Planklagenævnets afgørelse om afslag på landzonetilladelse til husstandsmølle i Holstebro Kommune

Holstebro Kommune afslog den 7. april 2016 en ansøgning om landzonetilladelse til opstilling af en husstandsmølle på en ejendom i landzone. Ansøger klagede over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet den 4. maj 2016, og sagen blev den 1. februar 2017 overført til Planklagenævnet i henhold til Lov om Planklagenævnet § 14, stk. 2.

Ejendommens karakter og placering

Ejendommen er en landbrugsejendom på 7,4 ha beliggende i landzone. Den omfatter et stuehus på 380 m² og et maskinhus på 260 m². Ejendommens nordvestligste hjørne er udpeget som bevaringsværdigt landskab, og den ligger cirka 1,1 km fra Natura 2000-område nr. 65 Nissum Fjord og 400 m uden for kystnærhedszonen. Kommunen beskriver landskabet som uendeligt fladt og et åbent kystforland, cirka 2 km sydøst for Nissum Fjord. Den del af ejendommen, der ligger vest for stuehuset, har randbeplantning, mens den østlige del ikke har.

Ansøgningens indhold

Ansøgningen vedrørte opstilling af en 25 meter høj husstandsmølle af typen SWP, 10 kW med tre vinger. Møllen ønskedes opstillet nordvest for stuehuset.

Kommunens begrundelse for afslag

Holstebro Kommune begrundede afslaget med, at husstandsmøllen ville udgøre en væsentlig ændring i området og opleves som et dominerende teknisk anlæg. Dette skyldtes skalaforskellen til den eksisterende bebyggelse, beplantning og terrænet, samt møllens synlighed over store afstande i det flade landskab. Kommunen lagde også vægt på ejendommens nærhed til et bevaringsværdigt landskab, hvis landskabstype er den samme som ejendommens placering. Desuden vurderede kommunen, at møllen ville påvirke landskabet negativt på grund af dets flade og åbne kystforlandskarakter, og at den ville virke forstyrrende, da den opstilles enkeltvis og har en anden rotationshastighed end de større møller i området.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at husstandsmøllen ville blive placeret i et område uden specifikke udpegninger og ville blive opfattet som en integreret del af ejendommens samlede bygningsmasse. Klageren mente desuden, at samspilsproblematikken mellem den ansøgte mølle og de store eksisterende møller var overdrevet. Selvom møllen måtte være synlig over større afstande, ville den ifølge klageren ikke væsentligt ændre landskabets karakter. Klageren henviste også til tidligere afgørelser fra Holstebro Kommune, som klageren mente, der kunne drages parallel til.

Supplerende bemærkninger

Kommunen fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at de henviste sager ikke havde sammenhæng med nærværende sag, og at ejendommens placering tæt på udpegninger havde vejet tungt i vurderingen. Klageren supplerede med, at husstandsmøllers dominans afhænger af landskabet, og at den ansøgte mølle skulle opføres i et landskab med eksisterende tekniske anlæg. Klageren kritiserede kommunens manglende konkrete vurdering og mente, at kommunen opererede med en "forbudszone". Kommunen præciserede, at der var foretaget en konkret vurdering, og at en afgørelse fra 2017 om flytning af en husstandsmølle omhandlede en anden landskabskarakter.

Planklagenævnet stadfæster Holstebro Kommunes afgørelse af den 7. april 2016 om afslag på landzonetilladelse til opstilling af en husstandsmølle. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Retsgrundlag og praksis

Planklagenævnet traf afgørelse i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planloven § 35, stk. 1. Ifølge Planloven § 35, stk. 1 kræves der landzonetilladelse for ny bebyggelse og ændret anvendelse i landzone, medmindre der er undtagelser i Planloven § 5u og Planloven §§ 36-38. Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre bymæssig udvikling, hvor der er planlagt for det, under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige interesser. Landzoneområder skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, der ikke er nødvendig for primære erhverv.

Ved planlægning for vindmøller skal der tages hensyn til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser, jf. Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 1. Vindmøller må kun opstilles inden for kommuneplanens udpegede områder, jf. Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 2, stk. 1. Dette gælder dog ikke for husstandsmøller med en totalhøjde på op til 25 m, der opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg, hvor tilknytningskravet anses for opfyldt ved en afstand på op til ca. 20 m, jf. Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 2, stk. 9. Praksis er at give afslag på husstandsmøller i områder med særlige landskabsudpegninger, medmindre det kan udelukkes, at opstillingen vil have en væsentlig negativ indvirkning på landskabet.

Planklagenævnets konkrete vurdering

Planklagenævnet fandt efter en konkret vurdering ikke grundlag for at tilsidesætte Holstebro Kommunes afgørelse. Nævnet lagde vægt på kommunens vurdering efter besigtigelse, at husstandsmøllen ville påvirke landskabet væsentligt negativt, fremstå synlig, forstyrrende og dominerende. Klare landskabelige hensyn talte afgørende imod opstillingen. Nævnet bemærkede desuden, at det ikke er bundet af kommunens upåklagede landzonetilladelser i andre sager.

Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.