Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om jorddige i Favrskov Kommune

Sagen omhandler etablering af et jorddige i skellet mellem to ejendomme i landzone i Favrskov Kommune, beliggende cirka 2,5 km vest for Tinning. Jorddiget, der er cirka 95 meter langt, 4 meter bredt og 1,2 meter højt, blev etableret uden forudgående landzonetilladelse. Formålet med diget var at skabe en faunapassage mellem et nyanlagt vandhul og Tinning Mose.

Favrskov Kommune meddelte den 11. juni 2015 afslag på en ansøgning om lovliggørende landzonetilladelse til diget. Samtidig påbød kommunen, at diget skulle reduceres til en maksimal højde på 1,0 meter, en maksimal bredde på 2,5 meter og have en afrundet top inden den 15. november 2015. Kommunen begrundede afslaget med, at diget i sin nuværende størrelse og form fremstod atypisk for traditionelle diger og lignede en vejdæmning, hvilket gjorde det til et markant element i landskabet. Kommunen anerkendte dog, at et mindre dige ville bidrage til områdets naturkvalitet.

Efterfølgende henvendte klager sig til kommunen med anmodning om en ny vurdering, da diget havde sat sig. Kommunen foretog en ny besigtigelse den 3. september 2015 og fastholdt sin afgørelse af 11. juni 2015. Klager påklagede denne afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet den 15. november 2015. Klager anførte, at kommunens sagsbehandling havde været præget af modstridende oplysninger og manglende klagevejledning i den seneste afgørelse. Desuden henviste klager til lighedsprincippet og sammenlignede sagen med en anden sag fra Favrskov Kommune, hvor der var meddelt tilladelse til et større dige i et beskyttet naturområde med særlige landskabelige interesser. Klager fremhævede digets værdi som levested for dyr og planter og argumenterede for, at en reduktion ville ødelægge den allerede indfundne naturtilstand.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse i sagen efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1 og Planlovens § 35, stk. 1.

Kommunens sagsbehandling og klagefrist

Nævnet vurderede, at Favrskov Kommunes brev af 3. september 2015, der fastholdt den tidligere afgørelse, reelt var en ny afgørelse efter Planlovens § 35, stk. 1, da kommunen havde genoptaget sagen og foretaget en ny konkret vurdering. Da denne nye afgørelse ikke var forsynet med klagevejledning eller klagefrist, fandt nævnet, at der forelå en særlig omstændighed, der berettigede til at se bort fra overskridelsen af klagefristen, jf. Planlovens § 60, stk. 1. Klagen blev derfor realitetsbehandlet.

Landzonebestemmelser og digets lovliggørelse

Nævnet fastslog, at jordvolde af et vist omfang kræver landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1, da de udgør en ændret anvendelse af ubebyggede arealer og påvirker landskabet. Nævnet fandt, ligesom kommunen, at det etablerede dige krævede landzonetilladelse. Ud fra en samlet vurdering fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens afslag på lovliggørelse af det eksisterende dige, selvom diget havde værdi for planter og dyr.

Lighedsgrundsætningen

Vedrørende klagers henvisning til lighedsgrundsætningen og en anden sag, hvor Favrskov Kommune havde givet tilladelse til et større dige, fandt nævnet, at de to sager ikke var sammenlignelige. Nævnet bemærkede, at den anden sag omhandlede et dige, der indgik i et vandløbsprojekt og var begrundet i, at det etableredes i forgrunden for en større dæmning, hvilket ikke væsentligt ændrede landskabsoplevelsen. De forskellige resultater var derfor begrundet i planlægningsmæssigt relevante hensyn, og der var ikke tale om usaglig forskelsbehandling.

Påbuddet om reduktion

Kommunens påbud om at reducere digets størrelse til en højde på maksimalt 1,0 meter og en bredde på maksimalt 2,5 meter blev af nævnet anset for reelt at have karakter af en landzonetilladelse til et mindre dige. Da en sådan tilladelse skal opfylde formelle krav, herunder offentliggørelse jf. Planlovens § 35, stk. 8, og disse krav ikke var opfyldt, ophævede nævnet kommunens påbud. Sagen blev hjemvist til fornyet behandling for så vidt angår lovliggørelse af et eventuelt mindre dige.

Konklusion

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Favrskov Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse til det eksisterende jorddige. Kommunens påbud om reduktion af digets størrelse blev ophævet, og sagen blev hjemvist til fornyet behandling for så vidt angår lovliggørelse af et mindre dige. Nævnet tog ikke stilling til, om der bør meddeles tilladelse til et mindre dige.