Stadfæstelse af afslag på landzonetilladelse til husstandsmølle på [adresse1]

Sagen omhandler en klage over Tønder Kommunes afslag på landzonetilladelse til opstilling af en husstandsmølle på ejendommen [adresse1]. Ansøgningen vedrørte en 25 kW Solid Wind Power husstandsmølle med en totalhøjde på 25 meter, som ønskedes placeret cirka 20 meter fra beskyttelseszonen til et fortidsminde. Ejendommen er beliggende i landzone, inden for kystnærhedszonen og i et område, der i kommuneplanen er udpeget som værdifuldt geologisk område, fortidsmindeområde og værdifuldt kulturmiljø.

Kommunens afgørelse og klagers indsigelser

Tønder Kommune meddelte den 19. april 2016 afslag på landzonetilladelsen i henhold til Planlovens § 35, stk. 1. Kommunen begrundede afslaget med, at husstandsmøllen ville fremstå meget dominerende i det åbne landskab, forringe kulturmiljøet og skæmme i kystnærhedszonen samt forstyrre indblikket til gravhøje i området.

Klager, repræsenteret ved [person1], påklagede afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. Klager gjorde gældende, at kommunen ikke havde hjemmel til at træffe afgørelse i sagen, og at afgørelsen var truffet på et forkert grundlag. Det blev yderligere anført, at møllens placering ikke ville have en væsentlig negativ indvirkning på landskabet. Klager fremhævede desuden, at der tidligere var givet tilladelse til en lignende mølle på [adresse2], at der i området allerede findes mange store vindmøller, og at den ansøgte mølle burde betragtes som et driftsmiddel, idet der indtil for få år siden havde stået en mølle på den ansøgte placering i 20 år.

Kommunens fastholdelse af afgørelsen

I anledning af klagen fastholdt Tønder Kommune sin afgørelse over for Natur- og Miljøklagenævnet. Kommunen bemærkede, at sagen havde haft et uheldigt forløb grundet en kontrakt med et eksternt konsulentfirma, og at kommunen ikke havde indgået aftale om ændring af mølleplaceringen, som klager havde oplyst. En revurdering af sagen gav ikke anledning til at finde en placering, hvor møllen ikke ville fremstå dominerende i det åbne landskab, forringe kulturmiljøet eller skæmme kystnærhedszonen.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse i sagen i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planlovens § 35, stk. 1.

Nævnets vurdering af landzoneregler og vindmøllebekendtgørelse

Nævnet bemærkede, at hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt, med hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige interesser. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, medmindre det er nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri.

Nævnet henviste til Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 1, som foreskriver omfattende hensyn til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser ved planlægning for vindmøller. Selvom husstandsmøller med en totalhøjde på op til 25 meter, opstillet i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg, er undtaget fra kravet om udpegning i kommuneplanen jf. Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 2, stk. 9, forudsætter opstillingen stadig en landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1.

Nævnet fastslog, at kommunen havde hjemmel til at meddele afslag efter en konkret vurdering. Det blev også bemærket, at Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3 om erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri ikke fandt anvendelse, da ejendommen er en beboelsesejendom og ikke en landbrugsejendom.

Konkret vurdering og lighedsgrundsætningen

Natur- og Miljøklagenævnet fandt efter en konkret vurdering ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering. Nævnet lagde særlig vægt på, at kommunen havde vurderet, at møllen ville virke dominerende og forstyrrende for oplevelsen af området, som er omfattet af flere udpegninger i kommuneplanen. Klare landskabelige hensyn talte således afgørende imod opstillingen af husstandsmøllen.

Vedrørende klagers henvisning til lighedsgrundsætningen fandt nævnet ikke, at der var tale om sammenlignelige sager, idet ejendommen på [adresse2] ligger uden for de udpegninger, som den ansøgte mølle er omfattet af.

Afgørelse

På baggrund af ovenstående stadfæstede Natur- og Miljøklagenævnet Tønder Kommunes afgørelse af 19. april 2016 om afslag på landzonetilladelse til opstilling af husstandsmøllen på ejendommen [adresse1]. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.