Natur- og Miljøklagenævnets afslag på genoptagelse af sag om landzonetilladelse til udstykning og opførelse af dobbelthuse

Sagen omhandler Natur- og Miljøklagenævnets afslag på en anmodning om genoptagelse af en sag vedrørende landzonetilladelse i Kolding Kommune. Kolding Kommune havde den 4. juni 2014 givet tilladelse til udstykning af arealer til seks boliger og fællesarealer samt opførelse af tre dobbelthuse med garager på ejendommene matr.nr. [...1] og [...2] Dalby By, Dalby. Denne afgørelse blev påklaget af en nabo til Natur- og Miljøklagenævnet, som den 18. juni 2015 ændrede kommunens tilladelse til et afslag. Nævnets afgørelse blev truffet i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1 og Planlovens § 35, stk. 1 (landzonebestemmelserne).

Nævnets oprindelige afslag var begrundet i, at det ansøgte projekt blev anset for en betydelig afvigelse fra landsbyens eksisterende boligbebyggelse og af byudviklende karakter. Nævnet vurderede, at projektet ikke var i overensstemmelse med kommuneplanens intention om at bevare området i landzone og sikre en klar grænse mellem by og land. Desuden blev det fremhævet, at ejendommen lå i en grøn kile mellem byzoneområder, og at projektet ikke kunne karakteriseres som huludfyldning, da den ønskede bebyggelse ikke var omkranset af eksisterende bebyggelse i kort afstand. Nævnet lagde også vægt på, at en tilladelse kunne skabe en uheldig præcedens.

Ansøgers anmodning om genoptagelse

Ansøger anmodede den 23. juni 2015 om genoptagelse af sagen med henvisning til væsentlige fejl i nævnets begrundelse. Ansøger var uenig i nævnets vurdering af projektets overensstemmelse med planlægningen for området og fremlagde følgende argumenter:

• Udstykning af 6 boliger: Ansøger præciserede, at de tre dobbelthuse med fællesareal ikke indebar udstykning af det eksisterende enfamiliehus. Restejendommen ville være delt i to ikke-sammenhængende arealer, men fortsat noteret som samlet fast ejendom.
• Planlægningen for Dalby landsby: Ansøger mente, at kommuneplanen mere konkret specificerede muligheder for nye helårsboliger i landsbyen, herunder mindre huludfyldninger. Det blev fremhævet, at landsbyen var udlagt som afgrænset landsby for at imødekomme boligudbygning ved [...], og at den ansøgte tæt-lave bebyggelse i form af dobbelthuse med røde valmede tegltage var i overensstemmelse med stedlig arkitektur og byggetradition.
• Huludfyldning: Ansøger argumenterede for, at det ansøgte udfyldte et hul efter en nedrevet lagerhal på over 1.000 m², og at den nye bebyggelse ville være lavere og smallere. Det blev også anført, at den ansøgte bebyggelse var omkranset af eksisterende bebyggelse i kort afstand, og at et enkelt hus ikke ville kunne danne den ønskede front mod gårdanlægget.
• Beliggenhed i grøn kile: Ansøger anerkendte beliggenheden i en grøn kile, men fremhævede, at det ansøgte var væsentligt lavere end den eksisterende hal, og at der ikke blev udtaget areal, der kunne have været henvist til byudviklingsområdet. Ansøger påpegede, at kommuneplanen for områder til boligudbygning øst for Dalby landsby opfordrede til fortætning af boligområder med lav udnyttelsesgrad.
• Præcedens: Ansøger vurderede, at en tilladelse ikke ville skabe uheldig præcedens, da boligudbygning ved [...] specifikt var planlægningsmæssigt overvejet i kommuneplanen, og andre ansøgninger ville bero på en konkret vurdering.
• Andre muligheder for ejendommene: Ansøger bemærkede, at kommuneplanen foreskrev passende afstand mellem landbrugs- og boligbyggeri, hvilket begrænsede mulighederne for at opføre nye landbrugsbygninger som erstatning for den nedrevne hal, især med hensyn til lugtende materialer tæt på beboelse.

Natur- og Miljøklagenævnet har pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning, at der er en vis sandsynlighed for et andet resultat, eller hvis der er begået væsentlige sagsbehandlingsfejl, eller hvis væsentlige nye retlige forhold gør sig gældende. Nævnet understregede, at uenighed i nævnets skønsmæssige afvejning ikke forpligter til genoptagelse.

Nævnets vurdering af genoptagelsesanmodningen

• Udstykning af 6 boliger: Nævnet bemærkede, at oplysningerne om de matrikulære forhold for restejendommen ikke havde betydning for nævnets oprindelige vurdering af det ansøgte.
• Planlægningen for Dalby landsby og præcedens: Nævnet oplyste, at ansøgers bemærkninger om præcedens og planlægningen, herunder kommuneplanens konkrete indhold og tilstedeværelsen af kirkebyggelinjer og skovbyggelinjer, var oplysninger, som nævnet allerede var bekendt med og havde inddraget i den tidligere sagsbehandling.
• Huludfyldning og beliggenhed i grøn kile: Nævnet fandt, at ansøgers bemærkninger om huludfyldning, betydningen af den nedrevne lagerhal, tidligere bebyggelse, og projektets beliggenhed i en grøn kile, ikke tilførte sagen nye oplysninger, som ikke allerede var behandlet i den trufne afgørelse.
• Andre muligheder for ejendommene: Nævnet bemærkede, at den trufne afgørelse alene vedrørte det ansøgte projekt. For en stillingtagen til et andet projekt end det ansøgte, måtte nævnet henvise til kommunen som første instans.

Samlet set vurderede Natur- og Miljøklagenævnet, at anmodningen om genoptagelse ikke tilførte sagen nye faktiske oplysninger eller vurderinger af så væsentlig betydning, at der var en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget i forbindelse med den oprindelige behandling af sagen. På dette grundlag afslog Natur- og Miljøklagenævnet anmodningen om at genoptage sagen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62.