Landzonetilladelse til solcelleanlæg kræver lokalplan: Faaborg-Midtfyn Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune meddelte landzonetilladelse til et solcelleanlæg på ca. 10.000 m² (1 ha) på en landbrugsejendom. Anlægget, der skulle monteres på stativer med en højde på ca. 2,8 meter og have en effekt på 400 kW, ville inkludere en afskærmende beplantning og dække et samlet areal på ca. 13.000 m² (1,3 ha).

Ejendommen, der hidtil havde været anvendt landbrugsmæssigt, ligger ca. 18 meter fra eksisterende bebyggelse og grænser op til et rekreativt område (Banestien). En mindre del af anlægget (ca. 200 m²) ville ligge inden for landsbyafgrænsningen. Området er udpeget som et landskab, der skal vedligeholdes i kommuneplanen, hvilket indebærer, at ændringer skal ske i overensstemmelse med den eksisterende landskabskarakter, og at nyt byggeri eller anlæg kun kan ske, hvis det indpasses og tager hensyn til visuelle oplevelsesmuligheder.

Kommunen havde ikke foretaget en vurdering efter Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 8, stk. 1, nr. 3, eller Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 11, stk. 1, nr. 1 og 2, vedrørende potentiel påvirkning af Natura 2000-område nr. 114 (Odense Å) eller beskadigelse af yngle-/rasteområder for arter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV.

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet

Den nærmeste nabo, repræsenteret af [virksomhed1], påklagede afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen anførte, at solcelleanlægget ville skæmme for naboens udsigt, især da det var placeret på en mindre bakketop og ville være markant synligt. Klager argumenterede for, at der burde meddeles afslag, eller at sagen skulle hjemvises til kommunen for at vurdere alternative placeringer. Desuden gjorde klager gældende, at anlægget var lokalplanpligtigt.

Kommunens svar og alternative placeringer

Kommunen havde vurderet, at den tilladte placering var den bedste blandt flere muligheder. To alternative placeringer (A og B), foreslået af klager, blev afvist af kommunen, da de lå inden for et særligt biologisk interesseområde og potentielt vådområde, hvilket var i strid med kommuneplanens retningslinjer for tekniske anlæg. En tredje placering (C) var i strid med en eksisterende lokalplan og kommuneplanramme, hvilket ville kræve en tidskrævende planproces.

Kommunen fastholdt, at solcelleanlægget ikke var lokalplanpligtigt og lagde vægt på, at den krævede afskærmende beplantning ville fungere effektivt, da klagers ejendom lå i ca. samme kote som anlægget. Klager bestred dog dette og påpegede, at bygningerne lå i kote 32, mens dele af anlægget lå i kote 34, hvortil kom anlæggets højde på 2,8 meter over terræn.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planlovens § 35, stk. 1, og ophævede Faaborg-Midtfyn Kommunes landzonetilladelse til solcelleanlægget.

Nævnets vurdering af lokalplanpligt

Nævnet vurderede, at et solcelleanlæg er et teknisk anlæg, og at etablering af et anlæg af den ansøgte størrelse (ca. 10.000 m² / 1 ha, med en total projektstørrelse på 13.000 m² / 1,3 ha og en højde på 2,8 meter) ville medføre en væsentlig visuel og oplevelsesmæssig ændring af arealet, som hidtil havde været anvendt landbrugsmæssigt. Dette gjaldt uanset kommunens vilkår om afskærmende beplantning.

Nævnet fandt derfor, at projektet udløste pligt til at udarbejde en lokalplan, jf. Planlovens § 13, stk. 2. Dette skyldes, at formålet med bestemmelsen om lokalplanpligt er at sikre, at større projekter vurderes i en planmæssig sammenhæng, og at borgere og virksomheder får mulighed for indflydelse på planlægningen, når et projekt medfører væsentlige ændringer i det bestående miljø.

Afgørelse

På baggrund af vurderingen om lokalplanpligt besluttede Natur- og Miljøklagenævnet enstemmigt at ophæve Faaborg-Midtfyn Kommunes landzonetilladelse af 8. september 2015. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62. Afgørelsen blev truffet af nævnet selv, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 5, stk. 1.