Natur- og Miljøklagenævnets afvisning af klage vedrørende synsmæssige gener ved markvandingsanlæg

Sagen omhandler en klage indgivet den 23. marts 2015 til Natur- og Miljøklagenævnet over Vejen Kommunes afgørelse af 12. februar 2015. Afgørelsen gav tilladelse til etablering af en ny indvindingsboring samt foreløbig tilladelse til indvinding af grundvand på en ejendom i Brørup.

Klageren anførte, at klagen primært vedrørte opstillingen af et Bauer Pivot og Corner System markvandingsanlæg. Klageren mente, at anlægget var et enormt, permanent anlæg, der ville skæmme og forstyrre udsigten og oplevelsen af det åbne land. Som begrundelse for klagen blev det anført, at anlægget ville medføre store gener, da det ville komme tæt på klagerens og medklagerens ejendom og være synligt fra vinduespartier, hvilket ville have en negativ betydning for ejendomsværdien. De synsmæssige gener blev yderligere forstærket af, at anlægget angiveligt var væsentligt større end angivet i ansøgningsmaterialet og udført i galvaniseret stål, hvilket kunne give genskin. Desuden blev det påtænkt at nedskære tre læhegn bestående af 10-12 meter høje egetræer til 2,5 meter, hvilket ville forværre forstyrrelsen og oplevelsen af kulturlandskabet.

Vejen Kommune bemærkede til klagen, at kommunen på daværende tidspunkt behandlede en ansøgning efter planloven om opstilling af et center pivot markvandingsanlæg med en vandingsradius på 464,5 meter. Kommunen opfattede klagen som vedrørende forhold i denne ansøgning.

Natur- og Miljøklagenævnet forstod klagepunkterne som udelukkende vedrørende de synsmæssige og naturmæssige gener ved opstilling af anlægget. Nævnet præciserede, at det ved behandling af sager efter Vandforsyningsloven kun kan inddrage forhold, der er omfattet af denne lov. Derfor kunne nævnet ikke realitetsbehandle klagepunkter om de synsmæssige gener ved opstilling af anlægget, da disse forhold ikke kan reguleres ved en afgørelse efter Vandforsyningsloven §§ 20 og 21. Nævnet vurderede, at de påklagede forhold vedrørte planloven.

Natur- og Miljøklagenævnet afviste klagen fra realitetsbehandling. Afvisningen skyldtes, at klageren ikke havde anført forhold, der kunne gøres til genstand for klagesagsbehandling i nævnet i forhold til Vejen Kommunes afgørelse af 12. februar 2015 efter Vandforsyningsloven §§ 20 og 21.

Mulighed for fremtidig klage

Nævnet bemærkede, at Vejen Kommunes afgørelse efter planloven, når den forelå, ville kunne påklages til Natur- og Miljøklagenævnet efter de gældende regler herfor.

Afgørelsens endelighed

Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.