Afgørelse om landzonetilladelse til autocamperplads ved eksisterende campingplads

Skive Kommune meddelte den 2. marts 2015 landzonetilladelse til etablering af en plads for 12 autocampere, 2 gæsteparkeringspladser og en bygning på ca. 125 m2. Projektet skulle etableres i tilknytning til en eksisterende campingplads på øen […], ca. 30 km nord for Skive. Tilladelsen blev påklaget af en nabo til Natur- og Miljøklagenævnet. Ejendommen, hvor autocamperpladsen og bygningen ønskedes placeret, ligger i landzone og er i matrikel-info noteret som landbrug uden bebyggelse. Den eksisterende campingplads på naboejendommen har ca. 100 pladser og er omfattet af en kommuneplanramme for rekreative anlæg, men den ansøgte udvidelse ligger uden for denne ramme.

Kommuneplanens retningslinjer

Kommunen oplyste, at arealet er omfattet af retningslinjer for arealanvendelse i Kommuneplan 2013-2025 for Skive Kommune, herunder:

• Kystnærhedszonen: Skal friholdes for byggeri og anlæg, der ikke er planlægningsmæssigt eller funktionelt afhængig af en kystnær beliggenhed. Indgreb må kun ske, hvis det forbedrer levevilkår for dyre- og planteliv eller landskabelige oplevelser for almenheden.
• Det åbne land: Skal som udgangspunkt friholdes for byggeri og anlæg, der ikke er nødvendigt for jordbrugserhvervene. I områder med særlig landskabelig værdi skal landskabets karakter beskyttes, og beskyttelseshensynet skal gå forud for andre interesser.
• Geologiske interesseområder: Aktiviteter skal ske på en måde, så områderne ikke forringes af gravning, bebyggelse, tekniske anlæg eller lignende.

Kommunens vurdering og begrundelse

Skive Kommune vurderede, at tilladelsen ikke var i strid med landzonebestemmelserne, da autocamperpladsen og byggeriet lå i tilknytning til det eksisterende campingområde. Kommunen mente, at placeringen var hensigtsmæssig i forhold til den kystnære beliggenhed, da den delvist skjules af eksisterende beplantning. Byggeriet skulle etableres i mørke nuancer, der passede ind i eksisterende byggeri. Kommunen vurderede, at etableringen ville give offentligheden øget adgang til rekreative områder på øen. Selvom en negativ påvirkning af fugle- og dyrearter knyttet til en nærliggende sø ikke kunne afvises, vurderede kommunen, at ændringen var lille i forhold til eksisterende aktiviteter. Kommunen havde vurderet alternative placeringsmuligheder, men fandt den valgte placering bedst egnet.

Klagen fra naboen

Naboen klagede over placeringen af autocamperpladsen tæt på klagers grund og sø. Klager anførte, at campingpladsen gradvist havde udvidet sine aktiviteter på marken, hvilket havde medført øget påvirkning af klagers ejendom og ubudne gæster. Klager mente, at ynglende dyreliv ikke skulle vige på grund af en forkert placering af campingpladsen.

Natur- og Miljøklagenævnet ændrede enstemmigt Skive Kommunes landzonetilladelse af 2. marts 2015 til et afslag. Afgørelsen blev truffet efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planloven § 35, stk. 1, som omhandler landzoneadministrationen.

Nævnets begrundelse

Nævnet lagde vægt på lovens almene formål om at modvirke spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land. Selvom den eksisterende campingplads var omfattet af en kommuneplanramme for rekreative anlæg, var det ansøgte areal til autocamperpladsen ikke omfattet af denne ramme. Arealet var derimod noteret som landbrug og udpeget som bevaringsværdigt landskabsområde i kystnærhedszonen.

Nævnet fandt det uhensigtsmæssigt, at den fortsatte udvikling af campingpladsen skete gennem enkeltstående landzonetilladelser. Kommunen burde i stedet foretage en samlet vurdering af de planlægningsmæssige forhold, hvor campingpladsens udvikling blev set i relation til det omgivende område og kommunens øvrige planlægning. Dette ville også sikre inddragelse af beboerne i området.

Derudover lagde nævnet vægt på, at det berørte areal lå i et højt prioriteret område, og at en tilladelse kunne få en uønsket præcedensvirkning for fremtidige udvidelser af denne eller andre campingpladser. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17.