Stadfæstelse af afslag på landzonetilladelse til husstandsvindmølle i Vejen Kommune

Sagen omhandler en klage over Vejen Kommunes afslag på landzonetilladelse til opstilling af en husstandsvindmølle på en landbrugsejendom i Drostrup by, Læborg. Ejendommen er beliggende i landzone i et område, der i kommuneplanen er udpeget som værdifuldt landskab. Den ansøgte vindmølle er en 3-bladet SWP10 husstandsvindmølle med en totalhøjde på 25 meter, som ønskes placeret 20 meter nordvest for eksisterende bygninger.

Vejen Kommune meddelte afslag den 29. september 2015. Kommunen begrundede afslaget med, at møllen ville hæve sig over trækronerne og blive synlig over store afstande i et ellers uforstyrret landskab. Desuden ville møllen komme til at stå tæt på et rekreativt område (golfbane) og et lokalplanlagt boligområde. Kommunen fastholdt, at husstandsvindmøller som udgangspunkt ikke må placeres i værdifulde landskaber, og at der skal foretages en individuel landskabelig vurdering.

Klager påpegede i sin klage til Natur- og Miljøklagenævnet, at møllen ikke ville udgøre et indgreb i landskabet grundet dens beliggenhed og størrelse, og at naboer ikke ville kunne se eller høre den. Klager anførte også, at områdets udpegning som værdifuldt landskab ikke alene burde forhindre opsætning, og at der var tilstrækkelig afstand til golfbanen og boligområdet. Endelig bemærkede klager, at kommunen ikke havde foretaget partshøring inden afgørelsen blev truffet.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Vejen Kommunes afgørelse om afslag på landzonetilladelse til opstilling af husstandsvindmøllen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17.

Partshøring

Nævnet fandt ikke, at kommunen havde pligt til at foretage partshøring i medfør af Forvaltningsloven § 19, stk. 1, da klager allerede var bekendt med alle sagens oplysninger forud for kommunens afgørelse. Bestemmelsen kræver kun partshøring, hvis faktiske oplysninger eller eksterne faglige vurderinger er til ugunst for parten og af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og parten ikke kan antages at være bekendt med dem.

Afslag på landzonetilladelse

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planloven § 35, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt, med hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige interesser. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, medmindre det er nødvendigt for landbrug, skovbrug og fiskeri.

Nævnet henviste til Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 1, som fastslår, at der ved planlægning for vindmøller skal tages omfattende hensyn til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. Selvom husstandsvindmøller med en totalhøjde på op til 25 meter kan opstilles uden for udpegede områder, jf. Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 2, stk. 9, meddeles der i nævnets praksis afslag i områder med særlige landskabsudpegninger, medmindre det kan udelukkes, at møllen vil have en væsentlig negativ indvirkning på landskabsoplevelsen.

Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens afslag. Nævnet lagde særlig vægt på, at møllen skulle placeres i et område udpeget som værdifuldt landskab, og at kommunen havde vurderet, at møllen ville blive markant og synlig over store afstande i det ellers uforstyrrede landskab.