Stadfæstelse af afslag på lovliggørende landzonetilladelse til sommerhus og småbygninger

Helsingør Kommune meddelte den 17. marts 2016 afslag på en ansøgning om lovliggørende landzonetilladelse til et sommerhus og to småbygninger på ejendommen beliggende [adresse1]. Ansøgningen omfattede også et forslag om udstykning af grunden til sommerhusbebyggelse. Kommunen havde dog tidligere meddelt lovliggørende landzonetilladelse til ændringer og tilbygninger på helårsboligen og de omkringliggende småbygninger på den sydlige del af ejendommen samt til terrænregulering.

Ejendommens karakter og historik

Ejendommen er beliggende i landzone i et område udpeget som værdifuldt landskab og i Å- og Sølandet. Kommunen vurderede, at landskabet er sårbart over for tiltag, der bryder med det oprindelige bebyggelsesmønster. Ejendommen, der er ca. 1,6 ha og uden landbrugspligt, indeholder registrerede bygninger fra 1924 på den sydlige del. Derudover er der en række ulovligt opførte bygninger:

• På den sydlige del: To småbygninger på samlet 107 m² i tilknytning til stuehuset, som uden tilladelse er udvidet fra 135 m² til 292 m².
• På den nordlige del: Et sommerhus på 98 m² og to småbygninger på henholdsvis 48 m² (brændeskur) og 36 m² (skur/carport). Disse ligger minimum 75 m fra den sydlige bebyggelse.

Kommunen havde allerede i 2012 informeret den tidligere ejer om de ulovligt opførte bygninger. Efter klagers overtagelse af ejendommen i 2014 varslede kommunen påbud om fjernelse af sommerhuset og skurene på den nordlige del.

Kommunens afgørelse og klagen

Kommunen begrundede afslaget på lovliggørende landzonetilladelse til sommerhuset og de nordlige småbygninger med, at det er i strid med landzonebestemmelsernes formål at sprede ikke-landbrugsmæssig bebyggelse i det åbne land. Sommerhuse skal som udgangspunkt opføres i sommerhusområder, og det er imod praksis at tillade sommerhuse og sommerhusudstykninger i landzone. Kommunen vurderede, at sommerhuset forstyrrer og bryder med karakteren af det bevaringsværdige landskab, og at en tilladelse ville medføre spredt og uplanlagt bebyggelse, der negativt ville påvirke landskabsoplevelsen. Afgørelsen blev truffet efter Planlovens § 35, stk. 1.

Klager påklagede afgørelsen den 14. april 2016 til Natur- og Miljøklagenævnet (senere overført til Planklagenævnet). Klager ønskede, at sommerhuset og de nordlige småbygninger blev indrettet til naturskole og anførte, at indretning af naturskoler kan ske uden landzonetilladelse i eksisterende bygninger. Kommunen fastholdt sit afslag og bemærkede, at retten til indretning af naturskole alene kan gøres gældende i eksisterende, lovlige og overflødiggjorte landbrugsbygninger, hvilket de ulovligt opførte bygninger ikke var.

Planklagenævnet stadfæstede Helsingør Kommunes afgørelse om afslag på lovliggørende landzonetilladelse til sommerhuset og de to småbygninger på den nordlige del af ejendommen samt afslag på udstykning. Afgørelsen blev truffet efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planlovens § 35, stk. 1.

Landzonebestemmelsernes formål

Nævnet understregede, at hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og at sikre, at bymæssig udvikling sker i planlagte områder. Landzoneområder skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, der ikke er nødvendig for landbrug, skovbrug og fiskeri. I sager om lovliggørende landzonetilladelse bedømmes forholdet som om, der var ansøgt inden etablering.

Sommerhuset

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at en lovliggørende landzonetilladelse til sommerhuset ville være i strid med planlovens formål om at undgå spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land. Nævnet lagde vægt på kommunens konkrete vurdering af de landskabelige hensyn i området og fandt ikke, at klager havde anført særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af praksis.

Småbygningerne

Nævnet vurderede, at småbygningerne på den nordlige del af ejendommen ikke var omfattet af undtagelsen i Planlovens § 36, stk. 1, nr. 7, som tillader opførelse af garager, carporte, udhuse m.v. på op til 50 m² i tilknytning til enfamiliehuse eller sommerhuse. Nævnet lagde vægt på, at småbygningerne var opført i stor afstand fra ejendommens øvrige tilladte bebyggelse (minimum 75 m), hvilket er i strid med kravet om tilknytning og de landskabelige hensyn, der skal varetages i landzone.

Udstykning

Planklagenævnet fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens afslag på udstykning. Kravet om landzonetilladelse til udstykning skal sikre, at der ikke sker udstykning med henblik på bebyggelse eller anden anvendelse, der kræver landzonetilladelse, uden en forudgående vurdering af formålet og de afledte følger. Udstykning til boligformål skal som hovedregel ske i områder, der er udlagt til boligformål via planlægning. En tilladelse til udstykning ville være i strid med planlovens formål.