Afslag på landzonetilladelse til husstandsmølle i Ringkøbing-Skjern Kommune

Sagen omhandler en klage over Ringkøbing-Skjern Kommunes afslag på landzonetilladelse til opstilling af en husstandsmølle på en landbrugsejendom i Holmsland. Ejendommen er beliggende i landzone og er omfattet af flere beskyttelsesinteresser, herunder kystnærhedszone, bevaringsværdigt landskab, geologisk bevaringsværdigt område og kirkezone 2 ved Nr. Lyngvig Kirke. Den ligger desuden nær strandbeskyttelseslinjen og et fredet område ved Nr. Lyngvig Fyr.

Kommunen meddelte afslag den 8. september 2015 med den begrundelse, at opstillingen af en husstandsmølle af typen SWP, 25 kW med en totalhøjde på 25 meter, ville stride mod de hensyn, der varetages af Planlovens § 35, stk. 1 (landzonebestemmelserne), samt de nationale interesser om at bevare kystnærhedszonen relativt uforstyrret. Kommunen lagde vægt på områdets udpegninger og vurderede, at møllen ville forringe landskabsoplevelsen og skabe uhensigtsmæssig præcedens.

Ansøger klagede over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet den 2. oktober 2015. Klager anførte, at området i forvejen er præget af tekniske anlæg og vindmøller, og at husstandsmøllen ville blive opstillet i umiddelbar tilknytning til en eksisterende minkfarm, hvilket ville integrere den i bygningsmassen. Klager fremhævede også hensynet til produktionsomkostninger, områdets tætte bebyggelse, at ejendommen ligger uden for fredningsområder og strandbeskyttelseslinjen, samt at en naboejendom allerede havde en lignende mølle. Endvidere blev der peget på områdets gode vindforhold og tilstedeværelsen af større vindmøller i nærheden af Ringkøbing Fjord.

Ringkøbing-Skjern Kommune fastholdt sin afgørelse den 19. oktober 2015 og oplyste, at der var foretaget en konkret helhedsvurdering af møllens størrelse, placering og områdets karakter. Kommunen bemærkede, at tilladelsen til naboejendommens mølle var givet før kommunens skærpede praksis for husstandsmøller i bevaringsværdige landskaber. Kommunen understregede, at selvom de støtter initiativer til fremme af økonomi og udnyttelse af stedbundne ressourcer, skal hensynet til bevaring af landskabsressourcerne også varetages. Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planlovens § 35, stk. 1.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse af 8. september 2015 om afslag på landzonetilladelse til opstilling af en husstandsmølle. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62.

Landzonebestemmelser og kystnærhedszone

Nævnet bemærkede, at hovedformålet med landzonereglerne, jf. Planlovens § 35, stk. 1, er at forhindre byspredning i det åbne land og at sikre, at bymæssig udvikling sker i planlagte områder. Reglerne skal administreres ud fra landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, medmindre det er nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Der gælder visse undtagelser fra kravet om landzonetilladelse, jf. Planlovens § 5u og Planlovens §§ 36-38.

For kystnærhedszonen gælder det, at den efter Planlovens § 5a skal søges friholdt for bebyggelse, der ikke er afhængig af kystnærhed. I denne zone kan der kun gives landzonetilladelse, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. Planlovens § 35, stk. 3.

Vindmøllebekendtgørelsen og nævnets praksis

Nævnet henviste til Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 1, som fastslår, at der ved planlægning for vindmøller skal tages omfattende hensyn til natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. Selvom husstandsmøller med en totalhøjde på op til 25 meter, der opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg (op til ca. 20 meter), er undtaget fra kravet om udpegning i kommuneplanen, jf. Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 2, stk. 1 og Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 2, stk. 9, meddeles der i nævnets praksis almindeligvis afslag på opstilling af husstandsmøller i områder med særlige landskabsudpegninger, medmindre en konkret vurdering udelukker væsentlig negativ indvirkning på landskabsoplevelsen.

Konkret vurdering og lighedsgrundsætningen

Nævnet fandt, at den ansøgte husstandsvindmølle, placeret i kystnærhedszonen og et bevaringsværdigt landskab, ville have en negativ indvirkning på landskabsoplevelsen. Klare planlægningsmæssige og landskabelige hensyn talte derfor afgørende imod at meddele landzonetilladelse.

Vedrørende klagers henvisning til lighedsgrundsætningen og tilladelsen til en husstandsmølle på naboejendommen, samt større vindmøller i området, fandt nævnet ikke, at der var tale om sammenlignelige sager. Nævnet er ikke bundet af kommunens tidligere upåklagede tilladelser, og kommunen havde desuden skærpet sin praksis for husstandsmøller i bevaringsværdige landskaber efter tilladelsen til naboejendommen. Opstilling af større møller baseret på planlægning andre steder blev heller ikke anset for sammenlignelig med nærværende sag om en husstandsmølle efter landzonereglerne. Nævnet konkluderede derfor, at kommunens afslag ikke var udtryk for usaglig forskelsbehandling.