Landzonetilladelse til solcelleanlæg ved Haraldskær Renseanlæg ophævet grundet lokalplanpligt

Sagen omhandler Vejle Kommunes landzonetilladelse til etablering af et solcelleanlæg på terræn ved Haraldskær Renseanlæg i Vejle Kommune. Solcelleanlægget, der skulle producere el til renseanlægget, ville optage ca. 1,3 ha med paneler på i alt 2.903 m² og en maksimal højde på 2,5 m fra terræn. Området ligger i landzone og er omfattet af en skovbyggelinje. Det er desuden udpeget i kommuneplanen som særligt værdifuldt landbrugsområde, potentiel økologisk forbindelse og bevaringsværdigt landskab. Rensningsanlægget er omfattet af Lokalplan nr. 1038 og kommuneplanramme 99.T.5.

Vejle Kommunes afgørelse

Vejle Kommune meddelte den 24. september 2015 (fejlagtigt dateret 16. juni 2015) landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1 og dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 17 (skovbyggelinje). Tilladelsen blev givet med vilkår om fjernelse af anlægget og retablering af terræn senest et år efter endt drift, samt etablering af skærmende beplantning. Kommunen vurderede, at anlægget ikke stred mod formålet med skovbyggelinjen og ikke ødelagde landskabstræk, da det ville sløres af de omgivende skove.

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet

Afgørelsen blev påklaget af en advokat på vegne af sig selv og flere andre lodsejere. Klagen omhandlede både landzonetilladelsen og dispensationen fra skovbyggelinjen. Klagerne anførte navnlig:

• Matrikelnummer: Uklarhed om det præcise matrikelnummer for anlægget.
• Inhabilitet: Vejle Kommune var inhabil, da den er eneejer af selskabet bag renseanlægget og har flertal i dets bestyrelse. Dette burde også medføre ophævelse af kommunens VVM-screening af 28. maj 2015.
• Lighedsgrundsætning: Tilladelsen overholdt ikke forvaltningslovens lighedsgrundsætning, da en privat lodsejer ikke ville have fået en lignende tilladelse.
• Manglende saglighed: Kommunen havde ikke taget stilling til flere problemstillinger, herunder:
  • Arealets udpegning som 'ny natur' i Vejle Amts Regionplan 2005, hvor byggeri og anlæg så vidt muligt skal undgås for at styrke sammenhængende natur.
  • Terrænregulering med ca. 22.000 m³ overskudsjord, hvoraf ca. 15.000 m³ var genanvendt, og påstande om forurening af jorden.
  • Manglende overholdelse af Lokalplan 1038 vedrørende beplantningsbælter og spredningskorridorer omkring renseanlægget, hvilket ville konflikte med solcelleanlægget.

Kommunens og klagers bemærkninger

Vejle Kommune afviste klagepunkterne vedrørende matrikelnummer og inhabilitet, idet de oplyste, at selskabet bag renseanlægget var et selvstændigt selskab, og at matrikelnummeret var ændret. Kommunen oplyste desuden, at der var meddelt tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens § 19 til genanvendelse af overskudsjord, og at der ville blive udarbejdet en beplantningsplan. Klager fastholdt sine indvendinger, herunder at kommunen var eneejer af selskabet, og at jorddeponeringen var ulovlig.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse i sagen efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planlovens § 35, stk. 1 og Planlovens § 35, stk. 2 (landzone), samt Naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1 (dispensation fra skovbyggelinje).

Afvisning af klage over dispensation fra skovbyggelinje

Nævnet afviste at realitetsbehandle den del af klagen, der vedrørte dispensationen fra skovbyggelinjen. Dette skyldtes, at ejere af omkringliggende ejendomme ikke er klageberettigede i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1, da nabohensyn og nabointeresser ikke er beskyttet efter denne lov.

Ophævelse af landzonetilladelse

Nævnet behandlede klagen over landzonetilladelsen, hvor flere af klagerne blev anset for klageberettigede efter planloven. Nævnet bemærkede, at spørgsmålet om korrekt matrikelnummer ikke gjorde afgørelsen ugyldig. Vedrørende inhabilitet fandt nævnet ikke grundlag for at fastslå, at kommunen havde handlet usagligt eller partisk, og kommunens VVM-screening stod ved magt, da den ikke var påklaget rettidigt.

Natur- og Miljøklagenævnet vurderede, at solcelleanlægget er et teknisk anlæg, der skal vurderes på lige fod med andre tekniske anlæg. Nævnet fandt, at anlægget ville ændre det bestående miljø væsentligt på grund af dets størrelse og placering i et område med naturmæssige og landskabelige interesser, uanset kommunens vilkår om beplantning. Der ville ske en væsentlig visuel og oplevelsesmæssig ændring af arealet, som ligger i en lysning i skoven, og det forhold, at der allerede var et renseanlæg, ændrede ikke afgørende herved.

Nævnet konkluderede, at projektets størrelse og placering medførte pligt til at udarbejde en lokalplan i henhold til Planlovens § 13, stk. 2. Da projektet var lokalplanpligtigt, skulle Vejle Kommunes afgørelse om landzonetilladelse ophæves som ugyldig. På denne baggrund fandt nævnet ikke anledning til at behandle klagepunkterne om usaglig forskelsbehandling eller overtrædelse af Planlovens § 12.

Natur- og Miljøklagenævnet ophævede enstemmigt Vejle Kommunes afgørelse af 24. september 2015 om landzonetilladelse til etablering af solcelleanlægget.