Afslag på landzonetilladelse til husstandsmølle på [adresse1]

Sagen omhandler en klage over Langeland Kommunes afslag på landzonetilladelse til opstilling af en husstandsmølle på en ejendom beliggende i landzone, kystnærhedszonen og et Natura 2000-område (fuglebeskyttelsesområde og habitatområde) på Langeland. Ejendommen er desuden udpeget som særlig værdifuldt landskab og et område med særlige udsigter i kommuneplanen.

Ansøgningen vedrørte en SWP 10 husstandsmølle med en effekt på 10 kW og en totalhøjde på 25 meter, som ønskedes placeret cirka 20 meter nordøst for ejendommens bygninger.

Kommunens sagsbehandling og praksisændring

Langeland Kommune havde oprindeligt i en e-mail af 11. november 2015 godkendt ansøgningen og sendt den i nabohøring. Efterfølgende, den 16. december 2015, oplyste kommunen, at sagen blev genoptaget til behandling, da Udvalget for Trafik, Teknik og Miljø ønskede at undersøge indflydelsen af en tidligere afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet på lignende sager. Kommunen bemærkede i et notat af 6. januar 2016, at der på baggrund af nævnets afgørelse skulle tillægges særligt gode begrundelser for, at en vindmølle ikke ville have en negativ indvirkning på landskabsoplevelsen i områder med særlige landskabsudpegninger.

Den 11. februar 2016 meddelte kommunen afslag på landzonetilladelsen i henhold til Planlovens § 35, stk. 1. Afslaget blev begrundet med, at området ifølge udpegningsgrundlaget skulle friholdes for tekniske anlæg, der kunne påvirke udsigtskilder og sigtelinjer. Kommunen vurderede, at husstandsmøllen ville medføre en væsentlig og negativ ændring af helhedsoplevelsen af landskabet, især da den ville ligge åbent mod Marstal Bugt. Det blev også nævnt, at der tidligere var givet afslag på opstilling af en husstandsmølle på matriklen i 2014.

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet

Ansøger påklagede afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet den 10. marts 2016. Klagen fremhævede følgende punkter:

• Møllen ville kun i meget begrænset omfang være synlig fra kysten.
• Der findes allerede en 600 kW vindmølle i området, som den ansøgte husstandsmølle ville blive placeret i nærheden af.
• Møllen placeres bag bygningerne og længst muligt væk fra kysten, hvilket skulle begrænse påvirkningen af indsigtslinjerne.
• Kommunalbestyrelsen havde tidligere godkendt mølleplaceringen, hvor vurderingen ikke var, at den ville have en stor påvirkning på landskabet.

Langeland Kommune havde ingen yderligere bemærkninger til sagen i anledning af klagen.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse i sagen efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planlovens § 35, stk. 1. Nævnet stadfæstede Langeland Kommunes afslag på landzonetilladelse til opstilling af husstandsmøllen.

Begrundelse for afgørelsen

Nævnet lagde vægt på, at ejendommen ligger i landzone, som ifølge Planlovens § 35, stk. 1 som udgangspunkt skal friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse. Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt, med hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige interesser.

Ejendommen er desuden beliggende i kystnærhedszonen, hvor der efter Planlovens § 5a og Planlovens § 35, stk. 3 kun må gives landzonetilladelse, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne. Området er yderligere udpeget som særlig værdifuldt landskab og et område med særlige udsigter i kommuneplanen.

Nævnet henviste til Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 1, som fastslår, at der ved planlægning for vindmøller skal tages omfattende hensyn til natur, landskab og kulturhistoriske værdier. Selvom husstandsmøller med en totalhøjde på op til 25 meter, der opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg, er undtaget fra kravet om udpegning i kommuneplanen jf. Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 2, stk. 9, finder nævnets praksis, at der meddeles afslag på opstilling af husstandsmøller i områder med særlige landskabsudpegninger, medmindre det kan udelukkes, at møllen vil få en væsentlig negativ indvirkning på landskabet.

Natur- og Miljøklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at møllen ville få en væsentlig negativ indvirkning på landskabet. Nævnet lagde vægt på kommunens besigtigelse og vurdering af, at klare landskabelige hensyn talte afgørende imod opstillingen.

Lighedsgrundsætningen og praksisændring

Nævnet vurderede, at Langeland Kommunes ændring af praksis på området for husstandsmøller, som følge af en tidligere afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet, ikke udgjorde usaglig forskelsbehandling af ansøger. Lighedsgrundsætningen indebærer ikke, at en myndighed er afskåret fra at ændre praksis, når ændringen er baseret på saglige hensyn, er generel og følges konsekvent.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17.