens for fremtidige ansøgninger i området.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at møllen kunne placeres uden for det landskabelige interesseområde, og at den ikke ville være mere synlig end eksisterende møller eller højspændingsmaster i det kuperede terræn. Klageren henviste desuden til, at kommunen ikke havde den politiske bemyndigelse til at meddele afslag på den ansøgte placering og ønskede sagen hjemvist til politisk behandling, hvis nævnet ikke gav tilladelse. Klageren opfordrede også til en besigtigelse af ejendommen for at vurdere de faktiske forhold.

Kommunens fastholdelse af afgørelse og praksisændring

Thisted Kommune fastholdt sin afgørelse og henviste til Planlovens § 35, som kræver tilladelse til ny bebyggelse i landzone. Kommunen oplyste, at den havde ændret praksis for husstandsmøller i landskabelige interesseområder, begrundet i Natur- og Miljøklagenævnets tidligere afgørelser. En tidligere tilladelse på [adresse2] var givet før denne praksisændring. Kommunen bemærkede, at selv en placering lige uden for interesseområdet stadig kunne påvirke området negativt.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Thisted Kommunes afgørelse om afslag på landzonetilladelse til opstilling af en husstandsmølle. Nævnet traf afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planlovens § 35, stk. 1.

Landzoneregler og vindmøllebekendtgørelse

Nævnet fremhævede, at hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt, med hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige interesser. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for spredt bebyggelse, medmindre det er nødvendigt for landbrug, skovbrug og fiskeri.

Ifølge Vindmøllebekendtgørelsen § 1 skal planlægning for vindmøller tage hensyn til vindressourcer, nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. Vindmøller må kun opstilles i udpegede områder, jf. Vindmøllebekendtgørelsen § 2, stk. 1, dog med undtagelse for husstandsmøller op til 25 meter i totalhøjde, der opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg, jf. Vindmøllebekendtgørelsen § 2, stk. 9. Tilknytningskravet anses for opfyldt ved en afstand på op til ca. 20 meter.

Nævnets vurdering og begrundelse

Nævnet vurderede, at en besigtigelse af ejendommen ikke var nødvendig, da sagen var tilstrækkeligt oplyst. Nævnet fandt, at kommunen havde hjemmel i Planlovens § 35, stk. 1 til at meddele afslag efter en konkret vurdering.

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering. Der blev lagt særlig vægt på, at kommunen efter besigtigelse havde vurderet, at møllen ville virke dominerende og forstyrrende for oplevelsen af området, som ligger lige op til et landskabeligt interesseområde, hvor byggeri bør undgås. Klare landskabelige hensyn talte afgørende imod opstillingen af husstandsmøllen.

Nævnet bemærkede, at det falder uden for dets kompetence at vurdere, om kommunalbestyrelsen har delegeret sine kompetencer til forvaltningen. Endvidere fandt nævnet ikke, at kommunens afslag var udtryk for usaglig forskelsbehandling, da kommunen havde foretaget en generel ændring af sin praksis for husstandsmøller i landskabelige interesseområder, og tidligere tilladelser var givet før denne ændring. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17.