Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til husstandsmølle i Jammerbugt Kommune

Jammerbugt Kommune meddelte landzonetilladelse til opstilling af en husstandsmølle på en ejendom beliggende i landzone og kystnærhedszonen, ca. 650 meter fra kysten. Ejendommen er desuden udpeget som bevaringsværdigt landskab (uforstyrret landskab) og naturområde i kommuneplanen.

Projektbeskrivelse og placering

Ansøgningen omhandlede en 10 kW SWP-husstandsmølle med en totalhøjde på ca. 25 meter, der skulle opstilles på et rørtårn ca. 20 meter fra ejendommens eksisterende bygninger. Ejendommen er en landbrugsejendom på ca. 14 ha med et stuehus og tre driftsbygninger.

Kommunens afgørelse og begrundelse

Jammerbugt Kommune meddelte landzonetilladelse den 1. februar 2016 i henhold til Planlovens § 35, stk. 1. Kommunen begrundede tilladelsen med en ændret praksis fra oktober 2015, der tillader husstandsmøller i kystnærhedszonen, hvor der er visuel kontakt til kysten og mange tekniske anlæg i området. Kommunen vurderede, at møllen ikke ville virke dominerende i landskabet og ikke var VVM-pligtig.

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening (DN Jammerbugt) påklagede afgørelsen den 29. februar 2016. Klagen fremhævede, at møllen ville virke dominerende i det flade kystlandskab og var placeret inden for et område udpeget som uforstyrret landskab, der skal friholdes for anlæg. Klager anførte også, at ejendommen ligger i et naturområde, og at projektet ikke var i overensstemmelse med kommunens Helhedsplan. Desuden blev det anført, at Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7 var overtrådt, da der ikke var taget stilling til projektets potentielle påvirkning af arter og naturtyper i et nærliggende beskyttelsesområde. Klager udtrykte bekymring for præcedens.

Kommunens og ansøgers bemærkninger

Jammerbugt Kommune fastholdt sin afgørelse og præciserede, at den nye praksis kun skaber præcedens for landzonesager om husstandsmøller og ikke for større planlægningssager i kystnærhedszonen. Kommunen oplyste, at den altid har haft praksis for at tillade husstandsmøller i større uforstyrrede landskaber og naturområder, medmindre andet taler imod. Kommunen vurderede, at møllen ikke ville påvirke Natura 2000-området.

Ansøger fremhævede, at møllen ville blive placeret i umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse og var visuelt diskret udformet. Ansøger påpegede, at møllen ville være begrænset synlig fra fjordsiden og østfra på grund af terræn og bevoksning. Ansøger anførte, at møllen ville være indpasset i området, hvor der allerede findes ca. 70 møller, og vedlagde underskrifter fra naboer, der var indforstået med opstillingen.

Klagers supplerende bemærkninger

Klager bemærkede, at der tidligere var meddelt afslag på landzonetilladelse til en husstandsmølle på samme ejendom, da både kommunen og Natur- og Miljøklagenævnet tidligere havde vurderet, at møllen ville virke dominerende. Klager medsendte fotos og argumenterede, at de eksisterende møller i området var eksempler på uheldig placering.

Planklagenævnet traf afgørelse i sagen i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, jf. planlovens § 35, stk. 1.

Landzone- og kystnærhedszoneregler

Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og sikre, at bymæssig udvikling sker i planlagte områder. Administrationen af landzonereglerne skal varetage landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, medmindre det er nødvendigt for landbrug, skovbrug og fiskeri. I kystnærhedszonen skal der efter Planlovens § 5a søges friholdt for bebyggelse, der ikke er afhængig af kystnærhed. Landzonetilladelse i kystnærhedszonen kan kun gives, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. Planlovens § 35, stk. 3.

Vindmøllebekendtgørelsen og praksis

Ved planlægning for vindmøller skal der tages omfattende hensyn til vindressourcer, nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser, jf. Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 1. Vindmøller må kun opstilles i udpegede områder, jf. Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 2, stk. 1, dog med undtagelse for husstandsmøller med en totalhøjde på op til 25 meter, der opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg, jf. Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 2, stk. 9. Tilknytningskravet anses for opfyldt ved en afstand på op til ca. 20 meter. Hidtidig praksis har medført afslag på husstandsmøller i områder med særlige landskabsudpegninger, medmindre en konkret vurdering udelukker væsentlig negativ indvirkning på landskabsoplevelsen.

Planklagenævnets vurdering og afgørelse

Planklagenævnet vurderede, at opstillingen af husstandsmøllen på den ansøgte placering, som ligger kystnært i et udpeget uforstyrret landskab, afgørende ville stride mod de landskabelige og naturmæssige hensyn, der skal varetages i det værdifulde og kystnære landskab. Kommunens ændrede administrative praksis for husstandsmøller i kystnærhedszonen kunne ikke ændre dette resultat.

Nævnet bemærkede desuden, at afgørelser meddelt efter planlovens § 35, stk. 1, kræver en vurdering af, om projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 3, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 4, stk. 1, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 5, nr. 2.

På baggrund af den samlede vurdering ændrede Planklagenævnet Jammerbugt Kommunes afgørelse af 1. februar 2016 til et afslag.